Læserbrev
Partiet Rødt glæder sig oven på mandagens stortingsvalg i Norge, hvor partiet er gået fra et mandat i Stortinget til nu otte mandater. Partiet har i de sidste dage fået flere tusinde nye medlemmer.
Det er et historisk valg, mener et af partiets nyvalgte medlemmer af Stortinget, Marie Sneve Martinussen, der er uddannet økonom og en af Rødts to næstforkvinder.
– Valget betyder vældig meget for os. Vi har hidtil kun haft én repræsentant i Stortinget, nu får vi otte, der kan arbejde for at nedbringe klasseforskellene og få en retfærdig klimapolitik, siger Marie Sneve Martinussen til Arbejderen.
Partiets vigtigste mål var at vælte Høyre-regeringen, som har haft magten i Norge de seneste otte år.
Høyre mistede ni mandater og har i dag 36 mandater. Samlet set mangler Høyre samt de øvrige partier på højresiden i norsk politik 68 mandater ud af Stortingets 169 for at kunne danne regering.
Parlamentet er en vigtig talerstol og giver mulighed for at stille de andre partiet til ansvar ved for eksempel at stille forslag, som de har vanskeligheder ved at sige nej til. Men vi henter vores styrke i bevægelserne uden for parlamentet.
Marie Sneve Martinussen, stortingsrepræsentant for Rødt
Alt peger på, at det socialdemokratiske Arbeiderpartiet med Jonas Gahr Støre i spidsen kommer til at danne regering efter valget. Partiet gik ganske vist et mandat tilbage, men er fortsat det største parti i Stortinget med 48 mandater.
- Ved valget den 13. september mistede det konservative parti Høyre regeringsmagten efter otte år ved magten.
- Høyre fik 20,4 % af stemmerne, en tilbagegang på 4,6 %. Partiet har mistet ni mandater og har nu 36.
- Arbeiderpartiet er Stortingets største parti med 26,4 % af stemmerne , en tilbagegang på 1 %. Partiet får 48 mandater.
- Senterpartiet, også kaldet bondepartiet og er EU-modstandere, bliver Stortingets tredjestørste parti med 13,6 % af stemmerne, en fremgang på 3.3 %. Partiet får 28 mandater.
- Fjerdestørste parti er Fremskrittspartiet med 11,7 %, en tilbagegang på 3,5 %. Partiet får 21 mandater.
- Sosialistisk Venstreparti, endnu et EU-modstanderparti, fik 7,5 %, en fremgang på 1,4 %. Partiet får 13 mandater.
- Rødt fik 4,7 %, en fremgang på 2,3 %. Partiet får 8 mandater.
- Det borgerlige Vestre fik 4,5 %, en fremgang på 0,1 % . Partiet får 8 mandater.
- Miljøpartiet de Grønne fik 3,8 procent, en fremgang på 0,6 %. Partiet kom ikke over spærregrænsen på 4 %, men vinder 3 kredsmandater.
- Kristeligt Folkeparti fik 3,8 %, en tilbagegang på 0,4 %, men har vundet 3 kredsmandater.
- Endelig vandt lokallisten fra det nordligste Norge Pasientfokus 1 mandat.
Om Norge fremover skal regeres af en mindretalsregering med Arbeiderpartiet vil vise sig i de kommende forhandlinger. Arbeiderpartiet kan også invitere Senterpartiet, der fik 28 mandater, med i regeringen, men den vil heller ikke have flertal i Stortinget. Også Sosialistisk Venstreparti, der fik 13 mandater, byder sig til. Jonas Gahr Støre har op til valget sagt, at han vil tale med alle partier, som har arbejdet for et nyt flertal i Stortinget.
– Men samtaler er jo ikke det samme som forhandlinger, men vi går til samtalerne for at etablere et godt forhold, mener Marie Sneve Martinussen.
Rødt vil samarbejde med bevægelserne
Rødt har allerede under valgkampen meldt ud, at det vil samarbejde med en ny regering om en politik, som fører til et reelt retningsskifte i Norge. Partiet mener selv, at det har haft gennemslagskraft for vigtige krav i de sidste fire år med bare et mandat.
– Vi tror, at Rødt kommer til at spille en vigtig rolle i norsk politik – uafhængigt af om et kommende regeringsflertal behøver vores stemmer eller ikke. Politik handler om mere end stemmetal i parlamentet. Vi har ført kampe sammen med bevægelserne, fagbevægelsen og miljøbevægelsen og har påvirket norsk politik uafhængigt af pladser i Stortinget, mener Marie Sneve Martinussen.
Rødt ser ingen modsætning mellem kampen for en ny politik i og uden for parlamentet. Det må hænge sammen.
– Parlamentet er en vigtig talerstol og giver mulighed for at stille de andre partiet til ansvar ved for eksempel at stille forslag, som de har vanskeligheder ved at sige nej til. Men vi henter vores styrke i bevægelserne uden for parlamentet, og det er grunden til, at Rødt er vokset så meget. Vi er vokset i fagbevægelsen, fordi mange er utilfredse med, at Arbeiderpartiet har forladt vigtige principper og ikke sat fagbevægelsen forrest.
- Blev stiftet i 2007.
- Udspringer af Arbejderens Kommunistparti (AKP) og Rød Valgallinance (RV).
- Partiets ungdomsforbund er Rød Ungdom.
- Har stillet på til Stortingsvalg siden 2007.
- Fik sit første medlem af Stortinget ved valget i 2017.
- Partiet fik 2,4 procent af stemmerne, hvilket er under spærregrænsen på 4 procent.
- Men i Oslo fik partiet 6,3 og fik indvalgt Rødts formand Bjørnar Moxnes på et såkaldt distriktsmandat, som ikke er omfattet af spærregrænsen på 4 procent.
- Partiet mærkesager ved valget er et opgør med den voksende ulighed, et opgør med den stigende profit i det norske velfærdssystem. Mere tryghed og flere rettigheder for almindelige arbejdere, en retfærdig miljø- og klimapolitik og ud af EØS-aftalen med EU.
Ifølge Marie Sneve Martinussen har Rødt et rigtig godt samarbejde med græsrødderne i fagbevægelsen. Det vil sige i de lokale fagforeninger, på arbejdspladserne og i klubberne, mens det kniber mere, når det gælder samarbejdet med ledelsen i forbundene, alt efter hvilket forbund der er tale om.
– Vi har fået ganske mange vælgere fra Arbeiderpartiet på både det offentlige og private område og i industrien, ikke mindst i servicefagene, hotel, restaurant, butikker.
– Der er ikke kommet nogen statistik over valget endnu. Men baseret på erfaringer gør vi det godt i den private servicesektor hotel, restaurant, butikker og rengøring samt i de kvindedominerede fag i den offentlige sektor – sygeplejersker, jordemødre med flere. Det er grupper, hvor Rødt står stærkere nu end før.
Vil ikke nøjes med en justering af norsk politik
Rødts vigtigste opgave er nu at vise, at der kan føres en politik, som kan mindske de økonomiske forskelle og nedbringe CO2-udslippene på en retfærdig måde, men det er ikke givet på forhånd, forklarer den nyvalgte stortingsrepræsentant.
– Vi er bekymret for, at et nyt flertal kun vil føre til en justering af dagens kurs, og det er vigtigt, at vi kan vise, at det er muligt med et langt mere radikalt skifte og samle styrke fra de bevægelser, som ønsker, at der sker et sådant skifte.
– Vi skal tage godt imod alle de nye, som er kommet til Rødt. Og så skal vi mødes med græsrødderne på grundplan i fagbevægelsen og miljøbevægelsen om, hvilke krav vi skal fremme, og lægge en fælles strategi for at få en så radikal omlægning af politikken som muligt.
Partiet har i de seneste fire år arbejdet tæt sammen med bevægelserne, men en større gruppe i Stortinget giver mulighed for at gøre det på flere områder og mere i detaljerne på flere politiske områder. Det har altid været grundlaget for Rødts arbejde, understreger Marie Sneve Martinussen.
– Op til valget havde vi også god kontakt med bevægelsen om, hvilken politik Rødt skulle gå til valg på, og nu må vi samle partiet og sammen med vores allierede i bevægelserne diskutere, hvordan vi får så meget igennem som muligt.
Marie Sneve fremhæver samarbejdet med en bevægelse, der har stået i spidsen for et oprør for gratis tandlæge og fremmet deres krav i valgkampen. Derfor er det også naturligt, at partiet nu snakker med bevægelsen igen om, hvordan man kan presse en ny regering til at indfri så mange krav som muligt.
– Vi bruger bevægelserne som vores ekspertgruppe frem for en økonom eller en jurist. Vi mener, at det er de forskellige sociale bevægelser, som ofte sidder inde med den vigtigste viden.
– Vi har et organiseret samarbejder på regionsplan med mange forskellige fagforeninger både i den offentlige og private sektor med skriftlige aftaler om at mødes og diskutere, forklarer Marie Sneve Martinussen og tilføjer, at samarbejde med miljøbevægelsen og kvindebevægelsen er mindre formelt.
Men der har været samtaler op til valget og mange strategiske diskussioner om, hvilke miljøkrav der er vigtigst at sætte fokus på for at samle kræfterne om de samme krav.
Under de otte år med Høyre-regeringen er der dukket mange nye bevægelser op, for eksempel barsel-, fødsel- og tandsundhed. Disse bevægelser mindre formelt organiseret og fungerer mere som netværk.
Alligevel forsøger Rødt at tage kontakt med personer, som spiller vigtige roller i de nye bevægelser. I weekenden før valget brugte partiets formand Bjørnar Moxnes tid på at holde møder med forskellige repræsentanter for disse bevægelser på Facebook, som blev sendt live. Det er bevægelser, som Rødt enige med, og som får alt for lidt fokus i mainstreammedierne.
Selv vil Marie Sneve Martinussen gerne arbejde med kampen mod klasseforskelle og den økonomiske politik, hvor Rødt mener, at der er gode muligheder for at hæve skatten for de rige og finansiere mere velfærd for fællesskabet, og da jeg selv er økonom, vil jeg gerne vise, at det er ikke en økonomisk selvfølgelighed, at vi har så store forskelle i samfundet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
