Kommentar til filmfestival
På lørdag den 18. september kan USA få det gule kort – måske det røde – af en række latinamerikanske lande, når de mødes i samarbejdsorganisationen CELAC, der består af 33 lande i Latinamerika og Caribien.
Her har foreløbigt 31 ud af CELAC’s 33 medlemslande i Mellem- og Sydamerika meldt deres ankomst til det årlige topmøde, der afholdes i Mexico. USA er ikke inviteret med, da landet ikke er med i CELAC, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur.
Derimod er USA med i en anden sammenslutning for 35 medlemslande i Nord- og Sydamerika, der hedder Organisationen af Amerikanske Stater (OAS). Det tæller alle lande i regionen bortset fra Cuba og Venezuela.
Lad os sige farvel til USA’s indblanding, sanktioner og blokader.
Andres Manuel Lopez Obrador (AMLO), præsident, Mexico
Og det er netop OAS, der på lørdag kan få en kraftig advarsel eller helt få en fyreseddel.
OAS har blandet sig i flere af landenes valg på vegne af USA, mener blandt andre regeringerne i Bolivia, Cuba, Venezuela, Mexico og Argentina.
“Et andet uafhængigt organ”
Værten for lørdagens CELAC-topmøde er Mexicos præsident Andres Manuel Lopez Obrador (AMLO). I sommer tweetede han, at det er på tide, at det bliver diskuteret at ændre OAS eller helt erstatte det “med et uafhængigt organ uden relation til amerikanske interesser”.
- Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).
- International organisation med hovedsæde i Washington DC, USA.
- Organisationen har 35 medlemslande i Nord-, Central- og Sydamerika.
- OAS tæller alle lande i regionen bortset fra Cuba og Venezuela.
- En del lande er politisk allierede med USA.
- Andre lande modsætter sig USA’s dominans, men deltager alligevel i OAS for at samarbejde med andre latinamerikanske lande af anden politisk observans.
- Grundlagt i 1948 på et møde hvor USA og yderligere 20 konservative stater deltog i Bogotá, Colombia.
- Mødet blev ledet af den amerikanske udenrigsminister George C. Marshall og resulterede i, at OAS’s erklærede mål var at “bekæmpe kommunismen” i Sydamerika.
- Dette mål er siden slettet fra formålsparagraffen. Luis Almagro fra Uruguay er i dag generalsekretær for OAS.
Kilde: OAS
“Washingtons politik i de sidste to århundreder, som har været præget af invasioner, er nu uacceptabel. Lad os sige farvel til påbud, indblanding, sanktioner og blokader”, sagde AMLO.
Hans udenrigsminister Marcelo Ebrard sagde torsdag, at deltagerne på CELAC-topmødet vil begynde at “tage stilling til fremtiden for OAS”.
– Et centralt spørgsmål er, at vi skal forberede det forslag, som vi vil fremsætte til USA og Canada næste år. Vil det blive et anderledes OAS, eller bliver det erstattet af en anden organisation? Hvilke funktioner vil det få? Hvordan vil det fungere? sagde han.
For et par måneder siden udtrykte han, at OAS “gjorde kuppet i Bolivia lettere i november 2019″.
- CELAC står for ‘Sammenslutningen af Stater i Latinamerika og Caribien’.
- CELAC omfatter alle 33 lande i Centralamerika, Sydamerika og Caribien. Det vil sige alle lande i Nord- og Sydamerika undtagen USA og Canada.
- CELAC blev stiftet i december 2011 – blandt andet på initiativ af Venezuelas daværende præsident Hugo Chávez.
- Det stiftende topmøde foregik i Caracas. Chile blev valgt til formand for CELAC det første år og var vært for det første topmøde i januar 2012.
- Her overtog Cuba formandskabet. Efter topmødet i Havanna overtog Costa Rica formandskabet.
- I 2015 var Ecuadors præsident Rafael Correa formand for CELAC.
- I 2016 har Den Dominikanske Republik været formand for organisationen.
CELAC’s formål er:
- at skabe en stærk politisk, økonomisk og social blok som kan repræsentere de latinamerikanske folk i verden.
- at fremme en multipolar og fredelig verden.
- regional integration på basis af respekt for demokrati, naturrigdomme, bæredygtighed og landenes selvbestemmelse.
KILDE: CELAC
Han kritiserer desuden, at OAS’ formand Luis Almagro fra Uruguay på linje med USA og Europa har stemplet Venezuelas leder Nicolas Maduro som diktator.
Luis Almagro har aktivt støttet den selverklærede præsident i Venezuela Juan Guaidó.
USA og OAS manipulerede valg
Kritikerne af OAS mener, at organisationen har hjulpet med til at “ændre valgresultater”, som USA ikke er tilfreds med, og nævner valget i Haiti i 2011, hvor OAS’ valgobservatører såede tvivl om resultaterne af første runde af Haitis præsidentvalg uden statistiske beviser.
FOTO: World Public Forum Dialogue of Civilizations/CC 2.0
Også den lille caribiske østat Dominica har været udsat for pres fra OAS, hvis valgobservatører i december 2019 af østaten blev erklæret “uønskede”.
I stedet valgte Dominica at invitere valgobservatører fra FN og den caribiske samarbejdsorganisation CARICOM, rapporterede den latinamerikanske TV-station TeleSur.
Op til mødet på lørdag har kun Colombia udtrykt bekymring. Landets regering ønsker et fortsat tæt forhold til USA.
I 1962 kaldte Cubas daværende statsleder Fidel Castro OAS for “Yankee-ministeriet”. Landet blev ekskluderet fra OAS samme år.
OAS blev grundlagt i 1948 på et møde, hvor USA og yderligere 20 konservative stater deltog i Bogotá, Colombia. Mødet blev ledt af den amerikanske udenrigsminister George C. Marshall og resulterede i, at OAS’s erklærede mål var at “bekæmpe kommunismen” i Sydamerika.
Dette mål er siden blevet slettet fra formålsparagraffen.
I dag fremstilles OAS ofte som en “neutral” kilde og citeres ofte i vestlige medier og af europæiske politikere.
I august i år led USA og en række højreorienterede latinamerikanske stater et andet stort nederlag, da Perus nyvalgte regering trak Peru ud af Lima-gruppen, der er opkaldt efter hovedstaden i Peru.
Derved tilsluttede Peru sig Argentina, Mexico og Bolivia, der også har forladt gruppen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
