“CMA CGM sagsøgt efter særlig Cuba-lov. Mærsk, BBC og DSV ramt af lignende sager”. Det er overskriften på en artikel netmediet Shippingwatch den 11. august i år om igangværende retssager i USA.
Sagerne mod det franske selskab CMA CGM med datterselskabet Ceva Logistics er blot de seneste eksempler på en lang række retssager og erstatningssager, som er rejst ved domstole i USA siden sommeren 2020.
Allerede i februar 2021 stævnede familien Blanco Rosell Mærsk og DSV ved USA’s føderale domstol i Eastern Distrikt, Louisiana.
Kort fortalt handler sagen om, at familien Blanco Rosell, der i dag lever i USA, i 1953 fik en koncessionsaftale med de daværende myndigheder i Cuba. Aftalen gav Blanco Rosell ret til at bruge et havne- og kajområde i Mariel vest for Havanna.
Havnen i Mariel er de seneste 10 år udviklet som en særlig industrizone med en topmoderne havn med containerterminal.
Disse faciliteter anløbes af skibe fra mange lande og ifølge anklageskriftet seks gange af Mærsk siden 2016.
USA forbyder kompensation for nationaliseringer
Allerede i 1960 blev Blanco Rosells koncession suspenderet i forbindelse med de omfattende nationaliseringer, som Cubas nye revolutionære regering gennemførte. Familien Blanco Rosell hævder, at Mærsk, DSV og alle andre, som lægger til kaj i Mariel, bruger deres anlæg, og at familien har ret til at kræve betaling, idet den aldrig har modtaget kompensation for nationaliseringen.
Den cubanske regerings standpunkt i sager af denne type er, at når tidligere ejere af ejendom og andre nationaliserede værdier – som i dag lever i USA – ikke har modtaget kompensation, så skyldes det USA’s lovgivning. Regeringen i Havanna understreger, at den har tilbudt forhandlinger om kompensation allerede i 1960’erne, men Washington har vedtaget en lov, som forbyder indgåelse af aftaler med Cuba om kompensation for nationaliseringer af ejendom.
Helms-Burton-loven udvidede USA’s blokade, så den for alvor fik såkaldte ekstraterritorial rækkevidde – altså rammer andre landes handel og økonomiske samvirke med Cuba.
Omvendt har skadelidte personer og virksomheder i Spanien, Italien, Storbritannien og mange andre lande for længst indgået aftaler om erstatning for nationaliseringer efter revolutionen i Cuba.
De to danske shippingvirksomheder Mærsk og DSV, som er blevet tiltalt for brud på Helm-Burton-loven i USA, har transporteret containere og dele til en vindmøllepark til Cuba. Sagsøgerne kræver 97 millioner dollars i erstatning.
Shippingwatch har været i kontakt med nogle af de involverede virksomheder, som foreløbig er meget kortfattede i deres svar:
“DSV har i samarbejde med DSV’s kunde arbejdet meget grundigt for at tilsikre, at gældende lovgivning er overholdt”, har DSV svaret Shippingwatch.
Mærsk har tilsyneladende ikke ønsket at udtale sig endnu. Men af uddrag af retsprotokoller, der er tilgængelige på hjemmesiden cubatrade.org, fremgår det, at Mærsks advokat under retsmøder har argumenteret for, at familien Blanco Rosell bør rejse deres erstatningssag mod den cubanske stat og ikke mod Mærsk.
Advokaten påpeger, at Blanco Rosell ikke ejer havnen i Mariel, og at domstolen i Louisiana ikke har myndighed til at føre sagen, idet Mærsk er et udenlandsk selskab.
Helms-Burton loven i strid med international lov
Dermed er vi fremme ved det store politiske slagsmål om lovligheden af USA’s blokade mod Cuba – her specifikt Helms-Burton-loven fra 1996 og dens kapitel III og IV.
Helms-Burton-loven udvidede USA’s blokade, så den for alvor fik såkaldte ekstraterritorial rækkevidde – altså rammer andre landes handel og økonomiske samvirke med Cuba.
Dengang USA’s Kongres vedtog loven, og daværende præsident Clinton underskrev den, udløste den voldsomme protester – også fra USA’s nære allierede i EU samt Canada, Australien med flere.
Især var der modstand mod lovens kapitler III og IV, som åbner for, at tidligere ejere af nationaliserede ejendomme, jord, miner og virksomheder i Cuba kan rejse erstatningskrav over for personer og virksomheder i et hvilket som helst land, som måtte handle med, købe eller investere i den pågældende ejendom.
En sådan lovgivning er i strid med international lov. Canada vedtog dengang en ‘modlov’, som gjorde det strafbart for canadiske virksomheder at bøje sig for Helms-Burton-lovens bestemmelser. EU anlagde sag mod USA ved Verdenshandelsorganisationen, WTO.
Det endte med, at Clinton brugte sin præsidentielle ret og suspenderede lovens kapitel III og IV i seks måneder, hvilket forfatningen giver præsidenter i USA mulighed for. Og derefter trak EU sin sag ved WTO.
Læs også
Siden da har alle USA’s præsidenter hvert halve år suspenderet de to kapitler i Helms-Burton-loven … også Trump i hans første tid i Det Hvide Hus. Men i 2019 gjorde han det ikke, og hen over sommeren blev de første retssager og erstatningskrav rejst ved domstole i USA.
Og nogle blev vundet af sagsøgerne, mens mange flere er under behandling ved domstolene.
Dansk-Cubansk Forening har henvendt sig til danske politikere og til regeringen og påpeget, at der er et påtrængende behov for aktivt at afvise USA blokade og ikke mindst aktiveringen af kapitel III og IV i Helms-Burton-loven.
På europæisk plan har over 100 organisationer i 27 lande henvendt sig til EU og deres nationale regeringer med samme krav.
Både den danske udenrigsminister og EU’s udenrigspolitiske chef har svaret, at EU har iværksat en såkaldt ‘Blocking Statute’, ifølge hvilken virksomheder, der dømmes til at betale bøder og erstatning i denne type sager, kan få hjælp til at anke eller afvise sagerne.
Den europæiske solidaritetsbevægelse med Cuba påpeger, at det ikke er tilstrækkeligt. Hvis ikke USA presses til at suspendere de omtalte kapitler III og IV, vil det skræmme investorer og handelspartnere og transportselskaber fra at arbejde med Cuba.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.