KØBENHAVN: Pisk, gulerod og dialog
Med en klimakatastrofe under opmarch er det livsvigtigt, at der findes politisk handlekraft. Det offentlige må være i stand til både at realisere store og livsvigtige CO2-reducerende anlæg og afværgeforanstaltninger som kystsikring, kloak og vandafledning.
Det er projekter, som ikke kan vurderes ud fra traditionelle cost-benefit-kriterier, men må ses som nødvendige overlevelsesstrategier over for de kommende klimaforandringer.
Nøl fra statens side vil være katastrofalt.
Statsmagten må samtidig drage omsorg for at skabe rammebetingelser, som tilgodeser energifællesskaber og lokale initiativer. Man må ikke overse det potentiale, der findes i den folkelige forankring.
Der er ofte store besparelser ved lokale og energieffektive løsninger – ikke mindst som aflastning af det store elnet. Befolkningen forstår jo godt, at der må ske en omfattende energiomstilling, og er indstillet på at tage medansvar. Men det kan være svært at forstå, hvorfor store kapitalfonde skal profitere på kritisk infrastruktur.
Der mangler et klart signal fra Christiansborg om, at man vil prioritere en bæredygtig omstilling. Politikerne tøver med indlysende reguleringer, fordi de er bange for at lægge sig ud med magtfulde vælgergrupper: Landbruget, bilisterne, flypassagerer, boligejere og så videre.
Derfor overlades mange af de vigtige tiltag til private investorer. Her foregår planlægningen i lukkede kredsløb og med baggrund i mere eller mindre gennemskuelige forretningsmodeller. Befolkningen inddrages først, når gravemaskinerne er kørt i stilling.
Men det giver ingen fremtidssikring at overlade de vigtigste beslutninger til markedskræfterne. De har ikke noget samfundsansvar.
Derfor halter den eksisterende lovgivning bagud, når den tillader, at der opføres hele bydele, uden at der installeres solceller i facaden og på tagene – og jordvarme i de opgravede områder.
På samme måde er det perspektivløst at støtte grønne el-biler, hvis bilparken stadig øges med 2 procent om året.
Lovgiverne bliver nødt til at handle overordnet og træffe de vanskelige beslutninger om energireduktion – men også sørge for, at borgerne inddrages.
Oplæg: John Andersen, professor emeritus Roskilde Universitet.
