VALBY: Bæredygtig sikkerhedspolitik i en forrykt verden
I en stadigt mere forrykt verden – hvordan kan vi føre sikkerhedspolitik anno 2026?
Klimaforandringerne truer i dag alles sikkerhed og menneskehedens fremtid. Alligevel er der ingen, der reagerer. Det er forrykt. Skønt dødelig, forsvinder truslen bag skyggerne af de nye krige, der er rykket nærmere.
Militær oprustning er blevet omdrejningspunktet for al politik. De aktuelle politiske svar byder på oprustning i et omfang, der øger klimakrisen, uligheden og den militære trussel. Alt imens andre – livsnødvendige – politiske indsatser undervurderes, nedprioriteres og tilsidesættes.
Den danske sikkerhedspolitik er ikke bæredygtig. Men der findes alternativer.
OMTÆNKE-tanken under Nej til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik har analyseret kriserne, undersøgt truslerne og peger på nye veje.
Pamfletten Bæredygtig sikkerhedspolitik i en forrykt verden lanceres på onsdag i Valby Kulturhus.
Susanne Possing og Henning Salling Olesen fra OMTÆNKE-tanken præsenterer pamfletten, og medlem af Folketinget for Enhedslisten Trine Pertou Mach ridser de politiske muligheder op.
Link til pamflet: BÆREDYGTIG SIKKERHEDSPOLITIK i en forrykt verden