Udtalelse
Besparelser i Nyborg Kommune rammer bredt og konkret. Politiske aftale om en økonomisk handleplan fastlægger besparelser på 79 millioner kroner i 2026, stigende til 97 millioner kroner årligt frem mod 2030.
Kommunen beskriver selv besparelserne som “effektiviseringer og omprioriteringer”. I praksis viser både aftaleteksten og bilagene samt den lokale debat, at der er tale om konkrete nedskæringer i velfærden, hvilket allerede nu mærkes af borgere og ansatte.
Grafen viser de foreløbigt vedtagne besparelser over de kommende år. Samtidig peger aftalen på, at der kan blive behov for yderligere tilpasninger frem mod 2030.
Sådan vil kommunen finde pengene
Ifølge kommunens egne oplysninger og gennemgang i medierne skal besparelserne findes gennem en række konkrete greb. Dette omfatter blandt andet reduktioner i service, ændret visitation og adgang til ydelser samt effektiviseringer og personaletilpasninger.
I dagsordensmaterialet til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 23. marts 2025 fremgår det, at handleplanen indeholder både servicereduktioner og strukturelle tilpasninger, og at den rammer alle udvalg.
Dette betyder, at ingen velfærdsområder går fri.
Ældre rammes direkte
Besparelserne slår tydeligt igennem på ældreområdet.
Ifølge dækning fra TV2 Fyn får ældre borgere i Nyborg fremover kun tilbudt ét ugentligt bad. Ældre Sagen omtaler dette som på grænsen til det uanstændige.
Aftalens bilag viser blandt andet, at Sundheds- og Ældreudvalget reduceres med cirka 13,5 millioner kroner i 2026, stigende i de følgende år.
Planen indebærer samtidig færre aktiviteter i aktivcentre og ændringer i organiseringen af ældreplejen. Der er tale om konkrete reduktioner i serviceniveauet og mindre hjælp i hverdagen for borgere med plejebehov.
Lukninger og færre tilbud for børn
Besparelserne rammer også børn og familier direkte.
Et centralt eksempel fra aftalen er lukningen af Børnehaven Tårnborg per 1. august 2026. Dette betyder blandt andet, at 28 børn skal flyttes til andre institutioner, mens medarbejderne omplaceres.
Budgettet for Skole- og Dagtilbudsudvalget reduceres med cirka 10 millioner kroner i 2026, hvilket påvirker både kapacitet og kvalitet i dagtilbud og skoler.
Reaktionerne er allerede tydelige. Forældre og børn har demonstreret mod spareplanen og peger på konsekvenser for hverdagen i institutionerne.
Lignende reaktioner ses også i Aarhus, hvor trecifrede millionbesparelser har sendt fagforeninger på gaden med krav om at afskaffe budgetloven, som de peger på som en central årsag til nedskæringer i velfærden.
Dermed peger kritikken ikke kun på lokale prioriteringer, men også på de nationale økonomiske rammer for kommunerne.
Lægger pres på socialområdet
Socialområdet er blandt de hårdest ramte.
Aftalen viser besparelser på cirka 9,7 millioner kroner i 2026, stigende til over 25 millioner kroner årligt fra 2028. Besparelserne gennemføres gennem omlægning af tilbud, ændringer i anbringelser og reduktion i støtte og indsatser.
Dette kan komme til at ramme indbyggere med komplekse sociale problemer, hvor behovet for hjælp typisk er størst. Det kan blive alt fra mennesker med handicap til folk med psykiske lidelser.
Besparelser i hele kommunen
Besparelserne rammer alle områder i kommunen. Men grafen nedenfor viser, at besparelserne koncentreres om ældre-, social- og skoleområdet, hvor konsekvenserne for den enkelte borger er størst.
Samtidig viser aftalen, at langt flere besparelser rammer velfærd end administration.
Aftalen fastslår derudover, at der som udgangspunkt heller ikke længere gives tillægsbevillinger til serviceudgifter. Dette betyder, at udgifter fremover skal holdes inden for de eksisterende rammer, hvilket øger presset på service og medarbejderne.
Fakta: Tillægsbevillinger
Tillægsbevillinger er ekstra midler, som et byråd kan tildele et område ud over det vedtagne budget. Disse bruges typisk, hvis udgifterne bliver højere end forventet, eksempelvis på ældre- eller socialområdet. Når en kommune vælger ikke at give tillægsbevillinger, betyder det, at områder med underskud selv skal finde besparelser. Dette øger presset på service og medarbejdere.
Udløser politisk konflikt
Besparelserne har udløst tydelig politisk splittelse.
SF har forladt forhandlingerne om spareplanen og kritiserer omfanget af nedskæringerne. Samtidig beskriver lokale medier en hård tone mellem partierne under forhandlingerne.
Alligevel endte aftalen med bred opbakning fra både Venstre (V), Socialdemokratiet (A), Det Konservative Folkeparti (C), Liberal Alliance (I), Dansk Folkeparti (O) og Radikale Venstre (B).
Officiel forklaring: økonomisk pres
Kommunen begrunder besparelserne med stigende udgifter og demografisk udvikling, især på ældre- og socialområdet.
I den politiske aftale fremgår det, at økonomien skal tilpasses for at sikre balance i budgettet. Kommunen beskriver handleplanen som nødvendig for at “fremtidssikre økonomien”.
Ifølge aftalen er målet at skabe en sund og bæredygtig økonomi samt råderum til fremtidige investeringer.
Besparelserne i Nyborg Kommune er ikke enkeltstående justeringer. Det er en flerårig økonomisk strategi, der reducerer udgifterne med op mod 100 millioner kroner årligt.
Konsekvenserne er konkrete: Færre ydelser til ældre, ændringer i dagtilbud og skoler, reduktioner på socialområdet samt en tiltagende politisk konflikt og lokale protester.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
