Kritikken af USA-baser i Danmark rækker langt ind i de etablerede partier, der ellers har stemt for at give grønt lys til, at USA kan oprette militære baser i Danmark.
Det viser en rundspørge, som Arbejderen har foretaget hos kandidater i de tre valgkredse (Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland), hvor USA har fået grønt lys til at oprette militære baser på henholdsvis Flyvestation Karup, Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Aalborg.
I folketingssalen stemte 95 medlemmer for, 11 imod og 1 undlod at stemme, da Folketinget i juni sidste år vedtog den aftale – og den tilhørende lovgivning – der giver USA ret til at oprette militære baser i Danmark.
Kun Enhedslisten, Alternativet og løsgængeren Theresa Scavenius stemte imod.
Men et nyt Folketing kan blive mere broget sammensat, når det gælder holdningen til USA-baser i Danmark.
Socialdemokratiske kandidater er splittede
Hvis du er nordjysk socialdemokrat og gerne vil fremme modstanden mod USA-baser i Danmark, så kan du stemme personligt på Morten Ryom, kandidat for Socialdemokratiet i Nordjylland.
På spørgsmålet om han vil arbejde for at opsige baseaftalen med USA, lyder svaret:
“Ja. Dog nok ikke fra den ene dag til den anden. Det skal selvfølgelig gøres med en hvis diplomatisk finesse. Men jeg har meget svært at ved at forstå, hvorfor man inviterer nogen indenfor, som flere gange har truet kongeriget med militær invasion”.
Vi er i gang med at afgive suverænitet til USA i en grad, som de færreste danskere er klar over.
Lasse Olsen, kandidat for Enhedslisten i Nordjyllands Storkreds
Den udmelding er flere socialdemokratiske kandidater lodret uenige i.
Det gælder eksempelvis den socialdemokratiske kandidat i Sydjylland, Kris Jensen Skriver, der afviser, at han vil arbejde for at ophæve aftalen, hvis han bliver valgt.
“Nej, det vil jeg ikke. Vi har lavet en aftale, og den skal vi stå ved”, skriver Kris Jensen Skriver i en mail til Arbejderen.
Den holdning bakker Eva Mejnertz, der stiller op for Socialdemokratiet i Vestjylland, op om:
“Jeg vil ikke arbejde for at ophæve aftalen generelt, fordi den er en del af vores sikkerhed i en urolig tid. Men jeg mener, at aftalen skal have klare, stramme rammer: Fuld respekt for dansk suverænitet, stærkt parlamentarisk tilsyn, gennemsigtighed og klare begrænsninger for aktivitet. Danmark skal kunne sætte grænser, og der må ikke opstå et parallelt system uden demokratisk kontrol”, skriver Eva Mejnertz kandidat for Socialdemokratiet i Vestjylland.
Hun er også med på at opruste, men oprustningen skal ifølge Mejnertz ikke være et mål i sig selv, og udgangspunktet skal være at forsvare Danmark:
“Målrettet oprustning kan gøre Danmark mere sikkert, hvis den handler om forsvar og afskrækkelse, ikke om at puste til konflikter. Det afgørende er, hvad vi opruster til: Luftforsvar, cybersikkerhed, beredskab, ammunition og evnen til at beskytte vores eget territorium. Jeg er imod en logik, hvor oprustning bliver et mål i sig selv. Vi skal vælge det, der reelt øger sikkerheden, og fravælge symbolprojekter”, fortsætter hun.
Og så må regningen for oprustningen ikke ende hos dem, der har det økonomisk stramt, understreger Mejnertz og tilføjer, at der skal føres kontrol med udgifterne.
“Jeg vil ikke vælge (mellem, red.) velfærd eller sikkerhed. Vi skal kunne begge dele. Mit udgangspunkt er, at oprustning skal være ansvarlig og målrettet, og at regningen ikke må ende hos dem, der i forvejen har det stramt. Derfor er prioritering, effektiv indkøbspolitik og kontrol med udgifterne afgørende”, mener Eva Mejnertz.
K-kandidat: Aftalen skal ændres
Der er også skepsis mod baseaftalen hos Jørgen Chr. Pedersen, kandidat for Det Konservative Folkeparti i Vestjylland.
Han er dybt bekymret over, at aftalen åbner op for, at hvis en amerikansk soldat eller civil ansat på de kommende USA-baser i Danmark begår vold, mord, voldtægt eller anden kriminalitet, vil personen ikke blive efterforsket af dansk politi, og sagen skal ikke for en dansk domstol – på trods af at forbrydelsen er sket på dansk jord.
Derfor mener han, at aftalen skal ændres, så USA’s soldater kan straffes.
“Det, som jeg vil arbejde for, er, at amerikanske soldater kan retsforfølges, såfremt de begår kriminalitet i Danmark – en carte blanche til straffrihed uanset lovovertrædelse duer naturligvis ikke”.
Men han understreger, at baseaftalen ikke skal opsiges.
“Jeg vil ikke som udgangspunkt arbejde for en ophævelse af baseaftalerne med USA, da vi indgår i NATO-alliancen med amerikanerne. De kan komme på vores baser, og vi kan komme på deres. Sådan skal det være alliancepartnere imellem – at der så er “skvulp” i samarbejdet under det nuværende præsidentskab i USA, er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, når man indgår i samme forsvarsalliance – men det er overvejende sandsynligt, at det er midlertidigt”, skriver Jørgen Chr. Pedersen til Arbejderen.
Radikale kandidater er splittede
Også blandt de radikale kandidater er der uenighed om baseaftalen.
Nils Sjøberg – der er kandidat for Radikale Venstre i Sydjylland – er imod USA-baser på dansk jord.
Da Folketinget sidste år skulle stemme om baseaftalen, skrev han et åbent brev til den radikale folketingsgruppe med overskriften: “Tænk jer om – sig nej til de amerikanske baser nu”.
Hans partikammerat i Nordjylland bakker derimod op om aftalen.
“Jeg bakker op om Radikale Venstres beslutning om at stemme for etablering af USA-baser på dansk jord på grund af den sikkerhedspolitiske situation i Europa, og fordi USA fortsat er Danmarks vigtigste allierede i NATO. Men der er brug for tæt opfølgning, for beslutningen giver vidtgående beføjelser til USA og med den nuværende præsident i USA, så er det meget bekymrende”, skriver Pia Elberg, folketingskandidat for Radikale Venstre i Nordjyllands Storkreds, til Arbejderen.
Enhedsliste-kandidat fører valgkamp mod baser
I Aalborg har Enhedslistens lokale kandidat, Lasse Olsen, gjort kampen mod USA-baser til en del af hans valgkamp.
I sidste uge gik han på gaden i Aalborg – sammen med en “Trump-hær” i militærtøj og Trump-masker, der marcherede og sang satiriske marchsange om USA’s imperiedrømme, mens de uddelte flyers til forbipasserende aalborgensere.

Foto: Privat
– Vi er i gang med at afgive suverænitet til USA i en grad, som de færreste danskere er klar over. Vi risikerer at få militærbaser på dansk jord, som vi ikke selv har kontrol over, og som Trump kan bruge efter forgodtbefindende. Selv i en krig om Grønland. Det er et brud med helt grundlæggende principper om demokrati og selvbestemmelse, advarer Lasse Olsen.
Alternativet vil ophæve aftalen
Hos Alternativet vil Lina Christiansen, der stiller op i Vestjylland, opsige aftalen med USA. Hun peger i den forbindelse på, at Trump ikke vil udelukke brug af militær magt for at annektere Grønland.
“Vi skal ophæve aftalen med USA. En ting er nu og her i forhold til den nuværende administrations tydelige ringeagt for allierede og trusler om brug af militær magt i Grønland. En anden ting er, at det, der foregår derovre, viser, at alle forsøg på at begrænse muligheden for, at nogen kan handle så egenrådigt, er sat ud af spil. Det vil kunne ske igen”, skriver Lina Christiansen til Arbejderen.
DF, DD og LA: Der skal ikke pilles ved baseaftalen
Kandidater hos Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance vil fastholde aftalen.
“Jeg vil ikke arbejde for automatisk at ophæve aftalen om USA-baser på dansk jord. USA er en vigtig allieret for Danmark, og vores lande deler både historie og værdier”, skriver Søren Olesen, der er kandidat for Dansk Folkeparti i Vestjylland, i sit svar til Arbejderen.
Heller ikke Danmarksdemokraternes kandidat i Vestjylland Dennis Flydtkjær vil opsige baseaftalen.
“Det er en fordel for Danmark på lang sigt, at vi har et godt og tæt samarbejde med USA, og det indbefatter også muligheden for, amerikanske soldater kan være i Danmark, hvis det skulle blive aktuelt i fremtiden”, skriver Dennis Flydtkjær til Arbejderen.
Han afviser samtidig at stoppe den massive militære oprustning – og i stedet prioritere velfærd, klima og sociale investeringer:
“Nej. Oprustning er nødvendigt for vores sikkerhed.”
Hos to af Liberal Alliances kandidater i Nordjylland, Hans Peter Beck og Sólbjørg Jakobsen, lyder det korte svar på, om de vil arbejde for at ophæve baseaftalen: “Nej”.
Samme svar går igen på spørgsmålet, om de vil stoppe den massive militære oprustning – og i stedet prioritere velfærd, klima og sociale investeringer.
SF?
SF stemte for, da et flertal i Folketinget sidste år vedtog baseaftalen og den tilhørende lovgivning.
Arbejderen har skrevet til partiets kandidater i de tre jyske valgkreds, hvor baserne skal ligge.
Desværre er ikke én eneste kandidat fra SF vendt tilbage med svar på Arbejderens spørgsmål om baseaftalen, oprustning og diplomati.
Løsgænger med klar basemodstand
Hvis du bor i kommunerne København, Dragør, Tårnby eller Frederiksberg kan du stemme på løsgængeren Theresa Scavenius i morgen.
Hun sidder allerede i Folketinget i dag, hvor hun har stillet et hav af spørgsmål til regeringen for at få afdækket konsekvenserne af baseaftalen.
I februar stævnede hun tre topministre for at få det danske retssystem til at tage stilling til lovligheden af USA-baser på dansk grund.
Læs også
Hvad har løsgængeren Scavenius at byde på – ud over modstand mod USA-baserne?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

