Interview
EU-arbejdsgivere opruster til antisocialt opgør
I år når EU's dereguleringskampagne til social- og arbejdsmarkedspolitikken, og arbejdsgiverne har mange "visioner". Om de får overtaget, afhænger meget af, hvad der sker i den nært forestående kamp om et forslag fra Kommissionen.
|
I går, onsdag den 18. februar, mødtes arbejdsgivernes europæiske hovedorganisation BusinessEurope med EU-kommissionen i Bruxelles. Det gør de tit, meget tit.
Denne gang var mødet om, hvordan man får gang i dereguleringen af social- og arbejdsmarkedspolitikken.
Den slags har arbejdsgiverne i BusinessEurope, der bl.a. tæller Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, klare idéer om.
Det har de også tit. Men denne gang er noget særligt, for de har vind i sejlene. Sjældent før har beslutningstagerne i EU, herunder Kommissionen, været rede til at rive deres pampletter ud af hænderne på dem, og fremsætte dem som lovforslag.
Ønskelisten om deregulering
I EU står den på deregulering. Det officielle udtryk er “forenkling” eller “regelforenkling”, men det handler om at afsøge EU-lovgivningen for regler, som kan svækkes for at gøre livet lettere for virksomhederne.
Måske var der en fase, hvor mange endnu troede, at det kunne gøres uden at underminere miljøpolitik og naturbeskyttelse, og uden at undergrave sociale rettigheder. Dem er der ikke så mange af i dag.
Arbejdsgiverne vejrer morgenluft, og på arbejdsmarkedspolitikken, har de bl.a. følgende på ønskesedlen:
– Det skal være nemmere at pålægge ansatte mere overarbejde end i dag, over længere perioder.
– Der skal gøres mindre for at overvåge om folk får den ferie og hvile, de har ret til.
– Reglerne for løngennemsigtighed, som betyder en del for ligelønskampen, skal svækkes på fem forskellige måder.
– Udvidelse af mulighederne for, at underlægge platformsarbejdere uhyrlig styring via algoritmer.
– Færre obligatoriske krav om indberetning af oplysninger om udstationerede arbejdere (som øger risikoen for social dumping).
Gode muligheder for indflydelse
Dette og meget meget mere fremgår af BusinessEuropes katalog med 138 forslag til ’regelforenkling’. Fælles for mange af deres forslag, er at det handler om at rulle små fremskridt, der er blevet til inden for de seneste omtrent fem år, tilbage.
Det er med andre ord uhyre frækt og flabet. Men det passer vældig godt ind i tidsånden i EU-institutionerne.
Kridt skoene, fagbevægelse. Om nogle uger går det løs.
Med solid opbakning fra de fleste regeringer, har Kommissionen gjort dereguleringen til sin kongstanke og hovedprojekt. Og når der er grund til, at frygte, at meget på ønskesedlen kan blive realiseret, er det bl.a fordi EU-kommissionen har sat sig for, at lade virksomheder og erhvervsorganisationer få direkte indflydelse på, hvilke forslag, der skal fremsættes.
To nye typer møder er blevet indført, som begge skal give Kommissionen inspiration til de næste skridt, og gider man tælle, finder man hurtigt frem til, at det langt overvejende er møder for erhvervslivet – ikke for NGO’er, ikke for fagforeninger, ikke for eksperter.
Et sæt lempelige europæiske regler
Hvordan det kommer til at gå med arbejdsgivernes fromme håb om underminering af små sociale fremskridt, afhænger et stykke henad vejen af, hvordan det kommer til at gå med et af deres hovedprojekter.
Inden for få uger fremlægger EU-kommissionen et forslag om at virksomheder skal have lov til at beslutte sig for at ignorere nationale regler på en række felter, og i stedet køre efter et nyt sæt slankere EU-regler.
Ifølge en plan fra EU-kommissionen, det såkaldte konkurrenceevnekompas, så vil der komme forslag om, at den ordning skal omfatte både skatteforhold og arbejdsmarkedsregler.
Altså, skulle en udenlandsk virksomhed i f.eks. Danmark, være træt at dansk skattelovgivning og danske arbejdsmarkedsregler, så skal de i et endnu ikke defineret omfang kunne vælge en europæisk ordning i stedet.
Generalprøven
Om få uger ved vi, hvad Kommissionen vil med dette såkaldte 28de regime. Det er planen, at forslaget skal fremlægges i februar.
Når det sker, vil der blive åbnet for en vigtig politisk kamp, der vil handle om, hvor mange nationale fremskridt på arbejdsmarkedet, der skal ofres på konkurrenceevnens alter.
Hvis det falder uheldigt ud, så er risikoen for, at arbejdsgiverne kommer meget langt med deres øvrige ønskeseddel overhængende.
Så kridt skoene, fagbevægelse. Om nogle uger går det løs.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. februar 2026 | 06:27
