Læserbrev
Da Epstein-dokumenterne blev offentliggjort, blev mange rystede. Ikke kun over detaljerne, men over følelsen af at kigge ind i et rum, man vidste fandtes, men aldrig havde set.
Navne fra eliten, møder, relationer, netværk. Ikke nødvendigvis store sammensværgelser, men nok til at spørge: Hvad foregår der egentlig bag kulisserne?
Som historiker fascineres jeg mere af reaktionen end af chokket. For det interessante er ikke kun, hvad dokumenterne viser, men hvad de gør ved os. Tillid er skrøbelig. Den kan ikke vedtages. Den skal opleves. Den bygges, når magt og moral hænger sammen.
I det øjeblik borgerne begynder at tro, at reglerne ikke gælder for alle, begynder noget langt farligere end enhver konspiration. Afstanden mellem folk og elite vokser. Historien viser, at det er præcis der, demokratier sættes på prøve.
Mange mennesker, der normalt afviser konspirationer, mærker nu tvivlen snige sig ind. Ikke troen på hemmelige verdensregeringer, men fornemmelsen af, at magt beskytter magt. At eliter har netværk, som almindelige mennesker ikke kender. At de lever efter en anden logik.
Det er vigtigt at skelne. Magtkritik er ikke konspirationstænkning. Men historien viser en mellemzone. Når arkiver åbnes, dokumenter frigives, og skjulte relationer blotlægges, opstår en fase af kollektiv desillusion.
Tænk på Pentagon Papers, der afslørede hemmelige krigsstrategier. Tænk Watergate, hvor journalister afdækkede magtmisbrug. Tænk Tuskegee-eksperimentet, hvor myndigheder i årtier skjulte syfilis blandt afroamerikanske mænd. Disse sager blev kaldt konspirationer, og alligevel viste de sig at være sande.
Borgerne opdager, at magtens fortælling ikke altid er hele historien. Det betyder ikke, at alt er løgn, og det betyder ikke, at vi skal tro på de mest ekstreme teorier. Men noget forskydes.
Når toppolitikere, topchefer og internationale aktører dukker op i ubehagelige sammenhænge, rokker det ved forestillingen om, at de bedste automatisk finder vej til toppen.
Måske oplever vi nu ikke en konspirationsbølge, men en strukturel erkendelse. En erkendelse af, at magt danner relationer, og at relationer skaber loyalitet.
Man behøver ikke forestille sig mørke rum og hemmelige eder for at forstå, at mennesker med indflydelse ofte bevæger sig i de samme kredse og beskytter hinanden. Det kan være nok til at skabe moralske gråzoner.
Som underviser møder jeg unge mennesker, der spørger, om man overhovedet kan stole på systemet. Det spørgsmål bør tages alvorligt. For demokratiet lever ikke af blind tillid, men af oplyst tillid. Hvis sandheder kun kommer frem drypvis og under pres, svækkes fundamentet.
Vores opgave er dobbelt. Vi skal holde fast i kritisk sans og stille spørgsmål til magten. Men vi skal også værne om proportionerne og afvise forklaringer, der gør verden enklere, end den er.
Historien lærer os, at samfund bryder sammen, når naivitet eller mistillid tager overhånd. Epstein-dokumenterne har måske ikke afsløret en samlet verdenssammensværgelse. Men de har afsløret noget andet. De har vist, hvor sårbar tilliden er, når eliten fremstår som en lukket kreds med sin egen moral.
Det er ikke konspirationstænkning at reagere på det. Det er en demokratisk refleks. Spørgsmålet er nu, om magten forstår alvoren. Ikke juridisk, men moralsk.
For i det øjeblik borgerne begynder at tro, at reglerne ikke gælder for alle, begynder noget langt farligere end enhver konspiration. Afstanden mellem folk og elite vokser. Historien viser, at det er præcis der, demokratier sættes på prøve.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
