KØBENHAVN: JA – det ER svært
De skiftende regeringer i Danmark har i forhold til politikere i andre lande har haft ekstremt gunstige forudsætninger for at involvere befolkningen og orientere om fakta både om miljø og klima. Det er bestemt ikke faktuel viden, der har manglet.
Men de unge møder i dag en statsmagt, som sætter deres fremtid nederst på dagsordenen. Først og fremmest skal den midaldrende generation sikres de goder, som den nuværende velstand giver mulighed for – plus lidt til. Der skal bygges motorveje, lufthavne, store boliger, og der skal prioriteres den livsførelse – og de spisevaner – som man er vant til.
Desuden er der ingen grænser for friværdistigninger og spekulationsgevinster. Oveni kommer så alle de ødelæggelser, man har accepteret: Døende have, forurenet grundvand, udpint landbrugsjord og et forbrug, der skaber et topmål af CO2-udledning. Planløst, tilfældigt og katastrofalt.
Ledende politikere betegner selv årtiers miljøindsats som en fiasko, og de seneste års ubeslutsomhed over for vindenergi og transmissionsnet taler et tydeligt sprog om en energipolitik uden slagkraft.
Hverken regering elle opposition kan være i tvivl om, at der på dramatisk vis skal ændres kurs. Det sker bare ikke. Det er som en terminalt syg, der fortrænger sin diagnose for at skåne sig selv for perspektivet. Eller også tæller magtens sødme højere end tanken om eftermælet – og de kommende slægtled.
Tilbage stå de unge liv. Uden indflydelse – men med vished for, at deres tilværelse bliver barsk og turbulent. Deres forældre og bedsteforældres generationer opbrugt ressourcerne og har i stedet efterladt bjerge af skrald og forurening. Hertil en klimavirkelighed, der med FN’s generalsekretær, Antonio Guterres’ ord: Har åbnet helvedes porte.
Måtte de unge få kræfter til at rejse sig og skabe de visioner, som kan bringe populismens virkelighedsflugt til ophør.
Oplæg ved Anna Ines og Olivia Bang Brink, Den Grønne Ungdomsbevægelse.
