Læserbrev
Mandag den 13. september er der valg til Stortinget i Norge. Meningsmålinger tyder på et vagtskifte efter otte år med konservative regeringer under statsminister Erna Solberg fra partiet Høyre.
Det er imidlertid ikke det socialdemokratiske Arbeiderpartiet (AP), der trækker stemmerne til opgøret. Partiet stod den 5. september til 23,4 procent af stemmerne ifølge den seneste meningsmåling fra Kantar for TV2 Norge.
Holder meningsmålingen stik, vil det blive Arbeiderpartiets dårligste valg siden 1924. Skal Arbejderpartiet og dets formand Jonas Gahr Støre erobre regeringsmagten, må det blive sammen med andre partier i Stortinget, der har 169 medlemmer.
De økonomiske forskelle har været det store spørgsmål i den norske valgkamp. Det er nyt i Norge. Rødt har talt om det længe, fordi det jo handler om klasseskel.
Marie Sneve Martinussen, kandidat for partiet Rødt
Det vil kræve støtte fra mindst to partier, og flere byder sig til. Det største parti er Senterpartiet (SP), der står til at få 14 procent af stemmerne. Partiet er i modsætning til Arbeiderpartiet imod EU, og at Norge er med i EØS-aftalen med EU.
Det andet parti, der byder sig til, er Sosialistisk Venstreparti (SV), der står til at få 9,4 procent af stemmerne. SP er som Senterpartiet imod både EU og EØS.
De sidste to partier, som kunne støtte en AP-regering, er Miljøpartiet De Grønne (MDG) med 4,3 procent af stemmerne ifølge målingen fra Kantar og Rødt, der står til 5,4 procent af stemmerne.
Førstnævnte støtter som Arbeiderpartiet et stærkere samarbejde med EU gennem EØS. Partiet har erklæret, at det gerne vil indgå i en regering, men ikke med Senterpartiet.
Partiet Rødt, der har ét mandat i Stortinget i dag, er imod EU-medlemskab og vil også arbejde på at få Norge ud af EØS. Partiet har som det eneste erklæret, at det ikke ønsker at indgå i en socialdemokratisk AP-regering.
Rødt håber, at valget vil styrke partiets positioner i Stortinget, så et kommende regeringskifte ikke kun bliver et navneskifte, men at der også sker en ændring af den førte politik. Partiets mærkesager er: Stop søgningen efter mere olie, indsats mod den voksende ulighed, nej til profit i velfærden og væk med EØS-aftalen med EU.
Voksende ulighed
Arbejderen har talt med Marie Sneve Martinussen, den ene af Rødts to næstforkvinder, og som stiller op til valget i Akershus tæt på Oslo. Den 35-årige økonom kommer oprindeligt fra Nordnorge på grænsen til Rusland og har været næstforkvinde i Rødt siden 2012.
Foto: Ihne Pedersen
Partiet har valgt at sætte fokus på den stigende ulighed i det norske samfund:
– Norge er et vældigt rigt samfund, og det går ganske godt med norske økonomi, men uligheden i samfundet er øget de sidste mange år. Det betyder, at vi nu har en vældig rig overklasse, men arbejderklassen står dårligere end for otte år siden. Arbejderklassen har ringere købekraft, lavere realløn, og nu med corona er vældig mange blevet arbejdsløse, forklarer Marie Sneve Martinussen til Arbejderen via en telefon fra Oslo.
– De økonomiske forskelle har været det store spørgsmål i den norske valgkamp. Det er nyt i Norge. Rødt har talt om det længe, fordi det jo handler om klasseskel. Der har længe været en fortælling, om at Norge er et meget lige land, og at vi ikke har de problemer, som andre lande har med store klasseforskelle. Det er vendt lidt i denne valgkamp – også meget på grund af corona.
- Blev stiftet i 2007.
- Udspringer af Arbejderens Kommunistparti (AKP) og Rød Valgallinance (RV).
- Partiets ungdomsforbund er Rød Ungdom.
- Har stillet på til Stortingsvalg siden 2007.
- Fik sit første medlem af Stortinget ved valget i 2017.
- Partiet fik 2,4 procent af stemmerne, hvilket er under spærregrænsen på 4 procent.
- Men i Oslo fik partiet 6,3 og fik indvalgt Rødts formand Bjørnar Moxnes på et såkaldt distriktsmandat, som ikke er omfattet af spærregrænsen på 4 procent.
- Partiet mærkesager ved valget er et opgør med den voksende ulighed, et opgør med den stigende profit i det norske velfærdssystem. Mere tryghed og flere rettigheder for almindelige arbejdere, en retfærdig miljø- og klimapolitik og ud af EØS-aftalen med EU.
Ifølge den norske politiker har landets konservativ Høyre-regering givet store krisepakker til banker, olie- og flyselskaber og resten af erhvervslivet, mens mange arbejdere er blevet fyret og har mistet meget af deres indtægt.
– Den nuværende regering ville ikke give meget støtte til de arbejdsløse. Men den nuværende regering har ikke flertal i Stortinget, så partierne på venstresiden har presset bedre ordninger igennem for de arbejdsløse. Men der er fortsat utilfredshed blandt almindelige mennesker med, at den økonomiske sikkerhed ikke er god nok, ikke mindst i de kvindedominerede fag, som har arbejdet hårdt under pandemien som for eksempel i sundhedsvæsenet og ikke har fået mere i løn. Det har sat fokus på den store ulighed.
– Den norske valgkamp startede egentlig med, at nogle af Norges allerrigeste, som har tjent penge på at lakseopdrætte, truede med at flytte ud af Norge, hvis formueskatten blev hævet. De rige har bidraget til at sætte fokus på de store forskelle i Norge, fordi de har sagt mange dumme ting. En af de allerrigeste i Norge foreslog at forbyde private jetfly som et klimatiltag, og så ville han sende andres vælgere til Nordkorea.
Der er en klassekonflikt i den norske debat, som der ikke har været længe, mener Marie Sneve Martinussen.
Befri velfærden for profit
Store kommercielle aktører har længe opereret i den norske velfærdssektor, derfor er spørgsmålet om at få profitjagt ud af velfærden et vigtigt tema for Rødt, der ser det som en vigtig ideologisk kamp.
– Særligt indenfor børnepasningen er der meget store kommercielle aktører. Højresiden har været meget i offensiven og siger, at det giver valgfrihed og mangfoldighed med kommercielle aktører. Vi mener, at det giver kommercielle aktører store skattegaver, mens de ansatte får ringere vilkår, siger Marie Sneve martinussen og tilføjer:
– Alle undersøgelser viser, at et flertal i Norge er enig med os om, at der ikke skal være kommercielle aktører i velfærden. Men otte år med en Høyre-regering har givet de kommercielle aktører stadigt flere muligheder for at trænge ind i velfærden – både på børneområdet, flygtninge- og asylområdet og på sundhedsområdet.
Ingen ultimatummer til en ny regering
Rødt ønsker samarbejde med en ny regering. Og ifølge meningsmålingerne kommer der sandsynligvis en ny regering, men den kan blive afhængig af støtte fra Rødt eller Miljøpartiet. Men Rødt vil ikke opstille noget ultimatum for at støtte en ny regering med Arbeiderpartiet i spidsen.
– Vi har brugt lang tid på at diskutere med partier fra andre lande, som ligner os – både i Sverige, Danmark og Sydeuropa – for at høre om erfaringerne fra et sådant samarbejde. Vi er jo et socialistisk parti, som skal samarbejde med socialdemokrater, fortæller Marie Sneve Martimussen.
- Finder sted mandag den 13. september.
- Der skal vælges 169 medlemmer til det norske parlament Stortinget.
- Spærregrænse: 4 procent.
- Ni partier er repræsenteret i i det nuværende Storting.
- Det største parti er det socialdemokratiske Arbeiderpartiet med 49 mandater.
- Det konservative Høyre har 45 mandater, og partiets formand Erna Solberg leder Norges nuværende koalitionsregering, som også omfatter Venstre.
- Fremskrittspartiet har 27 mandater.
- Senterpartiet har 19 mandater
- Socialistisk Venstreparti har 11 mandater.
- Venstre har 8 mandater.
- Miljøpartiet De Grønne har ét mandat.
- Rødt har ét mandat.
- Udover de ni partier opstiller yderligere 10 partiet til valget.
Rødt går efter samme model, som Enhedslisten har i Danmark med en samarbejdsaftale, og afviser at gå ind i en regering. For det vil indebære, at partiet bliver bundet af kompromiser og ikke vil kunne kæmpe i gaderne for de krav, som miljøbevægelsen og fagbevægelsen har.
– Vi stiller ikke ultimatummer før valget fordi, hvilke krav vi kan få igennem afhænger af Rødts styrke efter valget. De andre partier har heller ikke stillet ultimatummer.
– Vi har sagt, at uligheden skal mindskes, og CO2-udslippet skal ned. Men hvordan man skal gøre det bliver op til forhandlingerne efter valget. Vores vigtigste krav er: Øget skat på formue og overskud i virksomhederne og bruge de penge på gratis tandlæge, at få kommercielle aktører ud af velfærden og stop for eftersøgning efter olie. Men ingen af dem er ultimatummer, understreger den norske politiker.
Stop søgning efter olie
Rødt mener, at Norge skal stoppe med at lede efter olie, mens Arbeiderpartiet mener, olieefterforskningen skal fortsætte. Men debatten om olie har flyttet sig meget efter FN’s seneste klimarapport. Og nu siger Arbeiderpartiet, at det kan at se på nogle områder af den norske sokkel i Norskehavet.
Norsk oliepolitik har altid handlet om at lede efter så meget som muligt og tjene så mange penge som muligt. Der har været en tendens til at diskutere klimapolitik uden at se på Norges rolle som olieproducent. Det er nyt, at man nu har knyttet klimapolitikken og oliepolitikken sammen, mener Marie Sneve Martinussen.
– Der har været meningsmålinger, der viser, at 45 procent af befolkningen mener, at man skal stoppe søgningen efter olie. Resten er enten usikre eller uenige. Det er jo ganske godt, fordi ifølge den norske fortælling er velfærden afhængig af olie. Så mange – 45 procent – er enige med os i en mere radikal miljøpolitik. Det har også overrasket mange andre partier.
En omlægning til en mere klimavenlig energipolitik kræver ifølge Rødt, at der opbygges. Der er tale om 200.000 arbejdspladser i oliebranchen, og vi kan ikke sende regningen til arbejderklassen og lokalsamfundene, mener partiet.
– Der er vældig megen snak om, hvad vi skal leve af efter olien. For os er det vigtigt at vise, at mange andre lande har et velfærdssamfund uden olie.
– Debatten er jo lidt anderledes i Danmark end i Norge. Når resten af verden skal gennemføre en klimapolitik, betyder det, at grundlaget for norsk økonomi på et eller andet tidspunkt vil forsvinde, og vi må starte den omstilling nu. Der står konflikten mellem de partier, som ønsker en aktiv statslig politik for omstilling, og de partier, der ønsker, at markedet skal styre.
Og der er mere fokus på omstillingen nu og i de dele af fagbevægelsen, som selv arbejder i oliesektoren og deltager i debatten om, hvilke andre arbejdspladser man kan skabe.
Vil styrke EU-modstanden i Stortinget
Rødt vil erstatte den nuværende EØS-aftale med EU med en ordinær handelsaftale. Aftalen indlemmer Norge i EØU’s indre marked, hvilket betyder, at Norge skal indføre alle EU’s love og regler, men Norge kan i modsætning til Danmark sige nej. Også Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti, der er mulige regeringspartnere for en kommende Arbeiderparti-regering, er imod EØS.
– Det betyder, at i en ny regering vil det stå fifty-fifty mellem partier, som er imod EØS, og Arbeiderpartiet og Miljøpartiet, som er for. Og det gør det lettere at få gennemslag for det, som Arbeiderpartiet kalder handlerummet inden for EØS, at Norge har mulighed for oftere at sige nej, forklarer Marie Sneve Martinussen.
Hun henviser til EU’s fjerde jernbanepakke, der handler om at privatisere jernbanerne. Den har Norge ikke tilsluttet sig endnu, og det er muligt at danne et flertal i Stortinget for at sige nej til den.
Rødt er også imod EU’s energipakke, den såkaldte Acer. Et flertal i Stortinget har sagt ja til pakken, men det er et spørgsmål for dem, som bor i den del af Norge, hvor energiindustrien er vigtig. Og Rødt mener, at pakken vil fordyre elpriserne i Norge.
– Vi ser historisk høje elpriser, de er fortsat lave i forhold til Danmark, men for en norsk familie der allerede er økonomisk presset, så er det dramatisk høje elpriser. Det betyder, at der er meget opmærksomhed omkring Acer og energipolitikken. Dele af fagbevægelsen er også kritisk overfor Acer, og der får Arbeiderpartiet jo problemer med sit eget bagland. Så der kan der også være muligheder.
Endelig nævner Marie Sneve Martinussen EU-direktivet om vikarbureauer, som har skabt store problemer i Norge.
– Vi har en alvorlig situation i bygge- og anlægsbranchen, hvor der er mange vikarer og ingen fastansatte. Og der foreslår vi at bruge en klausul i EØS-aftalen, som betyder, at Norge kan forbyde vikarbureauer i et geografisk område af hensyn til samfundets bedste, fortæller hun og tilføjer:
– Det er også noget, som Arbeiderpartiet kan komme til at støtte, fordi det er vigtigt for fagbevægelsen, at man midlertidigt kan forbyde vikarbureauer i Oslo-regionen. Det bliver interessant at se, både hvad EØS/ESA siger til det, og om Arbeiderpartiet tør gøre det. De har lovet det, men det er uklart, hvad der sker.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
