27 års indsats har slået fejl
Den aftale satte ikke engang en stopper for tRumps efterhånden daglige trusler om nye, voldsomme “tariffer” på alle, der ikke støtter hans selvopfundne “krav” på Grønland.
Log ind for at svareDrop handelsaftalen med Trump
EU begik en stor fejl med handelsaftalen med Trump fra juli 2025. De seneste trusler om overtagelse af Grønland må være dråben, som får EU til at trække den.
|
Skru tiden tilbage til juli 2025, til dengang EU indgik en slags handelsaftale med Donald Trump. Aftalen satte en midlertidig stopper for mandens trusler om astronomiske toldsatser på europæiske varer, men prisen var høj.
Selv EU-kynikere som undertegnede måbede over den måde, EU krøb underdanigt for manden i Det Hvide Hus og bøjede sig for en del ublu amerikanske krav.
EU har aldrig tidligere indgået en aftale, der var sådan en tabsforretning. Der er mange gode grunde til, at den aftale aldrig skulle være indgået.
Med situationen omkring Grønland er det da på høje tid, den bliver helt droppet.
Skæv aftale
Det var ikke en almindelig handelsaftale, for den handlede alene om, hvilke indrømmelser EU ville give for at afbøde truslerne fra Trump.
Udfaldet blev blandt andet, at USA kunne lægge en høj told på 15 procent på de fleste varer fra EU – mens EU omvendt har skullet skrue ned for tolden til nulpunktet for industrivarer.
Det burde stå helt klart, at de trusler, som Trump-regeringen er kommet med mod Grønland, er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at stryge EU’s handelsaftale med USA.
Oven i denne åbenlyse skævhed er aftalen fuld af løse hensigtserklæringer om, at EU skal ændre sine regler om afskovning, fødevaresikkerhed, og ikke mindst om at EU skal afholde sig fra at lave retningslinjer og forskrifter om digitale virksomheder.
Man kan sige, at der ikke blev givet meget konkrete løfte om at rulle for eksempel reglerne om datasikkerhed eller konkurrenceregler tilbage, men sådan fungerer Trump som bekendt ikke.
Fra Trumps perspektiv har han fået håndslag på, at EU ikke må stille Facebook, Google, Amazon, X, Microsoft og de andre over for krav, der ikke kan “retfærdiggøres”, som det hedder i aftalen.
Trumps forsvar for Big Tech
Også derfor er hans handelsfolk i færd med en kampagne for at få EU og Europa til at droppe selv de mest ydmyge retningslinjer for, hvordan Big Tech skal opføre sig. Det er jo ikke, fordi EU-reglerne er specielt vidtrækkende.
Da Elon Musks X fik en bøde fra EU på cirka en milliard kroner, var det en naturlig følge af klokkeklare brud på europæiske krav om åbenhed og ordentlig information af forbrugerne.
Det handler om mulighederne for myndigheder, forskere og offentligheden for at opdage svindel, trusselskampagner og falske reklamer. At X er nødt til at samarbejde om dét problem er jo ikke meget forlangt. Men sådan ses det på den anden side af atlanten.
Som USA’s udenrigsminister Marco Rubio skrev på netop X:
“EU-kommissionens bøde er ikke kun et angreb på X. Den er udenlandske regeringers angreb på alle amerikanske tech-platforme og på det amerikanske folk.”
Det er dér, den amerikanske regering er lige nu.
De føler, de har ret til at diktere EU’s politik på en række felter.
Og selvom der jo altså faldt en bøde til X, så er Trump & kompagni en vigtig faktor, når der diskuteres regulering af Big Tech.
At sige, der rystes på hånden, er en underdrivelse. Der gives kontante indrømmelser til USA.
Eftergivenhed koster
I USA blev indgåelsen af handelsaftalen med EU set som et tegn på europæisk svaghed.
Trump fik i pose og sæk af frygt for, at europæiske varer ville blive pålagt en meget høj told. Det har måske nok fået Trump til at rulle toldtruslen lidt tilbage, men det har også givet energi til at tryne europæiske interesser på andre måder.
Spørgsmålet er, om ikke situationen omkring Grønland kan være dét, som får EU til endelig at sige fra.
Da Per Clausen fra Enhedslisten den 7. januar lancerede et krav om, at EU-parlamentet suspenderer godkendelsesproceduren angående aftalen med Trump, lød det umiddelbart, som om det faldt i god jord i mange politiske cirkler i EU.
Det burde da stå helt klart, også for mange af dem, der hidtil har støttet aftalen, at de trusler, Trump-regeringen er kommet med mod Grønland, er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at stryge den.
Sanktioner mod USA
Oven i burde man så lægge en serie målrettede sanktioner, for eksempel mod økonomiske interesser, der ligger Trumps hjerte nær.
Det kunne være stop for, at amerikanske tech-giganter deltager i offentlige udbud, stop for eksport af teknologi til USA, der bruges til AI, begrænsninger af amerikanske tech-virksomheders brug af europæernes data – bare til en start.
Det afgørende er bare, at den stil, der blev lagt for dagen med handelsaftalen fra juli 2025, bliver effektivt skrinlagt nu.
Får Trump ikke færten af, at hans Grønlandskampagne kan koste ham og hans nærmeste dyrt, så fortsætter han ufortrødent.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
15. januar 2026 | 06:03
