KØBENHAVN: Dogmer i dødsspiral
Alle erkender blankt, at tiltag mod klimaforandringer vil skabe enorme forandringer af samfundet. Selv fra politisk hold er meldingerne utvetydige. Det store spørgsmål er hvornår og hvordan. Det første lader sig nemt besvare: Hurtigst muligt!
Det sidstnævnte spørgsmål er mere vanskeligt. Men det er indlysende, at den grønne omstilling vil fremme forskellige former for fælleseje og nye tilgange til demokratisk ejerskab. Men borgerne skal selv vælge – for det er borgerne, der må stå bag beslutningerne.
Det kræver en betydelig indsigt at vurdere den overordnede satsning af rammevilkår. Man kunne forvente, at der fra politisk hold kom tydelige udmeldinger om konsekvenser og dermed tydelige anbefalinger. Men frygten for vælgernes dom bevirker, at de fleste partier går i en stor bue uden om faktuelle fremskrivninger. I stedet markedsføres enorme energiprojekter med en delvis ukendt teknologi. De skal fortrinsvis drives af markedskræfterne. Det må jo ikke koste noget.
Men fakta er, at hvad enten der er tale om kæmpe havmølleparker eller fangst og lagring af CO2, ser alle statens gigantiske projekter ud til at smuldre – og der er ikke antydning af en plan B. Vores politikere har i praksis fungeret som tågesnakkere, der reelt har sat udviklingen i stå.
Alt imens svinder tiden.
Store dele af befolkningen føler sig snydt og hævder, at man i stedet skulle have satset på gennemgribende forandringer i livsstil: Mindre forbrug, ændring af kost, færre fly, begrænsning af privatbilisme, omlægning af landbrugsproduktionen og så videre.
Hvad forhindrer, at begge løsningsmodeller sættes i gang – og med øjeblikkelig virkning?
Oplæg: Lasse Skou Lindstad, Tænketanken Brundtland
