F-35-kampfly var en central del af USA’s angreb på Venezuela natten til lørdag den 3. januar.
I angrebet dræbte USA’s militær mere end 100 mennesker – både sikkerhedsstyrker og civile – og bortførte Venezuelas præsident Nicolás Maduro og hans hustru.
Ifølge Termas egen hjemmeside producerer det danske våbenfirma mere end 80 kritiske dele til USA’s F-35-kampfly – heriblandt de såkaldte pyloner, som sidder under kampflyenes vinger og bruges til at bære og affyre bomber og missiler.
Herudover leverer det danske våbenfirma, Multicut, 47 forskellige dele til USA’s F-35-kampfly. Multicut er desuden en central del af udviklingen og produktionen af det amerikanske militærs StormBreaker-missil.
Danske våbenfirmaer har et ansvar
Nu sender Pichamon Yeophantong, forperson for FN’s arbejdsgruppe for virksomheder og menneskerettigheder, en klar besked til Terma og de øvrige danske våbenfirmaer, der leverer dele til USA’s F-35-kampfly.
– Forsvarsvirksomheder har i henhold til FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv et klart ansvar for at afstå fra at eksportere våben, komponenter eller militær teknologi, hvor der – faktisk eller potentielt – er fare for, at de krænker menneskerettighederne, siger Pichamon Yeophantong til Arbejderen.
FN-arbejdsgruppen, som Yeophantong er forperson for, er ansvarlig for at holde øje med, om virksomheder – heriblandt våbenfirmaer – bidrager til menneskeretskrænkelser med deres produkter.
Arbejdsgruppen håndhæver FN’s 31 Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, der forpligter stater og virksomheder til at beskytte menneskerettighederne. Principperne blev enstemmigt vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i 2011.
Bør stoppe eksport
USA’s folkeretsstridige krige og interventioner samt Donald Trumps trusler om militær magt mod en række lande – herunder Grønland – bør få konsekvenser for Termas kontrakter og fremtidige leverancer af danske dele til de amerikanske F-35-kampfly, mener Pichamon Yeophantong.
USA’s F-35-kampfly med danske dele er allerede blevet brugt i et angreb på Venezuela.
Og med Trumps trusler mod Grønland, Iran, Cuba, Colombia og Mexico er der yderligere risiko for, at USA’s F-35-kampfly med danske dele vil blive brugt i fremtidige overtrædelser af folkeretten.
Derfor bør de danske virksomheder handle, hvis de vil undgå at pådrage sig et medansvar for USA’s forbrydelser, vurderer Pichamon Yeophantong.
Forsvarsvirksomheder har et klart ansvar for at afstå fra at eksportere våben, komponenter eller militær teknologi, hvor der – faktisk eller potentielt – er fare for, at de krænker menneskerettighederne.
Pichamon Yeophantong, forperson, FN’s arbejdsgruppe for virksomheder og menneskerettigheder
– Virksomheder skal udvise øget omhu for at fastslå, om deres produkter er blevet brugt til faktiske – eller kan bruges til potentielle – menneskerettighedskrænkelser, påpeger hun, og uddyber:
– Hvis en virksomheds produkter eller tjenester bliver brugt til at krænke menneskerettighederne, skal den straks standse eller afbøde dette. Hvis en virksomhed ikke er i stand til at forhindre eller afbøde, at deres produkter bliver brugt til at krænke menneskerettighederne, har virksomheden et ansvar for at suspendere eller afslutte sine kontrakter.
Våbenfirmaerne bør også offentliggøre, hvad de konkret gør for at forhindre, at deres våben og våbendele bliver brugt til at krænke menneskerettighederne, påpeger FN-eksperten.
De danske våbenfirmaer kan ikke bare lukke øjnene og lade som om, de ikke ved, hvad deres produkter bliver brugt til. Våbeneksportører som Terma og Multucut skal selv – aktivt – undersøge, om deres produkter bliver brugt til at krænke international ret.
– Forsvarsvirksomheder der leverer til stater, der opererer i konfliktområder, har et ansvar for at udvise øget omhu med hensyn til menneskerettighederne. De skal løbende, proaktivt identificere, om deres produkter, komponenter eller tjenester bidrager til at krænke menneskerettighederne, eksempelvis ved at fremme vold og forværre menneskelig lidelse, lyder det fra Pichamon Yeophantong.
I en mail til Arbejderen skriver Terma, at firmaet “arbejder med” FN’s retningslinjer. Terma ønsker ikke at svare på, om man overholder retningslinjerne, og Terma vil ikke stille op til interview.
Eksportgodkendelse er ingen undskyldning
Terma henviser til, at de danske myndigheder har godkendt eksport af danske dele til de amerikanske F-35-kampfly.
Men selvom de danske myndigheder har godkendt eksport af kampflydele til USA, så skal Terma og de øvrige danske våbenfirmaer, der leverer dele til F-35-kampflyet, stadig leve op til FN’s krav, påpeger FN-eksperten.
– Selvom regeringen har godkendt eksport, har virksomhederne i henhold til FN’s vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder et ansvar for at vurdere risici og afstå fra enhver aktivitet, der kan forårsage eller bidrage til krænkelser af menneskerettighederne, siger Pichamon Yeophantong.
Hun uddyber:
– I henhold til FN-principperne forventes forsvarsvirksomheder aktivt at overvåge og løbende undersøge, om deres produkter bidrager til at krænke menneskerettighederne eller overtræde folkeretten. En virksomhed kan ikke bruge undskyldningen om, at den “kun leverer dele”, som skjold mod at pådrage sig et ansvar.
Især forpligtede under konflikter
Terma og de øvrige danske våbenfirmaer skal være ekstra opmærksomme og ekstra tilbageholdende i den nuværende situation, hvor USA krænker folkeretten, angriber og truer med at angribe suveræne stater, understreger Pichamon Yeophantong:
– Især under konflikter skal virksomheder sikre, at deres forretningsaktiviteter ikke bidrager til overtrædelser af international ret, forklarer hun.
Det betyder konkret, at virksomheder – og i særdeleshed våbenfirmaer – skal udvise “øget årvågenhed og tilbageholdenhed”.
– Virksomheder skal vurdere, om deres produkter eller tjenester bidrager til eller er forbundet med ulovlige angreb, undertrykkelse eller andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Levering af komponenter, teknologi eller vedligeholdelsessupport, der muliggør skadelig adfærd, kan betyde, at en virksomhed bidrager til krænkelser af menneskerettighederne – herunder folkedrab, siger Yeophantong til Arbejderen.
Herudover er Terma og de øvrige danske våbenfirmaer forpligtet til at samarbejde med lokale NGO’er og de befolkninger, der bliver ramt af de kampfly, som de leverer dele til.
– Virksomhederne skal samarbejde med civilsamfundet og humanitære aktører, der opererer i konfliktområder. Det betyder eksempelvis, at virksomheden skal lytte til de potentielle ofre og lokalsamfund, som kan blive skadet af virksomhedens våbensystemer eller militær teknologi, forklarer Pichamon Yeophantong.
Deltog i USA’s angreb på Venezuela
USA lægger ikke skjul på, at F-35-kampflyene deltog i det folkeretstridige angreb på Venezuela.
På et pressemøde lørdag den 3. januar – få timer efter USA’s angreb på Venezuela og kidnapningen af landets præsident Maduro – fortalte Dan Caine, USA’s forsvarschef og general, at mere end 150 kampfly, helikoptere og droner havde deltaget i angrebet.
– Styrken omfattede F-35-, F-18-, B1-bombefly og adskillige fjernstyrede droner. Da styrken begyndte at nærme sig Caracas, begyndte den fælles luftkomponent at afmontere og deaktivere luftforsvarssystemerne i Venezuela ved hjælp af våben for at sikre helikopternes sikre passage ind i målområdet, forklarede Caine.
F-35-kampflyene spillede en central rolle i at bekæmpe Venezuelas luftforsvar.
Pichamon Yeophantong er derfor ikke i tvivl:
– USA’s militære intervention i Venezuela var en krænkelse af Venezuelas suverænitet og FN-pagten. Landets fremtid skal afgøres af det venezuelanske folk selv, understreger hun.
Arbejderen har tidligere talt med professor i folkeret, Astrid Kjeldgaard-Pedersen, der kalder USA’s angreb på Venezuela for “en klar overtrædelse af folkeretten”. Magtanvendelsesforbuddet i FN-pagten forbyder stater at bruge militær magt mod andre stater – med mindre de selv har været udsat for et angreb, der ligger et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd, eller hvis en stat selv har bedt om militær assistance.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér