KØBENHAVN: Klimapåmindelsen om forandringsteori
Det er i alles interesse, at det partipolitiske system fungerer bedre. Der er brug for en handlekraftig ledelse med afsæt i et folkeligt mandat på et oplyst grundlag. Problemet er bare, at der ikke findes et klart og fælles billede af, hvor samfundet skal bevæge sig hen. Det havde man for seks år siden, da coronaen hærgede. Her var det soleklart, at regeringen skulle følge den målsætning, som står øverst på side 1 i enhver bog om førstehjælp: Stands blødningen.
Smitterisikoen forekom som et spørgsmål om liv og død, og en statsminister kunne bevare opbakning ved åbent at sige: Ja, vi laver fejl.
Alle vidste, at der skulle handles – og alle vidste, at udspillet måtte komme fra centralt hold.
Siden er vi landet i en “normaltilstand” af forvirring og paradokser. Det er tydeligt, at de voksende klima- og miljøudfordringerne i dag overskygger alle øvrige dagsordener. Vi bevæger os mod 3 graders temperaturstigninger – samtidig er vores farvande døende, grundvandet er truet, og landbruget overhælder markerne med gylle og pesticider. Hvor er den ansvarlige regering?
Samfundsudviklingen drives af tilfældige menneskers kortsigtede økonomiske interesser og har karakter af kræft: En eksplosiv og ukontrollabel vækst.
Forståelig nok lader klimaaktivister sig ofte forblænde af de voksende trusler. Statsmagten reduceres herved til en horde af uduelige, inkompetente og magtliderlige mennesker, der afstemmer deres politik efter kyniske og højt betalte lobbyisters anvisninger – og gør i realiteten problemerne endnu større.
Det afspejler det værst tænkelige samspil mellem vores regering og en aktiv og engageret del af befolkningen. Og det dur bare ikke. Specielt ikke, når udviklingen i mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med, har karakter af desperation eller rent ud sagt: vanvid.
Redskabet til grøn omstilling er vores demokrati. Og ressourcerne er befolkningens vilje.
Men der er to udfordringer: Det ene er selve problemet – og det andet er problemet med at løse problemet.
Derfor må vi også se på, hvordan vi kan styrke de samfundsengagerede bevægelser, der kæmper for at fastholde livsvigtige målsætninger om bæredygtighed på alle områder af samfundet. Det gælder også i det partipolitiske segment, som slet, slet ikke har udviklet deres væsentligste opgave, nemlig at motivere befolkningen til at træffe langsigtede valg.
Oplæg ved Lise Coermann Mathiesen, stud.scient.pol. og klimaaktivist.
