Boganmeldelse
EU-formandslandet Danmark går i front i EU for at føre EU-kommissionens plan om at udvande og afskaffe regler og love, der er er vedtaget for at beskytte natur og miljø, fremme den grønne omstilling, beskytte privatliv, arbejderrettigheder og sundhed.
Erhvervsminister Morten Bødskov lagde ikke fingrene imellem, da han mødtes med Folketingets Europaudvalg i september for at give en orientering om det danske formandskabs arbejde med at gøre op med lovgivning, der ifølge EU og virksomhederne er en hæmsko i konkurrencen med især USA og Kina.
– Vi skal fjerne unødvendigt bøvl og byrder for erhvervslivet. Vores konkurrenceevne er på spil. USA og Kina buldrer afsted. EU skal op i gear. Vi skal bruge formandskabet aktivt til at mindske byrder. Dét er en klar prioritet, lød det fra Bødskov, der fortsatte:
– Kort og godt sætter vi ind to steder. For det første skal vi forenkle eksisterende lovgivning. Et godt eksempel er det arbejde, der lige nu er i gang med direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD. Virksomheder skal hurtigt mærke byrdelettelserne. Tempo, klarhed og enklere regler er nøgleord. For det andet har vi fokus på bedre lovgivning fra starten af lovgivningsprocessen. Vi skal lave lovgivning, som effektivt leverer på politiske mål, uden at det slæber en masse nye unødvendige krav og byrder med sig. Alt andet slider på borgere, virksomheder og myndigheder – og ikke mindst på EU’s position i verden.
Et af de direktiver, der nu bliver udvandet, er EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), der forpligter alle store virksomheder i EU til at rapportere om, hvordan deres virksomhed påvirker samfundet indenfor eksempelvis klima, miljø og arbejdstagerrettigheder.
Arbejdet er i fuld gang
Hele 11 af de 51 initiativer som EU-kommissionen har fremlagt i sit arbejdsprogram har fokus på deregulering.
EU-kommissionens mål er at fjerne 25 procent af de love og regler, som alle virksomheder i EU i dag er underlagt.
De små- og mellemstore virksomheder skal have fjernet hele 35 procent af de love og regler, de skal leve op til.
Kommissionen har præsenteret seks forenklingspakker, siden den trådte til.
Det viser, at EU er ligeglade med at holde virksomhederne ansvarlige for deres handlinger.
Flemming Grønsund, næstformand i FH
De seks dereguleringspakker vil – ifølge EU-kommissionen – spare virksomhederne for administrative “byrder” for over 60 milliarder kroner, fordi der fremover bliver slækket på eksempelvis kravene om, at virksomhederne skal afrapportere, hvordan de lever op til at være bæredygtige i forhold til klima (eksempelvis hvordan de kan spare på energien), beskytte miljøet og sikre arbejdernes rettigheder.
I november vedtog et flertal i EU-parlamentet – bestående af den konservative gruppe og resten af højrefløjen – EU-kommissionens første dereguleringspakke, der afskaffer og udvander EU’s bæredygtighedskrav til virksomhederne.
Nu går de såkaldte “trilogforhandlinger” – mellem EU-parlamentet, Rådet og EU-kommissionen – i gang om at få vedtaget konkret lovgivning. Og her spiller Danmark som formandskabsland i EU en central rolle.
Det er forventningen at alle er enige inden jul – og så kan EU’s første dereguleringspakke træde i kraft.
Fagbevægelsen advarer
I fagbevægelsen blinker de røde advarselslamper.
– Denne vedtagelse er det rene deregulering. Den svækker lønmodtagerbeskyttelsen og beskyttelsen af menneskerettigheder, samtidig med at den gør det sværere at afdække brud på rettighederne i værdikæderne. Det sender absolut et forkert signal om EU’s vilje til at stå vagt om den sociale agenda på verdensplan, og viser, at EU er ligeglade med at holde virksomhederne ansvarlige for deres handlinger, siger Flemming Grønsund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Den omfattende deregulering “betyder mindre gennemsigtighed i bæredygtighedsarbejdet samt færre oplysninger og målsætninger om arbejdsmiljø, indsigt i underleverandører og risici for brud på grundlæggende rettigheder. Dette svækker både myndighedernes, fagbevægelsens og offentlighedens muligheder for at følge med i, hvordan virksomhederne faktisk agerer”, advarer FH.
Også den europæiske fagbevægelse raser over EU’s udvanding og afskaffelse af love og regler, der skal beskytte mennesker og miljø.
470 europæiske fagforeninger og NGO’er fordømmer i en fælles appel EU-kommissionens deregulerings-kampagne.
De mange organisationer advarer om, at EU-kommissionen lægger op til en “hidtil uset bølge af drastiske nedskæringer i reglerne til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, sociale rettigheder og menneskerettigheder og miljøet”.
Ifølge de 470 organisationer vil EU’s deregulering “sætte fremskridtene inden for miljøbeskyttelse, sociale rettigheder, digitale rettigheder og klimapolitik mange år tilbage”.
Erhvervslivets lobbyorganisationer jubler
Hos de danske erhvervsliv er der store forventninger til, at det danske formandskab og EU gør op med love og regler, der udgør en byrde.
– Det her handler om langt mere end bundlinjen hos enkelte virksomheder. Det handler om Europas velstand, sikkerhed og muligheder for at investere i vores fremtid. Vi håber meget på en endelig aftale[…] inden det danske formandskab slutter, siger administrerende direktør hos DI, Lars Sandahl Sørensen.
– Kravene til rapportering om bæredygtighed har nået et omfang og en kompleksitet, der er kommet helt ud af kontrol og ikke tjener formålet om at understøtte den grønne omstilling. Der er brug for færre og mere målrettede regler, så virksomhederne kan bruge kræfterne på at skabe værdi, arbejdspladser og løsninger til den grønne omstilling – ikke på administration, fortsætter han.
Også lobbyorgansationen for de små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, jubler over udsigten til deregulering.
– I dag er et vigtigt første skridt. Men arbejdet med afbureaukratisering er kun lige begyndt. Vi håber på politisk samling, og på at processen fremover bliver mere stabil, når de fremtidige forenklingspakker skal vedtages. Europa har ikke tid og råd til politiske skænderier. Vi har brug for hurtig handling, siger direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Meget mere deregulering på vej
I første omgang er EU gået til angreb på love og regler, der hidtil har sikret, at virksomhederne har kortlagt og indrapporteret deres indsatser for klima, miljø og arbejdsmiljø.
Men der er meget mere deregulering i støbeskeen.
De kommende måneder ventes EU at vedtage yderligere fem dereguleringspakker, der udvander love og regler indenfor GMO’er, finansverdenen, kemikalier, privatliv på internettet med mere.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) offentliggjorde i oktober en rapport med en række konkrete forslag, der skal gøre reguleringen og tilsynet “mere enkelt”. Mange regler blev strammet op i kølvandet på finanskrisen. Det er flere af disse regler, der nu skal udvandes.
– Reglerne skal være så enkle som mulige, uden at vi giver køb på robustheden. Efter mere end 15 år med nødvendig udbygning efter finanskrisen er kompleksiteten løbet fra det centrale formål med reglerne, mener direktør i Finanstilsynet, Louise Mogensen, der har deltaget i EU’s taskforce, som står bag rapporten, der skal deregulere finanssektoren.
EBA lægger op til at “nedprioritere” hver femte regel inden sit tilsynsområde.
EU vil også deregulere og udvande regler, der hidtil har sikret et minimum af privatliv på nettet.
Planerne har fået 127 menneskerets- og privatlivsorganisationer og fagforeninger til at gå sammen i en fælles appel til EU om at droppe planerne.
“Det, der præsenteres som en “teknisk strømlining” af EU’s digitale lovgivning, er i virkeligheden et forsøg på at afvikle Europas stærkeste beskyttelse mod digitale trusler. Det er denne beskyttelse, der sikrer alles data, holder regeringerne ansvarlige, beskytter mennesker mod, at kunstig intelligens (AI) bestemmer deres livsmuligheder, og i sidste ende holder vores samfund fri for ukontrolleret overvågning”, skriver de i appellen.
Landbruget
Det danske EU-formandskab har også forhandlet en aftale på plads med EU-parlamentet om at deregulere en række love og regler indenfor landbruget.
Tidligere har der været en udløbsdato på, hvor længe medlemslandene kan støtte landmændene – men den fjernes nu.
EU’s medlemslande og EU-parlamentet er nemlig blevet enige om en aftale, der sikrer, at landmændene i EU bliver kompenseret, hvis regeringerne i EU vedtager krav – indenfor eksempelvis klima, vandmiljø eller dyrevelfærd – der går videre end EU’s regler.
– Aftalen om at gøre EU’s landbrugsregler enklere er en god nyhed for europæiske landmænd og for Europa. Det danske formandskab bekæmper bøvl og bureaukrati – og det er denne aftale et konkret eksempel på. Med aftalen reducerer vi omkostninger og fjerner unødvendige byrder for europæiske landmænd og medlemslande og gør det nemmere at drive landbrug i Europa – til gavn for Europas konkurrenceevne. Jeg er glad for, at vi hurtigt blev enige med Parlamentet om denne vigtige aftale, lyder budskabet fra europaminister Marie Bjerre.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
