Rød kulturpris
I lørdags deltog mere end 8000 mennesker i klimamarcher i Odense, Hillerød, Viborg, Aarhus, Aalborg, Tønder og København. Her gik demonstranter på gaden for at kræve lokal, grøn klimahandling.
København: Sol og tusindvis på Rådhuspladsen
Arbejderen var med på klimamarchen i København.
Københavns Rådhusplads fyldes langsomt med mennesker foran den store scene og storskærmen. Aktivister fra de forskellige blokke kommer først og mødes med deres farverige skilte og bannere.
Snart dukker NGO’er som Greenpeace og NOAH op, og også politiske partier med trykte skilte og bannere, krydret med mere personlige indslag som et surfbræt på hjul – en alternativ grøn transportløsning.
Politiet har også fundet en fossilfri løsning på deres transport og møder op på elcykler og til hest.
Det er solrigt lidt over middag, hvor deltagerne i dette års klimamarch begynder at samle sig.
Men solen varmer kun lidt, luften er skarp, og rimfrosten på de parkerede biler i gadens skyggeside er først lige smeltet. Det køligere vejr giver en følelse af normalitet midt i den nagende uro over de stigende temperaturer.
Det har været endnu et usædvanligt mildt efterår, faktisk har hele året været meget varmt. Det følger kurven fra de foregående år, der peger opad og opad, næsten parallelt med kurven for de globale CO2-udledninger.
Klokken 13 er Rådhuspladsen fyldt med tusindvis af forventningsfulde mennesker i det skarpe solskin.
Tegner, forfatter og filminstruktør Anders Morgenthaler byder velkommen.
De fremmødte får gang i kroppen med kampråb, og de fleste følger gerne opfordringen til at hoppe energisk på stedet i den kølige luft.
Foto: Henning Husum
Humøret er højt, og dagens første taler, Rune Lykkeberg fra dagbladet Information, fortsætter den positive ånd og minder om, at der er mange sejre, vi skal huske at fejre. Hvis folket ikke havde presset politikerne, ville vi være langt ringere stillet. Der ville blandt andet ikke være nogen klimalov, konstaterer han.
Så snart Rune Lykkeberg er trådt ned fra scenen, træder Helene Hagel fra Greenpeace og Esther Michelsen Kjeldahl fra Fossilfri Fremtid frem.
De har en god nyhed: Energiklagenævnet har ophævet Energistyrelsens tilladelse til fossilgiganten INEOS til at søge efter olie i Hejrefeltet i Nordsøen.
Måske er det ligefrem begyndelsen til en ny tendens, for Helene Hagel kan afsløre, at to godkendelser til at søge efter olie i den norske del af Nordsøen ligeledes er blevet tilbagekaldt.
Esther Michelsen Kjeldahl fortæller, hvor glade de er for, at det nytter at kæmpe, men bedyrer samtidig, at kampen mod den fossile industri ikke stopper her.
Morgenthaler træder igen op på scenen og peger mod Industriens Hus, idet han konstaterer, at “skyggen fra kapitalen lægger sig over Rådhuspladsen”, og at det nu er tid til at starte marchen.
Marchen bliver sat i gang til toner af DJ Akimax.
Demonstranterne går i godt tempo ad H.C. Andersens Boulevard til Højbro Plads og tilbage igen gennem Strøget, der er pyntet med guirlander og røde plasticjulehjerter.
Da de sidste demonstranter kommer tilbage til Rådhuspladsen, mødes de af kæmpe, dansende kålorme. Det er de første demonstranter i optoget, som Morgenthaler har sat til at danse i formation. Det giver varme og godt humør.
Efterhånden er alle på plads, og så er det tid til den næste taler.
Det er Marie Hagensen fra NOAH. Hun har det globale udsyn på og minder om, at den grønne omstilling ikke kan ske alene ved teknikkens hjælp.
De nye alternative energiformer kræver også råstoffer, herunder sjældne mineraler, som kun findes få steder i verden og typisk i det globale syd. Som eksempel nævner Marie Hagensen en stor saltslette i Argentina, der rummer store mængder litium.
Men de mineselskaber, der udvinder denne litium, gør det uden samtykke fra de oprindelige folk, der lever på sletten, og som får deres levebrød og omgivelser ødelagt af minedriften.
– En ægte grøn omstilling må være solidarisk og ikke bygge på store globale virksomheders udnyttelse af de allerfattigste. Erfaringer og forskning har vist, at økonomisk vækst ikke kan frakobles en udnyttelse af ressourcer, som overskrider de planetære grænser – selv hvis den er grøn, forklarer Marie Hagensen fra NOAH.
Dagens sidste indslag er afrobeat med JJ Paulo, og de fængende rytmer sætter gang i dansen igen.
Men novembermørket sænker sig over pladsen, og Folkets Klimamarch er ved at være slut.
Valgbudskaber handler ikke om klima
Kommunalvalget har nok været medvirkende til, at mange politiske partier deltog i dette års klimamarch.
Der er dog ikke den brede deltagelse, som vi så ved det seneste kommunalvalg i 2019.
Selv socialdemokraterne, der tidligere har været tydeligt til stede ved klimamarcherne, er ikke til at få øje på i år.
Alligevel er de vanskelige at overse. Oppe fra Richshuset stråler nemlig den allestedsnærværende socialdemokratiske spidskandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, rødt ud over demonstranterne, der nu er på vej hjem.
Valgbudskabet på lysreklamen drejer sig ikke om klima, men lover billige boliger til alle i København. Det er et tema, der har fyldt en del i partiets valgkamp forud for kommunalvalget den 18. november. Klima har man derimod skullet kigge langt efter.
Selvom den politiske interesse for klimaet er aftagende, satte kommunalvalget sit præg på årets klimamarch.
Dagen var først og fremmest iscenesat som en festdag, hvor klimaaktivister kunne fejre de sejre, de har vundet for klimaet.
Her fik aktivister lov til at hoppe, danse og klappe af dem selv. “Vi gør det godt og må endelig blive ved”, lød det.
Kun én taler dryppede lidt malurt i bægeret – eller salt fra saltsletten i Argentina i imperialismens sår.
Nok er kommunalvalget et lokalt valg, men den grønne omstilling har konsekvenser, der rækker langt uden for Danmarks grænser. Når omstillingen skal gennemføres af firmaer, for hvem det er livet om at skabe overskud, så risikerer vi, at det, der er grønt i nord, er sort i syd.
Målet med Folkets Klimamarch er at vise de kommende kommunalpolitikere, at der er bred folkelig opbakning til grøn kommunalpolitik.
– Vi vil i Folkets Klimamarch vise politikerne på rådhuset, at københavnerne ønsker grønne byrum, parker og bredere cykelstier frem for en by for biler og flere parkeringspladser. Folkets Klimamarch er for alle, som ønsker grøn, retfærdig kommunalpolitik, siger medarrangør af Folkets Klimamarch i København Agnes Hansen.
Folkets Klimamarch i København har tre krav:
1) Et grønnere hverdagsliv i Københavns og Frederiksberg Kommune – med billig offentlig transport, bredere cykelstier og grøn strøm og varme og grønne byrum over parkeringspladser.
2) Renoveringer frem for nybyggeri. Borgerinddragelse og ungeklimaråd med reel indflydelse på den grønne kommunalpolitik.
3) En retfærdig omstilling: Forureneren skal betale, det grønne hverdagsliv skal være tilgængeligt for alle.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
