Klimamarch med krav til politikere
Den palæstinensisk-danske kunstner Larissa Sansours videoværk “Nation Estate” skabte i 2012 stort røre, da det var nomineret til den prestigefyldte Lacoste Elyseé-pris på 25.000 euro, som skulle uddeles af et schweizisk museum.
Modehuset Lacoste, som var sponsor, ville trække nomineringen af hendes værk tilbage, da man fandt det for pro-palæstinensisk og var bange for, at det skulle vinde. Inden da havde man forsøgt at presse Sansour til selv at trække sig, men det ville hun naturligvis ikke, og det hele endte med, at museet afbrød alt samarbejde med Lacoste og aflyste konkurrencen.
Den skal også demonstrere, at det er nemmere at kommer fra Vestbredden til månen end til Jerusalem.
Hvad var det, som var så “farligt” ved værket “Nation Estate”? Det drejer sig om en video (på ni minutter), der er hendes humoristiske “løsning” på det palæstinensiske problem, nemlig en skyskraber med plads til hele den palæstinensiske befolkning. På de forskellige etager er genskabt de vigtigste byer. Jerusalem ligger på 13. etage, Ramallah på 14. og Betlehem på 21. På toppen er anbragt Gaza, mens kælderen huser et “autentisk” palæstinensisk marked. Al transport mellem byerne foregår med elevator.
Med dette værk gør hun opmærksom på de store problemer, palæstinenserne har med at blive anerkendt og få ret til at råde over deres egne områder, og det har åbenbart stødt indehaverne af Lacoste.
Værket blev vist på Fotografisk Center i 2012 og er nu, sammen med ti andre værker fra de sidste 20 år, en del af Kunsthal Charlottenborgs udstilling “These Moments Will Disappear Too”, der er Sansours hidtil største udstilling.
Et tidligere værk, “A Space Exodus” (på fem minutter), går i samme spor og er inspireret af Stanley Kubricks film “A Space af Odyssey” (2001). Her tager Sansour på en fiktiv rejse til Månen og anbringer der det palæstinensiske flag for måske at finde et sted i det ydre rum til dem. Den skal også demonstrere, at det er nemmere at kommer fra Vestbredden til Månen end til Jerusalem.
Et helt anderledes værk er en opera, “As If No Misfortune had Occurred in the Night” (på 21 minutter), komponeret af en libanesisk komponist, der bygger på Mahlers “Kindertotenlieder” (1905) og en palæstinensisk klage- og modstandssang fra 1916-17. Operaen er optaget i et forfaldent kloster og skildrer en mors tab af to børn og en palæstinensisk kvinde, hvis kæreste er blevet dræbt, fordi han ikke ville være soldat i den osmanniske hær under Første Verdenskrig.
Mange af hendes videoer er skabt som science fiction. Når hun har valgt denne form, er det, som hun har udtalt, “fordi folk er blevet trætte af dokumentariske skildringer af Mellemøsten”. Men det gør dem alligevel politiske uden at være propaganda og tager fat i de problemer, palæstinenserne har på Vestbredden.
Larissa Sansour er født i Øst-Jerusalem i 1973, og det præger tydeligt hendes kunstneriske arbejder. Allerede som 15-årig flyttede hun fra Betlehem, hvor skolerne var lukket under Den Første Intifada, og til England. Hun blev uddannet på kunstakademier i London og New York og senere på Det Kgl. Kunstakademi. I 2019 repræsenterede hun Danmark på Venedig Biennalen med blandt andet værket “Vitro”, som er med på udstillingen og skildrer en postapokalyptisk fremtid efter en klimakatastrofe i Betlehem. Sansour har tidligere boet i København sammen med sin ægtefælle, forfatteren Søren Lind, som har været med til at skabe en række af værkerne, men nu bor de i London.
Udstillingen, der også omfatter en række skulpturelle installationer, er mere aktuel end nogensinde. Hvis man vil se alle videoer og film, skal man tage sig god tid, for de varer tilsammen cirka 140 minutter. Det kan løses ved midtvejs at tage et pusterum i cafeen i stueetagen.
Kunsthal Charlottenborg.
Larissa Sansour: These Moments Will Disappear Too.
Slutter 15. februar 2026.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
