Læserbrev
Den våde jord svupper lidt under skosålerne. Lyset falmer om den smalle sti ned mod den gamle ridehal, der i dag udgør spillestedet Den Grå Hal på Christiania. Det er fredag aften, og kampagnen Stem Palæstina har inviteret Arbejderen med ud til en række møder med københavnerne.
Kampagnen er udsprunget af den brede solidaritetsbevægelse med Palæstina i København, der de sidste to år har kæmpet imod dansk støtte til Israels folkemord. Nu er der kommet aflæggere i Odense og Aarhus. Andre byer er på vej. Kampagnen er rettet mod samtlige kandidater, der stiller op til kommunalvalg i de berørte kommuner.
Kampagnen stiller tre krav:
1) at kommunen trækker sine investeringer i virksomheder, der tjener på Israels folkemord
2) at kommunen kæmper for ytringsfrihed
3) at kommunen bekæmper racisme, også når det gælder palæstinensere, muslimer og generelt folk med rødder i det globale syd
Sideløbende kan vælgerne gå ind i kampagnen og erklære, at de kun vil stemme på en kandidat, der har forpligtet sig på de tre krav.
I København har omkring 70 kandidater forpligtet sig, i Aarhus er det 26 kandidater, i Odense er det 20. På den måde kommer kampagnen nedefra, og kravene stammer fra konkrete oplevelser eller forhindringer, som aktivisterne er stødt på gennem de sidste to års kamp for et frit Palæstina.
Vælgerløftet er pres på kandidaterne
I Den Grå Hal er der en to-dages kæmpekoncert til støtte for Palæstina. Den afholdes af Mellemfolkeligt Samvirke med hjælp fra Operation Dagsværk, der i år samler ind til den besatte Vestbred. For de regnvejrsklædte aktivister fra Stem Palæstina er denne fredag aften en gylden mulighed for at komme i snak med de mange vælgere.
Palæstina-solidaritetsbevægelsen har fyldt Københavns gader i to år, så vi skal også fylde i kommunalvalget.
Emma, aktiv i Stem Palæstina
Hurtigt bliver valgfolderne pakket ud. Aktivister bliver forsynet med et stort skilt på størrelse med en overkrop. Her er en QR-kode i kæmpe format, der fører koncertgængerne direkte ind på et af de centrale elementer i kampagnen – det omtalte vælgerløfte.
– Vælgerløftet er vigtigt, fordi det giver folk en mulighed for at støtte kampagnen både inden valget, men også efter, når vi skal holde kandidater op på deres ord, understreger Emma, en af de mange aktive i kampagnen, som denne aften har inviteret Arbejderens udsendte med.
– Mange vil gerne gøre noget med det samme, når vi snakker med folk. Det kan de ved at underskrive vælgerløftet, forklarer hun.
Og ganske rigtigt. Den ene gang efter den anden bliver det store QR-skilt fanget på telefonerne af de mange gæster i køen.
Aften efter aften
De ihærdige ildsjæle fra Stem Palæstina løber sig ikke trætte efter blot en enkelt aften, heller ikke selv om det er en fredag. Både lørdag og søndag deler de løbesedler ud rundt om i København. Et par dage efter, en onsdag eftermiddag, er Arbejderens udsendte igen inviteret med. Denne gang fra dør til dør i Hørgården på Amager.
– Kampagnen sørger for at komme ud så mange steder, og møde så mange mennesker som muligt. Vi vil især nå ud til de grupper, der ikke plejer at få meget positiv opmærksomhed fra politikere, dem der ikke er klar over, de har stemmeret til kommunalvalg, eller ikke går så meget op i kommunalpolitik, forklarer Emma.
– Med Stem Palæstina håber vi at gøre det relevant for folk og få flere ud og stemme end før, fortsætter hun, mens hun og venter på de sidste aktivister.
Hørgården omfatter mange tusinde almene lejemål og har traditionelt en lav stemmeprocent.
– Generelt er min oplevelse af at gå dør til dør positiv. Der er selvfølgelig folk, der ikke er hjemme eller ikke ønsker en flyer, men de fleste, der åbner døren, er åbne over for vores kampagne og vil også gerne høre mere. Her kan man også mærke, at forbrydelserne i Palæstina er noget, som mange københavnere er optagede og berørte af. Nogle mangler måske også et outlet (en platform, red.), hvor de kan tale om det, og så vil de gerne tale med os om lidt af det hele, når vi kommer forbi, forklarer Pernille fra Stem Palæstina-kampagnen, mens vi sammen bestiger det første sæt trapper.
Aktivisterne tager to og to ud i boligblokkene i området og starter øverst oppe i hver opgang. Hvor folk ikke er hjemme, bliver en flyer lagt ved dørmåtten eller sat i klemme i karmen. Imens vi går ned ad betontrappen mod lejlighederne under os, fortæller Pernille, hvordan hun kan mærke, at mange mennesker på gaden er optagede af Palæstina, både her dør til dør og når hun er på gaden.
Husk vælgerløftet
På gaden som ved folks hjem holder aktivisterne fra Stem Palæstina fokus på at gøre folk til en del af kampagnen gennem at gå ind på vælgerløftet med det samme. Mange tager imod en flyer og vil gerne læse kravene til kandidaterne igennem i ro og mag, mens andre hopper på med det samme.
– Vælgerløftet er vigtigt, fordi det viser kandidaterne, at vi er mange, der støtter op om kampagnens tre krav og kun vil stemme på kandidater, der vil arbejde for dem. Det er også en måde at vise vælgere, der går op i menneskerettigheder og ligeværd, at de ikke er alene, og at der er en måde, de kan få indflydelse på i kommunen, siger Pernille, mens vi sammen står og venter på at komme ind i endnu en opgang.
Denne dag er aktivisterne fra kampagnen startet tidligt, fordi planen er at tage to timer fra dør til dør, inden de går videre til et større vælgermøde med deres flyers. Det betyder, at en del døre forbliver lukkede, når folk endnu ikke er kommet hjem. De små grupper af aktivister lover hinanden at starte lidt senere til næste uddeling, da de mødes mellem opgangene.
Hvorfor er Stem Palæstina kommunalt?
Det at gå dør til dør giver mulighed for langt flere samtaler, end når man står på et gadehjørne og giver flyers til travle folk. For Emma, der også er med i Hørgården, er det en særlig fordel ved at gå dør til dør.
– De fleste er virkelig glade for at høre om kampagnen, fordi det er en sag, der betyder meget for dem, og de er frustrerede over, hvordan politikerne i Danmark har svigtet dem. Der er selvfølgelig andre, der siger nej tak, men jeg har ikke oplevet nogen blive ubehagelige. En del mennesker er overraskede over at lære, at kommunen har investeringer for så mange penge i selskaber, der gør folkemord, apartheid og besættelsen muligt. Mange vil gerne vide, om det parti, de plejer at stemme på, har forpligtet sig på vores krav, siger hun.
– Jeg synes, vores krav er ekstremt vigtige, og det er ting, som de fleste politikere aldrig ville tale om, hvis ikke de blev tvunget til det. Palæstina-solidaritetsbevægelsen har fyldt Københavns gader i to år, så vi skal også fylde i kommunalvalget, mener Emma.
Hun fortsætter:
– De mennesker, jeg møder på gaden, er for det meste positive. Mange er rigtig glade for initiativet, selvom de måske ikke har en stor interesse i kommunalpolitik.
Arbejderens læsere er velkomne
Den tidlige aften her ved Hørgården på Amager lakker mod enden. Valgmødet skal til at starte, og den lille gruppe aktivister aftaler, hvem der kan dække det med flyers. Resten tager hjem, parate til næste gang. For de sidste to uger af valgkampen frem mod den 18. november planlægger de at gå enten på gaden eller dør til dør stort set hver dag.
– Arbejderens læsere kan være med til at dele flyers ud, gå dør til dør eller få vores plakater i butikker og cafeer rundt om byen, forklarer Emma.
– De kan fortælle deres netværk i København om kampagnen, dele Stem Palæstinas opslag på sociale medier som Facebook eller Instagram eller spørge kandidaterne om deres holdning til vores tre krav for eksempel på vælgermøder, supplerer Pernille, inden vi tager hver til sit gennem vandpytter og blæst.
Fremstød på gaden og i boligblokkene er nemlig kun en del af den stort anlagte kampagne. Kampagnen har en hjemmeside og er aktiv på fire platforme for sociale medier. Aktivister fra kampagnen har sat plakater op i en mængde butikker byen over, og andre dukker op med spørgsmål til kandidaterne på vælgermøde efter vælgermøde.
Indbyggere i Aarhus, Odense og København kan finde yderligere information og blive aktiv i Stem Palæstina her.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
