KØBENHAVN: Politik uden politik
Politikerne gambler med folkesundheden, når de støtter virksomheder, der producerer miljøskadelige stoffer. TFA er et nedbrydningsprodukt, som stammer fra PFAS-holdige pesticider med aktivstoffet fluazinam. Det bruges i landbruget for at nedvisne kartoffelplanten.
Herved undgår man, at svampesporer vandrer fra bladene ned til rodnettet og giver skimmel på kartoflerne. TFA er i dag konstateret i 38 procent af de grundvandsboringer, man har undersøgt – heraf har en fjerdedel koncentrationer, der ligger over grænseværdierne. Ifølge tyske undersøgelser er det skadeligt for fostre og påvirker forplantningsevnen. Men i virkeligheden ved man ikke ret meget om stoffet, da det hører til gruppen af “evighedskemikalier”.
Brugen af stofferne er mildest talt eksploderet. I 2022 blev der anvendt knap 10 ton, mens der året efter blev udledt 110 tons på den danske marker. Altså mere end en tidobling. Miljøstyrelsen har derfor sat gang i en kortlægning for at udpege de mest værdifulde drikkevandsområder. Resultatet forventes i løbet af et år. Mon ikke man på en formiddag havde kunnet udpege hovedparten af disse områder?
For nogle måneder siden forbød miljøstyrelsen 33 PFAS-holdige pesticider – men heraf fik syv af disse stoffer henstand i 11 måneder. Det vil sige, at man lige kan nå at anvende midlerne til kartoffelhøsten 2026. Begrundelsen er, at der ikke findes alternative midler – en besynderlig påstand, der udelukkende tilgodeser producenter og brugere, mens befolkningens ve og vel gøres til prøveklud.
Mærkelig nok blev der dyrket i massevis af kartofler, før den kemiske industri havde udviklet disse midler.
Politikerne kan ikke være uvidende om, at det tager mange år, inden overfladevandet siver ned til grundvandet. Når man lægger forbruget i 2024 og 2025 og 2026 oven i den registrerede forurening, forekommer en grundvandskatastrofe uundgåelig.
Det må stå bøjet i neon, hvilke lobbyister der har adgang til ministre og embedsværk, når landmændene holdes skadefri, og producenterne først skal have dækket deres udgifter til udvikling og produktion af de PFAS-holdige kemikalier.
Eksemplet illustrerer, hvordan det politiske segment er vænnet til med åbne øjne at lade en helt uacceptabel udvikling passere. Parallellen til den nølende klimapolitik er slående. For befolkningen er det en konstatering af, at politikerne har mistet grebet om udviklingen og har glemt deres allervigtigste opgave: at føre politik.
Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi, Københavns Universitet, taler ved trappen i Rigsdagsgården, Christiansborg, torsdag den 30. oktober klokken 8:30-9:30.
Link til tidligere oplæg, taler og andre manifestationer fra Klimapåmindelsen