Forum i Sri Lanka
Mens verdens magteliter forbereder endnu et klimatopmøde domineret af virksomhedslobbyisme og markedslogik, samledes græsrodsbevægelser for nyligt i Kandy, Sri Lanka.
Det skete fra den 6. til 13. september til det tredje Nyéléni Global Forum. Her gik småbønder, fiskere, pastoralister, oprindelige folk, arbejdere og sociale bevægelser fra store dele af kloden sammen for at bygge alliancer i kampen for en ny verden bygget på “madsuverænitet“.
At bygge alliancer er vigtigt, hvis vi vil ændre systemet.
Sophia Straarup, Frie Bønder – Levende Land
Kampen for madsuverænitet er en kamp for systemforandring, der ifølge den danske NGO NOAH skal sikre, at lokalbefolkninger har ret til selvbestemmelse over deres jord, og at alle har ret til mad, der produceres bæredygtigt.
Over 700 delegerede fra mere end 100 lande deltog i dette års forum. Fra Danmark kom Sophia Straarup, medlem af foreningen Frie Bønder – Levende Land og den globale bevægelse La Vía Campesina.
– Småbønder, fiskere, oprindelige folk, pastoralister og arbejdere, især kvinder, er på frontlinjen i kampen mod udvidelse af kapital, land grabbing og ødelæggelsen af naturens ressourcer. Kampen for madsuverænitet har længe samlet de her forskellige grupper, og Nyéléni Global Forum har siden 2007 været det globale samlingspunkt, siger Straarup til Arbejderen.
Vigtigt med alliancer
Nyéléni Global Forum samler dem, der i årevis har beskyttet og levet i pagt med naturen, men som sjældent høres i de politiske beslutningsrum. Landbrugspolitik rundt i verden er i dag skruet sammen til fordel for store virksomheder, mens småbønder presses fra flere sider.
Sophia Straarup peger på, at alliancer på tværs af lande er afgørende i kampen for systemforandring og madsuverænitet:
– At bygge alliancer er vigtigt, hvis vi vil ændre systemet, for det kan ikke gøres i isolerede grupper. Ved at lytte til hinandens struggles (kampe, red.) kan vi identificere fælles modstandere, forbedre vores forståelse for den måde, det kapitalistiske system undertrykker, og skabe fælles handlingsplaner for at ændre systemet med afsæt i madsuverænitet for alle, siger Sophia Straarup til Arbejderen.
1 procent af verdens største landbrug driver i dag 70 procent af verdens landbrugsjord, rapporterer sammenslutningen for bæredygtige madsystemer, IPES-Food. I verdens landdistrikter er denne ulighed med til at skabe fattigdom og usikkerhed i adgangen til mad.
– Jeg var berørt over at snakke med flere aktivister fra forskellige dele af verden, der forklarer, hvordan globale forsyningskæder og madsystemer konsekvent underminerer deres egne muligheder for at dyrke mad til dem selv og lokalbefolkningen til fordel for eksportorienteret “cash crops” (salgsafgrøder, red.), lyder det fra Straarup.
Cash crops er landbrugsafgrøder, der dyrkes med henblik på salg med fortjeneste. De købes typisk af parter, der ikke er tilknyttet et landbrug.
Land grabbing
Småbønder og oprindelige folk fra det globale syd har gennem kapitalismens historie været i kamp mod “land grabbing”: Når store virksomheder eller regeringer opkøber land og fordriver lokalbefolkningen for i stedet at gøre plads til eksempelvis det kommercielle, klimaskadelige landbrug.
At høre fra de mange mennesker, der er blevet fordrevet fra deres hjem, gjorde et stort indtryk på danskeren Sophia Straarup. Hun beretter om, hvordan såkaldte “grønne løsninger” i virkeligheden kun forværrer situationen for lokalbefolkninger i verdens landdistrikter.
– Jeg hørte mange beretninger fra oprindelige folk og pastoralister, der bliver fjernet fra deres land uden kompensation og mister adgang til deres skove og land til fordel for diverse såkaldt “grønne” tiltag i forbindelse med blandt andet CO2-kreditter, fortæller Straarup.
Siden 2016 er arealer, der tilsammen er på størrelse med Portugal, blevet overtaget af virksomheder interesserede i at optjene CO2-kreditter, skriver nyhedsplatformen for naturbevarelse, Mongabay. I de fleste tilfælde har virksomheder overtaget land, der traditionelt er blevet dyrket af lokalbefolkningen, for at plante hurtigvoksende træer.
Klimaskadelige firmaer kan optjene eller købe sig til CO2-kreditter for at få dem selv til at se mere bæredygtige ud på papiret.
Agroøkologi
Sophia Straarup fremhæver, hvordan oprindelige folk altid har levet i respektfuld forvaltning af naturens ressourcer, og hvordan “agroøkologi” udgør en reel modstand mod “det agroindustrielle kompleks”.
Agroøkologi er en praksis for jordbrug, der stammer fra oprindelige folk og sikrer harmoni mellem mennesker, dyr og naturen. Det agroindustrielle kompleks er imidlertid en betegnelse for det globaliserede og industrialiserede landbrug, der i høj grad kendetegner vores verden i dag. Sidstnævnte er præget af lobbyisme og ejerskabskoncentration og har spillet en afgørende rolle i at skabe klimakrisen.
Foto: 3rd Nyéléni Global Forum/CC BY-NC-ND 4.0/Flickr
– Oprindelige folk har altid været et eksempel på, hvordan man lever med naturen og forvalter den på en bæredygtig måde. De har altid skullet kæmpe mod kolonialismen og kapitalismen, mod destruktion af naturgrundlaget og for land. Det kan vi lære meget af, siger Sophia Straarup til Arbejderen.
– Agroøkologi praktiseres af bønder i hele verden og er en konstant modstand mod det agroindustrielle kompleks. Det er et forsøg på at sikre madsuverænitet under sværere og sværere vilkår for bønder, fortsætter hun.
International solidaritet
Solidariteten med Palæstina fyldte meget på forummet i Sri Lanka, ligesom situationerne i Sudan, Ukraine, DR Congo, Haiti og Yemen blev fremhævet, fortæller Sophia Straarup.
– Vi kan ikke snakke om madsuverænitet uden at snakke om retten til liv, retten til vand og retten til mad, som ikke findes, når land er besat, jord og frø bliver destrueret, og folk bliver dræbt, forklarer hun.
Forummet fordømte brugen af sult som våben som en alvorlig forbrydelse og understregede, at ingen er frie fra undertrykkelse, før alle er frie.
Som følge af Israels folkedrab på palæstinenserne er over 100 NGO’er gået sammen for at slå alarm om sult i Gaza, efter Israel har blokeret for, at nødhjælp kan komme ind til indbyggerne.
Klar til COP30
Nyéléni-processen er i år tæt forbundet med People’s Summit, en græsrodsproces, der skal danne fælles dagsordener forud for FN’s klimatopmøde COP30 i Brasilien. Her vil de erfaringer, krav og alternativer, der er blevet formuleret i Sri Lanka, spille en rolle i kampen for at generobre klimadebatten fra virksomhedsdrevne forhandlinger.
For Sophia Straarup handler det om at fortsætte både modstanden og opbygningen af alternativer:
– Vi skal blive ved med at organisere os og styrke vores bevægelser, samtidigt med at vi bliver ved med at dyrke og realisere de alternativer, der skal til for at ændre systemet – som for eksempel agroøkologi. Mad er liv, men i det globale kapitalistiske fødevaresystem går produktionen af mad ud over andre menneskers madsuverænitet og menneskerettigheder, understreger Straarup.
Nyéléni-forummet viser, at modstanden ikke står alene, men vokser som en global bevægelse.
“De viser os, at en anden verden ikke kun er mulig. Den er allerede i gang med at blive skabt af mennesker, der forsvarer jorden, brødføder deres samfund og kæmper for retfærdighed over hele verden”, skriver NOAH.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
