Finansminister Nicolai Wammen fremlagde mandag regeringens forslag til en “stram og ansvarlig” finanslov for 2022. Her er ikke blevet plads til genopretning af velfærden eller nye tiltag i forhold til at nå klimamål.
– Det går rigtig, rigtig godt med dansk økonomi. Vi kan regne med en vækst i år på hele 3,8 procent og på 2,8 procent til næste år. Så, mens der sidste år var brug for en finanslov, der satte gang i dansk økonomi, står vi i en helt anden situation i år, hvor der er brug for at sætte foden på speederen, sagde Nicolai Wammen i sin indledning på pressemødet, hvor forslaget til finanslov blev fremlagt.
– Derfor er der tale om en stram og ansvarlig finanslov, hvor regeringen udviser rettidig omhu. Der er ikke tale om en finanslov med en lang række nye dyre forslag, tilføjede ministeren.
Regeringens forslag til finanslov for 2022 indeholder blandt andet følgende tiltag:
- Der er en pulje på fire milliarder kroner til dækning af eventuelle ekstraordinære udgifter som følge af corona.
- Der er stor fokus på initiativer, der skal understøtte et Danmark, som hænger bedre sammen. Til det formål er der 430 millioner kroner i 2022, 510 millioner i 2023 og 545 millioner om året i 2024 og 2025. Pengene skal blandt andet bruges på udflytning af uddannelsespladser, bedre adgang til lån i landdistrikerne, skærpelse af miljøzoner, mere bynatur og bedre idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg. Regeringen vil senere på året fremlægge initiativer til et sundhedsvæsen tættere på borgerne. Der vil også komme en række initiativer med fokus på at sikre flere billige boliger i de større byer.
- Der kommer ekstra penge til kriminalforsorgen. Regeringen afsætter 240 millioner kroner i 2022, 313 millioner i 2023 og 382 millioner årligt i 2024 og 2025 til styrkelse af kriminalforsorgen. Hvordan pengene skal bruges, skal forhandles med de andre partier.
- Der afsættes 35 millioner kroner ekstra årligt i 2022 og 2023 til at styrke mulighederne for, at flere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.
- Der er en pulje på 45 millioner kroner årligt fra 2022 og frem til en specialeplan på handicapområdet som led i evalueringen af det specialiserede socialområde.
- Regeringen vil prioritere indsatser for udsatte grupper gennem penge fra den såkaldte reserve til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Det er penge, der stammer fra satspuljen, som nu er nedlagt. Regeringen foreslår 840 millioner kroner over de næste fire år til indsatser for hjemløse, handicappede, ældre samt udsatte børn og voksne. Blandt andet skal 140 millioner kroner bruges på at forbedre retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet.
- På klima- og miljøområdet er der afsat 410 millioner kroner over de næste fire år til fire nye prioriteringer. Pengene går til et løft af forvaltningen af miljø-, fødevare- og klimaområdet, en indsats i forhold til brug af kemikalier, en ny vandområdeplan samt forlængelse af drift af klimaatlas.
- Det offentlige forskningsbudget øges med cirka 600 millioner kroner i 2022 i forhold til 2021. Det svarer til én procent af BNP.
- Der er omkring 235 millioner kroner ekstra til udviklingsbistand.
- Regeringen afsætter en reserve på 1,2 milliarder kroner årligt i 2022-2025, der kan bruges til nye prioriteter fra de partier, der vil være en del af en finanslovsaftale. Finansministeren ønsker at pegene bliver brugt på velfærd og klimaområdet.
Kilde: Finanslovsforslaget 2022 – Hverdagen tilbage, nu ser vi fremad
Dem, der havde forventninger om nye tiltag i forhold til genopretning af velfærden efter mange års nedskæringer eller nye store klimatiltag, blev skuffede.
Nicolai Wammen understregede, at der trods en stram finanslov “i den grad er tale om en finanslov, der passer godt på velfærden”.
Han henviser til økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2022, der for tredje år i træk sikrer, at der kommer flere penge fra staten, når antallet af børn og ældre stiger.
Få velfærdsinitiativer
Men der er kun ganske få nye tiltag i finansloven i forhold til velfærdsområdet.
Regeringen ønsker at bruge penge fra den såkaldte “reserve til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet” til indsatser overfor hjemløse, handicappede, ældre samt udsatte børn og voksne. Reserven består af penge, der er tilbage, efter at satspuljen er blevet afskaffet.
Konkret foreslår regeringen at bruge 840 millioner kroner over de næste fire år til sociale indsatser. Blandt andet skal 140 millioner kroner bruges på at forbedre retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet. Derudover er der for eksempel forslag om at bruge 159 millioner kroner som hjælp til en grundlæggende omlægning af hjemløseindsatsen.
I selve finansloven er der derudover afsat en pulje på 45 millioner kroner årligt fra 2022 og frem til en specialeplan på handicapområdet som led i den planlagte evaluering af det specialiserede socialområde.
Det her er jo milevidt fra de fem milliarder kroner over tre år, som kommunerne bad om. Det forslår som en skrædder i helvede og retter ikke op på de store problemer på handicapområdet.
Claus Højsgaard, Handicapinitiativet
Det er stort set, hvad der er af nye tiltag på velfærdsområderne.
Mona Striib, formand for fagforbundet FOA, er skuffet over økonomiaftalen.
– Regeringen har sammen med Kommunernes Landsforening, Ældre Sagen og FOA sat gang i et vigtigt arbejde med at sætte en ny retning for ældreplejen. Samtidig ligger der en opgave i fastholde den ekstra hygiejneindsats, som vi har haft så gode erfaringer med under corona, og vi skal have gennemført beslutningen om minimumsnormeringer. Alt det står der meget lidt om i finansloven. Nemlig slet ingenting. Og det er for dårligt, siger Mona Striib.
Hun udtrykker også bekymring over udviklingen på det specialiserede socialområde, der blandt andet omfatter handicappede, socialt udsatte og psykiatriske bosteder. Økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2022, der kom tidligere på året, betød ikke ekstra penge til det pressede socialområde.
– Flere og flere danskere lever med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Og antallet af mennesker, der efterspørger hjælp af kommunen, stiger markant. Hvis området ikke får den nødvendige støtte, er det igen de allersvageste, det går ud over, fastslår Mona Striib.
Op til økonomiforhandlingerne mellem kommunerne og regeringen fremlagde Kommunernes Landsforening en plan for et løft af det specialiserede socialområde, der ville koste fem milliarder kroner ekstra over de næste tre år. Det krav blev afvist af regeringen.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, betegnede den afvisning som en fuckfinger til mennesker med handicap og gjorde klart, at der i stedet var brug for ekstra penge på finansloven til handicapområdet.
På mandagens pressemøde spurgte Arbejderen finansministeren, hvad hans kommentar var til de utilfredse handicaporganisationer i en situation, hvor finansloven betyder meget få nye penge til handicapområdet.
Nicolai Wammen henviste i sit svar til, at kommunerne nu i tre år har fået ekstra penge til at sikre velfærd til det stigende antal børn og ældre, samt at regeringen i de seneste år har bevilget ekstra penge til blandt andet psykiatrien, børn og ældre.
– Det har været med til at sikre et stærkere økonomisk grundlag i kommunerne til også at prioritere det specialiserede socialområde, erklærede ministeren.
Det er langt fra den virkelighed, som Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, hører om.
– Mange kommuner siger, at de skal spare på det specialiserede socialområde til næste år. Ellers kan de ikke få enderne til at mødes, siger Thorkild Olesen.
Han understreger, at de penge, der er afsat til det specialiserede socialområde på finansloven, er helt utilstrækkelige. Men trods alt glæder han sig over de 45 millioner kroner årligt, der nu bliver afsat i forbindelse med en evaluering af handicapområdet.
– Det er første gang, så vidt jeg kan huske, at der er blevet afsat penge på finansloven til handicapområdet. Ellers er pengene kommet fra forskellige puljer, forklarer Thorkild Olesen.
– Men der er behov for langt flere penge. Vi håber, at regeringens støttepartier vil sikre det i de forhandlinger, som kommer nu, tilføjer han.
Claus Højsgaard er stifter af Handicapinitiativet, der har gennemført demonstrationer i protest mod kommunernes økonomiaftale og igen planlægger demonstrationer i 11 byer landet over den 5. oktober med en opfordring til regeringen om at sætte flere penge af til handicapområdet.
Han er utilfreds med finanslovsudspillet.
– Det her er jo milevidt fra de fem milliarder kroner over tre år, som kommunerne bad om. Det forslår som en skrædder i helvede og retter ikke op på de store problemer på handicapområdet. Der er al mulig grund til, at vi demonstrerer igen den 5. oktober, understreger Claus Højsgaard.
Efterlyser tiltag omkring dagpenge og uddannelser
Fagbevægelsens Hovedorganisation savner forbedringer af dagpengene i finansloven.
– Det økonomiske sikkerhedsnet har fået flere og flere huller. Det skal stoppes – og det skal være nu, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Flere fagforbund er kritiske overfor, at finanslovsforslaget ikke rummer nye investeringer i uddannelser.
Både 3F og Dansk Metal peger på, at der frem mod 2030 kommer til at mangle op mod 100.000 faglærte, og efterlyser investeringer i erhvervsuddannelserne.
– Det er måske den mest alvorlige trussel mod vores velstand. Der er i de seneste år iværksat en række initiativer og reformer. Lige lidt hjælper det. Der er derfor brug for drastiske ændringer. I 3F foreslår vi derfor, at uddannelsesvalget for de unge forenkles, så der er én indgang til ungdomsuddannelserne, siger 3F’s formand Per Christensen.
Danmarks Lærerforening har forgæves set i finansloven efter en bevilling til forbedring af læreruddannelsen.
Sidste år satte uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen et arbejde i gang omkring forbedringer af læreruddannelsen, hvor der i dag er et stort frafald. I oktober kommer udviklingsgruppen med sine anbefalinger.
– Vi skal have højnet studieintensiteten, og her er det mest afgørende, at de studerende får flere undervisningstimer, og at der bliver flere undervisere til at varetage undervisningen. Det koster penge. Derfor er det helt afgørende med yderligere finansiering af uddannelsen. Den finansiering fremgår ingen steder af udspillet, og det bekymrer mig, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Klima og miljø er stort set fraværende
På klima- og miljøområdet er der i finansloven kun lagt op til fire nye tiltag til samlet set 410 millioner kroner over de næste fire år. Det drejer sig om et løft af forvaltningen af miljø-, fødevare- og klimaområdet, en indsats i forhold til brug af kemikalier, en ny vandområdeplan samt forlængelse af drift af klimaatlas.
Finansministeren afviste på pressemødet, at det er et udtryk for, at regeringen ikke er ambitiøs på klimaområdet.
– Regeringen er meget offensiv på klimaområdet. Vi har lavet en 70 procents målsætning om reduktion af CO2-udslippet og taget initiativer, der har bragt os meget langt, erklærede Nicolai Wammen. Han henviste til klimaloven og rækken af klimaaftaler på forskellige områder.
– Lige nu forhandler de ovre i Landbrugsministeriet om en landbrugsaftale, der også handler meget om klima, og omkring nytår tager vi næste skridt i arbejdet med en grøn skattereform, tilføjede han.
Men det er ikke godt nok, mener Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Hun henviser til, at FN’s Klimapanel lige er kommet med sin seneste rapport, der slår en tyk streg under behovet for at øge tempoet i den grønne omstilling.
I en sådan situation går det ikke at fremlægge en finanslov, hvor klimaet er stort set fraværende, konstaterer Maria Reumert Gjerding.
– Regeringen kan ikke gå og bryste sig af, at Danmark er et grønt foregangsland og så fremlægge et finanslovsudspil, der er blottet for grønne ambitioner. Man kan ikke nøjes med at parkere klimaindsatsen i de igangværende forhandlinger om landbruget. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal klima tænkes ind i alle politikområder og nye initiativer. Fra et klimaperspektiv virker finanslovsudkastet utrolig fantasiløst, siger præsidenten.
– Klimarådet har sagt klart og tydeligt, at regeringen endnu ikke har leveret et klart og plausibelt svar på, hvordan man vil nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Derfor nytter det ikke, at man vender det blinde øje til klima i en finanslov, hvor man netop har muligheden for at styrke klimaindsatsen, tilføjer hun.
Derudover peger Naturfredningsforeningen på behovet for penge til bekæmpelse af den omfattende forurening af drikkevandet og en ny plan for havmiljøet, der skal forhandles i efteråret.
Kritik fra erhvervsorganisationer
Også fra erhvervslivets organisationer er der kritik af finanslovsudspillet. Her skyldes utilfredsheden, at der ikke er taget initiativer til at sikre mere arbejdskraft.
– Det er skuffende, at regeringen ikke kommer med bud på, hvordan det helt store problem for erhvervslivet og dermed også for samfundet skal løses. Helt nye tal viser for eksempel, at fire ud af fem hoteller mangler arbejdskraft. Manglen bliver stadig værre og rammer bredere og bredere. Der er behov for at se på antallet af offentligt ansatte, som er steget markant på det seneste. Det skal ned, for når en person arbejder i det offentlige, står vedkommende ikke til rådighed for det private, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv foreslår blandt andet en sænkelse af beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, at reducere dimittendsatsen for nyuddannede, der er på dagpenge, og at fjerne modregningen i folkepensionen.
På pressemødet satte Børsen og andre borgerlige medier også fokus på problemerne med mangel på arbejdskraft i deres spørgsmål til ministeren.
Ministeren pegede på, at mange af dem, der har arbejdet med for eksempel test og vaccinationer i det offentlige, nu er ved at blive udfaset og vil stå til rådighed for andet arbejde som for eksempel på restauranter og hoteller. Derudover pegede han på behovet for at få de 45.000 unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse, og de mange arbejdsløse kvinder med ikke-vestlig baggrund ind på arbejdsmarkedet.
Nu går forhandlingerne om finansloven i gang mellem Folketingets partier.
– Jeg håber, at så mange partier som muligt vil tage ansvar for finansloven, erklærede Nicolai Wammen på pressemødet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.