EU afviser sanktioner mod Israel
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Den 16. august 2024 skrev jeg en kronik om, hvordan naturen i den naturbeskyttede skov Tisvilde Hegn udbyttes i forbindelse med festivalen Musik i Lejet.
Om hvordan en symbolsk naturinteresse banede vejen for naturfjendske handlinger og for en eksploitering af naturen både på de klitter og den parkeringsplads, hvor festivalen blev afholdt, og i skoven, som lagde ryg til transporten dels af tonsvis af grej på hundredvis af lastbilture gennem skoven, dels af festivalens artister, som blev kørt i VIP-taxi gennem skoven.
At festivalen Musik i Lejet ikke længere afholdes i Tisvildeleje er en sejr for mange interesser.
En symbolsk naturinteresse, udtrykt gennem at tale om naturen på en måde, som giver social anerkendelse, uden dog at lade handling følge ord. En symbolsk interesse for den vidunderlige natur i skoven og ved stranden, ledsaget af en festival, der indebærer et kraftigt slid på og udbytning af de skrøbelige naturresurser. Vel at mærke uden at noget gives tilbage.
17.-19. juli 2025 afholdes Musik i Lejet igen. Selvfølgelig, fristes man til at sige. Ingen slagter en høne, der lægger guldæg. Parentetisk kan det noteres, at der på Musik i Lejets hjemmeside reklameres for endnu et guldæg, den såkaldte Ø Festival Langeland.
Om det er stormagtsdrømme og koncernarbejde, som viser, hvordan festivalen stiger i økonomisk værdi for arrangørerne, er ikke til at vide. Men der er en lang række andre danske festivaler, som ikke omtales på hjemmesiden, så forestillingen ligger ligefor.
Efter massive protester og klager, blandt andet fra Danmarks Naturfredningsforening, forhindrede en afgørelse fra Planklagenævnet fra marts 2025 dog, at Musik i Lejet i år afholdes på den store parkeringsplads i Tisvildeleje.
Musik i Vejby
I stedet afholdes festivalen i Vejby, ikke så langt fra Tisvildeleje, men tilstrækkeligt langt væk til, at det er påfaldende, at festivalen stadig kaldes Musik i Lejet.
Måske er Musik i Vejby ikke tiltrækkeligt sexet for et symbolsk naturinteresseret publikum, som ikke mener, at den ene parkeringsplads kan være lige så god som den anden. Snarere udtrykker det arrangørernes forhåbning om, at de ansvarlige myndigheder atter gør det muligt at afholde festivalen i Tisvildeleje.
Forhåbningen om et gensyn med Tisvildeleje ses på trods af en række formelle forhindringer. Herunder det faktum at en lokalplan (som efter hastebehandling i 2024 – på et uholdbart grundlag, viste det sig – lovliggjorde afholdelsen af festivalen i 2024) ikke kan ophæve bestemmelsen i kommuneplanen om, at parkeringspladsen i Tisvildeleje er reserveret til offentlige formål.
Det er et forhold, det er værd at huske på i andre sammenhænge. Adgangen til et område, som en kommuneplan har udlagt som offentligt, kan åbenbart ikke indskrænkes i en lokalplan.
Desuden er der i Planklagenævnets afgørelse omhyggeligt ikke taget stilling til påvirkningen af naturen i Tisvilde Hegn fra trafikken med biler og lastbiler gennem skoven. Håbet hos festivalarrangørerne er nok, at den erhvervsvenlige Gribskov Kommune gentager sit 2024-stunt og haster en ny afgørelse igennem i juni 2026.
At festivalen Musik i Lejet ikke længere afholdes i Tisvildeleje er en sejr for mange interesser. Dels vil trafikken til og fra festivalen, som tidligere foregik ad den meget smalle Hovedgaden i Tisvildeleje og skabte enorme trafikale problemer, ikke længere give nær så store problemer.
Dels og især undgås transporten gennem det naturbeskyttede Tisvilde Hegn. Med mindre det er meningen, at der skal etableres en adgangsvej for biltrafik gennem skoven til stranden i Tisvildeleje, kuppet igennem, uden at nogen egentlig opdager det, før det er for sent.
Det ligger lige for at forestille sig et sådant scenario. Parkeringspladsen i Tisvildeleje er nemlig del af Tisvilde Hegn og tilhører ikke Gribskov Kommune. Sker det, vil det være lige så ødelæggende som de brede, grusbelagte motorveje i den sydlige del af skoven, i Asserbo Plantage, til og fra parkeringspladserne ved Stængehus og Lille Kulgab.
Tiden vil vise, om den slyngelstreg ender med at blive til virkelighed. Men det er nok meget godt at være forberedt.
Indtil videre forhindrer Planklagenævnets afgørelse dog en eksploitering af naturen i og omkring Tisvildeleje, Tisvilde Hegn og af miljøet i Tisvilde, som ville ske på alles bekostning, men som udelukkende ville tilgodese en kreativ klasse, som ikke skyer nogen midler. Natur og miljø er nemlig ikke det eneste, der eksploiteres i forbindelse med Musik i Lejet.
Afhængig af frivilliges arbejde
Musik i Lejet er organiseret som en forening, hvor foreningen afholder festivalen, som er afhængig af frivilliges arbejde. Det forhold deler Musik i Lejet med andre festivaler. Den, som arbejder frivilligt, får visse modydelser og kan under bestemte betingelser beholde sine eventuelle sociale ydelser.
Det er muligt, fordi de “goder”, en frivillig opnår, ikke anses for at være løn. Det vigtigste gode er et armbånd, en indgangsbillet, som har en stor kontant værdi, men andre typiske goder er retten til at slå sit telt op på et roligt campingområde, værdikuponer til mad og bar og så videre.
Ikke penge, men noget der ligner, som er skattefrit, og som ikke influerer på sociale ydelser. I klartekst: En indirekte statslig finansiering af én klasses særinteresser.
Til gengæld skal man som frivillig opfylde en række betingelser. Blandt andet skal man komme til tiden, man må ikke drikke, ryge eller tage stoffer, og man må ikke kontakte artisterne. Og ikke mindst gælder det, at hvis en frivillig fortryder, så skal det meddeles, to måneder før festivalen løber af stablen.
En sammenligning med naturforeningerne, hvor frivillige ikke belønnes med gratis armbånd, fordi naturen er gratis i forvejen, og hvor fremmødeproblemer løses pragmatisk, viser, hvor meget der står på spil.
I betragtning af at de fleste frivillige skal lægge mellem 14 og 40 timers arbejde før/under/efter festivalen for at få et armbånd, er otte ugers opsigelse hårde vilkår for en midlertidig beskæftigelse.
I det mindste genfindes kravet ikke andre steder, hvor en arbejdsgiver er afhængig af løs arbejdskraft, og spørgsmålet er, om reglerne strider mod eksisterende arbejdsretlige forhold.
Ellers kan en vikar/frivillig ringe afbud dagen før og lade det være arbejdsgiverens/arrangørens problem. Den går ikke i de foreninger, der afholder musikfestivaler i Danmark.
At der vitterlig er tale om et forhold, der ligner en ansættelse, ses for eksempel af, at de frivillige omfattes af Musik i Lejets arbejdsskadeforsikring. På en intrikat måde er der altså både tale om og ikke tale om, at de frivillige har et arbejde, når de stiller sig til rådighed for foreninger som Musik i Lejet.
Dermed træder et helt andet problem frem og bliver endog særdeles påfaldende; et generelt politisk problem, et arbejdsretligt problem. Fordi de frivilliges indsatser både er og ikke er arbejde, risikerer festivalorganisationernes manøvrer at indebære, at arbejdsretlige forhold, som fagforeninger og politiske organisationer gennem faglig kamp har erobret i løbet af de seneste cirka 150 år, undergraves.
Herunder retten til ikke at være stavnsbundet til en aftale om et midlertidigt arbejdsforhold. De regler eksploiteres og risikerer at blive ofret, når en kreativ klasse af græshopper vil beruse sig. Desuden indebærer festivalorganisationernes manøvrer en undergravelse af, at det er en selvfølge for både arbejdsgivere og arbejdstagere at overholde eksisterende regler. Solidaritet, i ét ord, bliver offeret.
Den slags manøvrer, ikke kun at gå til grænsen, men gå ud over grænserne for egen vindings skyld, er et tidstypisk træk. Det er det måske, men det er ikke tiden, der handler. Det træk ses frem for alt i en bestemt, privilegeret del af de nye mellemlag, som skylder tidligere generationers politiske kampe deres velfærd og privilegier, men som ikke selv kunne drømme om at give noget tilbage. Ikke til de foregående generationer; de er væk. Men til de kommende generationer, som burde kunne forvente at overtage verden i nogenlunde samme stand, som deres forældre overtog den.
Også her kan man finde symbolske interesser eller solidaritet, som legitimerer, at man gør det modsatte af det, man siger. En symbolsk solidaritet med de lavestlønnede, de løstansatte, prækariatet, de ikke-privilegerede.
Men skal man til festival og vil have armbånd, teltplads, mad og gin & tonics billigt, så er historisk tilkæmpede regler, som forhindrer en udbytning af de laveste klasser, pludselig ikke relevante længere. Indirekte finansieret af en partisk stat.
Desuden kan man sikkert også møde argumenter, eller snarere er det pseudoargumenter, som at festivalen ikke kunne afholdes uden de frivilliges arbejde. Også det er sikkert sandt, men det gælder udelukkende, fordi ingen af de ellers velbeslåede festivaldeltagere vil betale den reelle pris for at gå til festival, men vil have opfyldt et umætteligt behov for beruselse og forlystelse til så lav en pris som muligt. Blandt andet udtrykt gennem en symbolsk naturinteresse og en symbolsk solidaritet med de lavere sociale klasser.
Og imens hærger kapitalen frit.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
