Fælleserklæring
Stemningen var elektrisk, publikum ekstatiske og palæstinensiske flag vajede, da de britiske og irske grupper Bob Vylan og Kneecap indtog den engelske festival Glastonburys scener i weekenden.
Men det, der for tusindvis af festivalgæster var stærke øjeblikke af musikalsk modstand og politisk solidaritet, er efterfølgende blevet mødt med hårde politiske fordømmelser og nu også politiefterforskning.
At lære vores børn at tale for den forandring, de ønsker og har brug for, er den eneste måde, vi kan gøre verden bedre på
Bob Vylan, musiker
Under sin optræden ledte punk-rap-duoens Bob Vylans frontmand – af samme navn – publikum i slagord som “Fri, Fri Palæstina” og “Død, død over IDF” (Israels militær, red.).
Den britiske public service-kanal BBC valgte at transmittere koncerten direkte på deres iPlayer-tjeneste – men måtte hurtigt tilføje en advarsel på skærmen om “meget stærkt og diskriminerende sprog”. Kort efter begyndte kritikken fra politikere at vælte ind.
Politiefterforskning
Premierminister Keir Starmer kaldte det “forfærdende hadtale” og krævede svar fra BBC, mens konservative politikere opfordrede til, at mediet skulle retsforfølges for at have transmitteret det, de kaldte “hadsk materiale designet til at opildne til vold og konflikt”.
BBC beklagede efterfølgende, at de ikke havde afbrudt livestreamen og udtalte, at de “respekterer ytringsfriheden, men tager klart afstand fra opfordringer til vold”. Samtidig blev det bekræftet, at Bob Vylan nu er under politiefterforskning for mulig hadtale, og USA har inddraget duoens visum med den begrundelse, at “fremmede, der hylder vold og had, ikke er velkomne”.
På festivalpladsen var stemningen dog en anden. Bob Vylans optræden blev mødt med jubel, taktfast deltagelse i råbene og en hav af palæstinensiske flag blandt publikum. Reaktionen fra festivalgæsterne var tydelig: Solidariteten med det palæstinensiske folk lever i bedste velgående – og den finder sin stemme gennem musikken.
Kneecap
Også den irske hiphopgruppe Kneecap leverede en stærkt politisk performance med slagord rettet mod den britiske premierminister og støtteerklæringer til Gaza. BBC havde på forhånd besluttet ikke at sende koncerten live med henvisning til “redaktionelle bekymringer omkring partiskhed”. Først søndag meddelte BBC, at koncerten nu kunne ses i en redigeret version på iPlayer.
Kneecap har tidligere været mål for politisk og juridisk hetz. Et af medlemmerne, Mo Chara, er blevet sigtet for en terrorforbrydelse efter angiveligt at have holdt et flag for den libanesiske modstandsgruppe Hizbollah op under en koncert i London. Starmer selv har tidligere udtalt, at det “ikke var passende” at Kneecap skulle spille på Glastonbury.
Den britiske kulturminister Lisa Nandy kaldte episoderne “afskyelige og uacceptable”, og politiet har bekræftet, at de nu efterforsker begge optrædener som mulige brud på lovgivning om hadforbrydelser.
Men reaktionen blandt festivalens deltagere fortæller en anden historie. For dem var Bob Vylan og Kneecap ikke hadets stemmer, men håbets – i solidaritet med et folk, der dagligt lider under besættelse og bombardement. Ifølge Al Jazeera har israelske angreb dræbt over 61.700 palæstinensere herunder over 17.400 børn.
I en kommentar på Instagram efter optrædenen skrev Bobby Vylan: “At lære vores børn at tale for den forandring, de ønsker og har brug for, er den eneste måde, vi kan gøre verden bedre på.” Han afsluttede med ordene: “Jeg sagde, hvad jeg sagde”
Kunstnere, der bruger deres platform til at råbe op mod uretfærdighed og støtte undertrykte folk, bliver i stigende grad mødt med censur og repressalier. Alligevel står én ting klart: På Glastonbury i år lød stemmen for Palæstina højt – og den blev mødt med klapsalver.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
