To kommuner slås om ansvaret
De fleste børn og unge, der har en sag ved kommunale PPR-enheder, går i et almindeligt dagtilbuds- eller skoletilbud.
(PPR står for “Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning, red.)
Mange børn og unge får ikke den hjælp og de tilbud, de har brug for, i en tid med stigende mistrivsel og en tid, hvor samfundets normalbegreb bliver smallere og smallere, mens ensretning og inklusion synes at være synonyme.
Næsten hver fjerde barn eller ung, der har en PPR-sag, har en psykiatrisk diagnose.
Kommunerne er – ifølge folkeskoleloven – forpligtede til at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning, når der skal træffes afgørelser om, hvorvidt der skal gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, samt i forhold til tilrettelæggelse af undervisning for elever med særlige behov.
Et PPR-forløb kan være afgørende for, om børn og unge får den rigtige støtte, og der bliver kun lavet PPR-sager på børn i mistrivsel, enten fagligt, socialt eller begge dele.
En ny analyse om børn og unge med en PPR-sag, som Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har lavet, viser, at det i langt højere grad er børn og unge med psykiatriske diagnoser, der er i et såkaldt “segregeret tilbud”.
Men det burde vel ikke være afgørende, om man har fået en psykiatrisk diagnose, for at man kan få et andet og eventuelt mere passende tilbud, end dem der gives i en almindelig folkeskole eller dagtilbud?
Markante forskelle
13 procent af børn og unge, i undersøgelsens 16 analyserede kommuner, modtager støtte i kommunens PPR.
Hver femte elev med en PPR-sag udviser desuden tegn på at være i lav elevtrivsel, og hver tredje har haft højt fravær i løbet af skoleåret, viser Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenheds undersøgelse.
Over halvdelen af PPR-sagerne er psykologsager, og hvert tredje barn og ung med en PPR-sag har samtidig kontakt med psykiatrien og/eller det specialiserede socialområde efter barnets lov.
Næsten hver fjerde barn eller ung, der har en PPR-sag, har en psykiatrisk diagnose – oftest ADHD (otte procent) eller en autismespektrum-forstyrrelse (otte procent).
De fleste børn og unge med PPR-sager går dog i et dagtilbud eller skole på almenområdet. Kun to procent går i et særligt dagtilbud, mens to procent modtager specialundervisning på almenområdet, og lige over en fjerdedel går i et såkaldt segregeret specialundervisningstilbud (mod under fem procent af alle elever). Seks procent af eleverne med PPR-sager går på en specialskole (over for én procent af alle elever).
Der er desuden markant forskel på såkaldt segregerede og ikke-segregerede elever med en PPR-sag, når man ser på andelen, der har en psykiatrisk diagnose, og andelen, der har modtaget en indsats på det specialiserede socialområde efter barnets lov.
“I begge tilfælde ses, at et flertal af de segregerede elever har en psykiatrisk diagnose og har modtaget en indsats efter barnets lov, mens det modsatte er tilfældet for elever med en PPR-sag, som ikke er segregeret”, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed i analysen.
Mistrivsel og stigende efterspørgsel
I 2024 modtog danske kommuner, ifølge tal fra Danmarks Statistik, 182.600 underretninger (fordelt på 98.300 forskellige børn og unge) om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Der er tale om en stigning på syv procent i forhold til 2023, hvor tallet var 170.000. I 2015 lå tallet på under 100.000.
Samtidig er PPR-området og PPR-psykologerne, ifølge Dansk Psykolog Forening, under pres, hvilket gør, at man, som foreningens formand sagde det i 2022, “ikke får hjulpet de børn og familier, som har brug for hjælp”.
I en undersøgelse fra samme år om et PPR i paradigmeskifte, lavet af DPU, Aarhus Universitet, pegede PPR-lederne i danske kommuner på, at det kræver flere ansatte i PPR med erfaring fra pædagogisk praksis for at komme mistrivslen til livs.
I en anden undersøgelse om PPR, foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut i 2023, siger stort set alle PPR-ledere, at medarbejderne mangler tid til deres arbejde, samt at de fleste ledere oplever stigende efterspørgsel efter udredninger.
Ventetid og individualisering
Dette pres mærkes tydeligt ude i skolerne.
– Vi hører ofte fra vores medlemmer, at ventetiden i PPR er så lang, at det nærmest virker ørkesløst at bede om den påkrævede hjælp til udfordrede elever og deres familier. Der er brug for en gennemgribende ændring af arbejdsgange og tilgange i PPR. Det vil i den forbindelse også være relevant at se på, om de nødvendige ressourcer er til rådighed, fortalte formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, til Gladsaxe Bladet tilbage i 2020.
En inklusionsundersøgelse lavet to år senere af Danmarks Lærerforening blandt over 1000 lærere viste, at over halvdelen af lærerne venter over en måned på hjælp fra PPR, selv om en tidlig og effektiv indsats er vigtig. Andre undersøgelser viser også, at ventetiden er lang og stigende.
I en undersøgelse fra 2024, lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), pointerede lærere i besvarelser til undersøgelsen, at “der i en del tilfælde i skolen ikke er de bedste rammer for at imødekomme de forskellige typer af støttebehov hos eleverne”.
PPR-medarbejdere der blev interviewet til samme undersøgelse pegede desuden på, at det i altovervejende grad er de “enkelte individuelle børn, som man ser på og vurderer støttebehovet i forhold til”. Ikke skolemiljøets beskaffenhed, og om det er dårligt tilpasset til elevernes behov.
Måske politikerne i højere grad skulle lytte til fagfolkene og i langt højere grad skabe rammer og mulighed for at tilpasse skoler og dagtilbud til børnene og ikke omvendt.
Denne artikel blev først udgivet på kenworthy news.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
