Anmeldelse
Hvad synes tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen om, at Danmarks faste mission ved FN i New York “opfatter Marokkos autonomiplan som et seriøst og troværdigt bud på en løsning som en del af de FN-ledede forhandlinger”.
Eller at nuværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har kaldt autonomiplanen “et godt grundlag for en løsning” og “et seriøst og troværdigt bidrag til den igangværende FN-proces”, selvom han samtidig påpeger, at “enhver løsning på konflikten i Vestsahara skal være i overensstemmelse med FN-pagtens formål og principper og FN’s Sikkerhedsråds resolutioner”?
Og hvad mener Holger K. Nielsen, at Danmark burde gøre i Sikkerhedsrådet for at sikre, at international lov overholdes, og saharawierne får den af Sikkerhedsrådet lovede folkeafstemning om uafhængighed?
Det er ikke godt at vide. For da Arbejderen sms’ede disse spørgsmål til Holger K. Nielsen, var der ingen respons. Og da jeg ringede for at følge op på spørgsmålene, havde han ingen kommentar.
FN er hjørnesten
Holger K. Nielsen var som særlig repræsentant for Danmarks kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd ellers med til at sikre dansk medlemskab i Sikkerhedsrådet i 2025-2026.
Da han tiltrådte i hvervet i 2022, udtalte SF’eren, at “FN altid været en hjørnesten i dansk udenrigspolitik, og det er kolossalt vigtigt, at Danmark får en plads i Sikkerhedsrådet”.
Et land, som Sikkerhedsrådet har beskæftiget sig med gentagne gange i de sidste 50 år, er Afrikas sidste koloni, Vestsahara.
Sikkerhedsrådet opfordrede Marokko til at stoppe deres invasion af Vestsahara tilbage i 1975, forpligtede sig til at arbejde for selvbestemmelse for Vestsaharas befolkning og har gentagne gange opfordret til afholdelsen af en folkeafstemning om uafhængighed for Vestsahara.
Den Internationale Domstol konkluderede allerede tilbage i 1975, at Marokko ikke havde krav på Vestsahara.
’Støtter Polisarios kamp’
Holger K. Nielsen skrev i september i en kommentar i Altinget, at FN er katedralen for det multilaterale diplomati. Samt at “styrken ved det multilaterale samarbejde er, at alle banditterne også kan være til stede. Så vi kan se dem i øjnene, diskutere med dem og fortælle, hvad vi mener om deres ugerninger”.
Han har også adskillige gange gennem årene forholdt sig til Vestsahara. Som folketingsmedlem var han med til at stille et forslag i Folketinget om at fraråde offentlige institutioner at engagere sig i Vestsahara, ligesom han har bedt udenrigsministeren om at redegøre for muligheden for en folkeafstemning om Vestsaharas fremtid.
Han skrev i et læserbrev med to folketingskollegaer i 2018, at der ikke er noget land i verden, der anerkender Marokkos brutale og voldelige overherredømme over Vestsahara.
Holger K. Nielsen har som udenrigsordfører for SF desuden sagt, at det er et problem, at Danmark “legitimerer den besættelse ved at handle med varer derfra”. Og som partiformand ved SF’s landsmøde tilbage i 1995 udtalt, at SF “støtter Polisarios kamp i Vestsahara”.
Altså at han støttede et Polisario, som FN betragter som Vestsaharas befolknings legitime repræsentant, der forkaster Marokkos autonomiplan fra 2007. En plan der foreslår, at Vestsaharas befolkning skal fortsætte under marokkansk suverænitet, mens de ville få deres eget parlament og lokaladministration.
Planen fratager dermed landets befolkning deres ret til uafhængighed og selvbestemmelse, som FN-pagten beskriver.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
