På det årlige repræsentantskabsmøde 27. maj i vores almene boligforening, fsb, burde vi have behandlet tre forslag. Dels det nedenstående, om at trække opsigelser af beboere tilbage, ligesom i Blågårdssagen. Dels to kortere forslag.
Et om at trække bemyndigelser af blandt andet grundsalg tilbage til repræsentantskabet fra organisationsbestyrelsen og administrationen, og et om at give alle afdelingsbestyrelser mulighed for at indkalde til sektionsmøder, som er lokale møder mellem afdelingsbestyrelserne i geografiske områder kaldet sektioner, og som organisationsbestyrelsens udpegede tovholdere er holdt op med at indkalde til.
Der er ingen tvivl om, hvad magtfulde kræfter ønsker sig. Men vores opgave som beboere i et beboerdemokrati må være at forsvare alle medbeboeres rettigheder og hinandens hjem og nabolag.
Men vi kommer ikke til at behandle de tre forslag ved dette års møde, og repræsentantskabsmedlemmerne har ikke engang fået lov til at få dem tilsendt.
Fordi administrationen og flertallet i organisationsbestyrelsen ikke accepterer forslag, der er modtaget senest to uger før mødet, som der står i vedtægterne, men kræver, at de skal være modtaget 17 timer tidligere, ved midnat, og ikke et minut over. Uanset i øvrigt at de er afsendt per mail før midnat.
Egentlig må man ikke begrænse de beboerdemokratiske rettigheder i forhold til normalvedtægten for almene boligforeninger, hvor der står det samme (14 dage), men administrationen og flertallet i organisationsbestyrelsen fortolker jo selv reglerne.
Tidligere har de udsendt forslag, der var modtaget et minut for sent, og ladet repræsentantskabsmødet tage stilling til, om de skulle behandles.
Denne gang har de helt afvist at lade repræsentanterne få dem tilsendt.
Du som læser Arbejderen skal dog ikke snydes.
Læs her og døm selv, om der kunne være en grund til, at repræsentantskabet ikke må se det her forslag.
Forslag: Træk opsigelserne tilbage
Opsigelserne af beboerne i de 42 handicapegnede rækkehuse på Langhusvej i Tingbjerg skal trækkes tilbage. I et beboerdemokrati skal vi hjælpe og støtte hinanden i at bevare vores hjem, ikke smide hinanden ud og rive de mest handicapegnede boliger, vi har, ned.
Begrundelse:
Opsigelserne er sendt ud efter, at EU-domstolens generaladvokat 13. februar foreslog, at hele den lovgivning som planerne bygger på, dømmes som ulovlig diskrimination.
Denne udtalelse fra generaladvokaten var anledning til, at flere talte for at afvente den endelige dom. Flertallet i organisationsbestyrelsen i fsb valgte i stedet at optrappe voldsomt ved at opsige beboerne, og nu er der en risiko for, at de også vil forsøge at sælge den grund, som rækkehusene ligger på.
En lang række beboere har gjort indsigelse mod opsigelserne, og de har ret til at blive boende under en retssag i to instanser. Så det er ikke et problem, der bare lige forsvinder.
Det er meget aktuelt at tale om at stå på den rigtige side af historien. Det endte fsb med at gøre i Blågårdssagen, da vi sikrede, at de tre familier kunne blive boende i deres hjem. Trods stor modstand fra flertallet i organisationsbestyrelsen.
Der er en lang række muligheder for endda at overholde den formodentlig ulovlige lov, samtidig med at beboerne kan blive boende i deres hjem, og at rækkehusene kan bevares. Der kan sagtens findes plads i tallene eller ved byggeri af ungdomsboliger til at opfylde lovens krav uden at rive rækkehusene ned. Men den lov er formodentlig ulovlig.
Man kan godt stemme det her forslag ned og fortsætte med at bekæmpe beboerne og deres ret til deres hjem og endda fortsætte kampen mod, at lovgivningen sikrer dem retten til at blive boende, så længe opsigelsessagerne kører i retten.
Men historiens dom vil være hård mod dem, der i beboerdemokratiets navn bekæmper andre beboeres rettigheder til fordel for kapitalisering og nedrivning af de mest handicapegnede boliger, der i praksis findes i København. Og frasalg af grunden til klimaskadeligt og trist kassebyggeri til fordel for et firma med den tidligere overborgmester som direktør.
Der er ingen tvivl om, hvad magtfulde kræfter ønsker sig. Men vores opgave som beboere i et beboerdemokrati må være at forsvare alle medbeboeres rettigheder og hinandens hjem og nabolag.
Ligesom vi gjorde i Blågårdssagen, og ligesom vi gjorde, da fsb’s repræsentantskab i maj 2022 vedtog, at fsb skal arbejde for lige præcis at bevare de 42 handicapegnede rækkehuse på Langhusvej i Tingbjerg.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.