Økonomer vurderer
Den 1. juli overtager den danske regering formandskabet i EU og skal det næste halve år stå i spidsen for Unionens udvikling.
Europaminister Marie Bjerre fremlagde torsdag et overordnet overblik over de temaer, som regeringen vil sætte på dagsordenen, når Danmark sætter sig for bordenden i EU.
– Det danske formandskab falder på et historisk afgørende tidspunkt… Vi er på vej ind i en ny verdensorden, hvor der ikke længere er én supermagt, men flere stormagter. Og her skal Europa også være en stormagt, mener europaministeren.
Hun uddyber:
– Verden er i forandring, og Europa er udfordret: Vores indflydelse i verden skrumper, vores sikkerhed er under pres, konkurrenceevnen er udfordret.
Der er planlagt hele 15 uformelle ministermøder under det danske formandskab. Herudover er der planlagt to topmøder og et uformelt møde blandt EU’s stats- og regeringschefer.
Hun forventer at kunne offentliggøre regeringens konkrete prioriteringer den 19. juni.
Den 1. juli overtager den danske regering formandskabet i EU. Regeringen har vedtaget en række overordnede prioriteter for, hvordan Unionen skal udvikle sig under formandskabet:
EU’s konkurrenceevne skal styrkes.
EU skal kunne forsvare sig selv i 2030.
EU skal sikre “frie og pålidelige” medier og bekæmpe misinformation og desinformation.
EU skal udvides for at sikre et “geopolitisk stærkere EU”.
Regeringen vil arbejde for, at Ukraine, Moldova og Vestbalkan bliver optaget i EU.
Handelsaftaler og økonomiske partnerskaber med “strategiske tredjelande” skal udbygges for at “styrke EU’s konkurrenceevne, modstandsdygtighed og globale indflydelse”.
Der skal sikres en “reform-ambitiøs og “økonomisk ansvarlig” økonomi i EU’s næste flerårige budget fra 2028-2034.
Kilde: Europaminister Marie Bjerre i Folketinget den 22. maj 2025
Produktiviteten skal øges
De europæiske virksomheder skal styrkes, så de kan tage konkurrencen op med virksomheder fra USA og Kina på verdensmarkedet.
Den danske regering vil give liv til de ideer, den kontroversielle rapport “Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne“, som EU-kommissionens særlige rådgiver Mario Draghi fremlagde i september sidste år.
Læs også
Indland
Angreb på arbejderklassen på vej
Draghi-rapport: Opskrift på deregulering, længere arbejdstid og lavere løn
– Draghis rapport peger på et klart behov for at styrke EU’s produktivitet, så vi også fremover kan have stærke, sunde økonomier og virksomheder, der kan konkurrere globalt.
Herudover henviser hun til EU-kommissionens såkaldte omnibusforslag, der pålægger samtlige EU-kommissærer at “stressteste” al eksisterende og kommende EU-lovgivning for at tjekke, om den generer erhvervslivet unødigt.
For at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne vil EU-kommissionen blandt andet skære ned i antallet af såkaldte “administrative byrder” for erhvervslivet – det vil sige love og regler, der eksempelvis stiller krav om at beskytte miljø, sundhed og arbejdsmiljø.
Vi er på vej ind i en ny verdensorden, hvor der ikke længere er én supermagt, men flere stormagter. Og her skal Europa også være en stormagt.
Marie Bjerre, europaminister
– Den skærpede globale konkurrenceevne kræver målrettet fælles og national handling for at styrke EU’s konkurrenceevne… Det er blevet for besværligt at drive virksomhed i Europa. Det skyldes især alt for bøvlede regler, mener europaministeren.
Hun uddyber:
– Der er behov for at lette byrder for virksomheder, borgere og myndigheder. Det danske formandskab vil arbejde for mindre bureakrati og færre byrder for europæiske borgere og virksomheder.
Herudover skal de europæiske borgeres opsparinger til eksempelvis pension ud og arbejde på kapitalmarkederne frem for at stå på bankkontoen, som europaministeren formulerer det. Konkret vil det danske formandskab arbejde for, at EU opretter en såkaldt opsparings- og investeringsunion, der gør grænseoverskridende investeringer nemmere og så investeringer i EU bliver mere attraktive.
Læs også
Indland
Fælles opråb til EU-kommissionen
270 ngo'er til EU: Stop angrebene på miljø og arbejdere i konkurrencens hellige navn
Turbo på militær opbygning
Regeringen vil arbejde for et “stærkt, handlekraftigt og selvstændigt” EU, der tager ansvar for “egen sikkerhed og egne interesser”.
– Det indebærer først og fremmest fremdrift på forsvarsdagsordenen. For at sikre den europæiske forsvarsindustri og forsvarsproduktion. Ambitionen er, at Europa senest i 2030 skal kunne forsvare sig selv, understreger ministeren.
Herudover vil regeringen arbejde for, at EU fortsat støtter krigen i Ukraine militært, politisk og økonomisk.
EU’s grænser skal fortsat holdes lukket
Den danske regering vil som formand for EU fortsat holde flygtninge og migranter ude af EU.
– Vi skal bekæmpe irregulær migration. Det er afgørende for Europas sikkerhed. Der skal være ro ved EU’s ydre grænser. Irregulær migration må ikke få lov til at udfordre den europæiske sammenhængskraft og sikkerhed. Danmark har længe stået i spidsen for nye og innovative løsninger i EU, forklarer europaministeren.
Hun henviser til, at EU-kommissionen allerede har spillet ud med nye stramninger.
– Her er allerede konkrete forslag på bordet med ny lovgivning på udsendelsesområdet og forslag om at sikre tredjelande, hvor man kan lave udrejsecentre, uddyber ministeren.
Flertal for regeringens prioriteter
Et stort flertal af Folketingets partier (Socialdemokratiet, Venstre, SF, Liberal Alliance, Moderaterne, Konservative, Radikale Venstre og Alternativet) har fremlagt et fælles beslutningsforslag, der bakker op om regeringens prioriteringer under formandskabet: Øge militær opbygning af EU, opruste og opbygge den europæiske våbenindustri og styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
Partierne er enige om at opfordre regeringen til “… opskalering af europæisk forsvarssamarbejde og -industri … styrkelse af EU’s geopolitiske rolle inklusiv via udvidelse og handelspolitikken … mærkbare byrdelettelser for virksomheder …”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
