Under stor fanfare og med nærmest eksalterede politikere fremlagde Folketingets partier den endelige psykiatriplan i den forgangne uge.
Arbejderen har senest i en række artikler gennemgået planen, hvor en af de store bekymringer drejer sig om, om det såkaldte “historiske løft” for alvor vil kunne mærkes i psykiatrien. Det kan kun fremtiden vise, men det er ganske bekymrende, at de første to milliarder til psykiatrien, som er blevet tilført i 2023, ikke har slået igennem!
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Kristina Robins siger til Politiken:
– Mine medlemmer på gulvet kan ikke mærke initiativerne. De oplever ikke fremdrift og forbedringer. De mærker derimod besparelser, ikke den store økonomiske indsprøjtning. Det var ellers målet.
Flere tvangsforanstaltninger
Den omfattende brug af tvang i psykiatrien har i årtier været et sort kapitel i den danske psykiatri og velfærdshistorie. Aftaleteksten gør selv opmærksom på, at der i de seneste år har været flere sager ved både danske domstole og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor Danmark er blevet dømt for at krænke forbuddet mod tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling.
Det er primært de talrige og lange bæltefikseringer, der er tale om. Om året sker det cirka 4000 gange omhandlende over 1000 patienter i både voksen- og børne- og ungepsykiatrien.
Alle stemmer fra den praktiserende psykiatri er enige om, at den væsentligste faktor for at nedbringe tvang i psykiatrien er følgende tre elementer: mere personale, flere sengepladser og bedre uddannelse.
For at nedbringe disse tal foreslås det at give psykiatrien lovhjemmel til en række såkaldte “mindre indgribende tvangsformer” i form af følgende:
- Arealbegrænsning på patientstue – en form for stuearrest.
- Beroligende medicin ved fare – patienten tvinges til at tage medicin i beroligende øjemed.
Begge tvangsformer skal kunne anvendes i både den almene og i børne- og ungdomspsykiatrien.
Desuden tilføres der en række ekstra tvangsforanstaltninger til de retspsykiatriske afdelinger.
Om den udbredte brug af tvang i psykiatrien
I en opgørelse fra Psykiatrifonden kan man læse følgende opgørelse over brugen af tvang i henholdsvis voksen- og børne- og ungepsykiatrien:
Voksenpsykiatrien:
Størstedelen af de mænd og kvinder, der fastholdes, har diagnosen skizofreni eller lignende diagnose.
989 voksne oplevede fastholdelse.
3296 voksne oplevede tvangsindlæggelse, mens 2412 voksne oplevede tvangstilbageholdelse.
1229 voksne blev bæltefikseret, og 994 voksne blev fikseret med remme.
768 voksne blev tvangsmedicineret, mens 156 modtog elektrochokbehandling med tvang.
83 voksne blev personlig afskærmet, og over for 249 voksne blev der anvendt døraflåsning.
Børne- og ungepsykiatrien:
Både piger og drenge, der fastholdes, var hyppigst diagnosticeret med adfærdsændringer eller udviklingsforstyrrelse. Dernæst er det mest over for børn og unge diagnosticeret med skizofreni eller lignende sygdom, at der anvendes fastholdelse.
91 børn og unge oplevede fastholdelse.
138 børn og unge oplevede tvangsindlæggelse, mens 89 børn og unge oplevede tvangstilbageholdelse.
53 børn og unge blev bæltefikseret, og 32 børn og unge blev fikseret med remme.
12 børn og unge blev tvangsmedicineret.
Under 5 børn blev personlig afskærmet, og over for 54 børn og unge blev der anvendt døraflåsning.
Hvad med fremtiden?
Alle stemmer fra den praktiserende psykiatri er enige om, at den væsentligste faktor for at nedbringe tvang i psykiatrien er følgende tre elementer: mere personale, flere sengepladser og bedre uddannelse.
Selv om psykiatriplanen tilfører flere midler til området, så er et væsentligt spørgsmål at stille også, hvorfor så mange bliver syge til at starte med?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.