KØBENHAVN: Klimamål i krigstid

Klimaloven fra 2020 skal revideres. En folketingsbeslutning blev i sin tid sat til primo 2025. Det betyder, at der før sommerferien skal vedtages et konkret reduktionsmål for 2035, så man kan skimte en køreplan, der bringer landet frem mod målet om CO2-neutralitet i 2045 – samt beslutningen om at vi fra 2050 skal optage 10 procent mere CO2, end vi udleder.

Klimarådet vurderer, at vi i dag er i stand til at skabe 90 procent reduktion med de kendte teknologier. Det lyder jo godt – så det er bare med at komme i gang.

Siden 1990 er der indregistreret mere end dobbelt så mange biler, boligarealet er blevet større, og danskerne har lagt endnu flere varer i indkøbsvognen. Samtidig har Kastrup Lufthavn p.t. planer om at fordoble passagerantallet.

Alligevel er CO2-udledningen mere end halveret i perioden. Den skyldes først og fremmest, at man nu betegner biobrændsel som CO2-neutralt. Dertil kommer teknologiske løsninger med energieffektivisering og en vis grad af vedvarende energiproduktion.

Det har tilmed vist sig, at man på grund af den intensive dræning af lavbundsjorde faktisk havde udledt den metan, som man troede, man skulle sikre ikke blev frigjort. Man havde så at sige allerede brugt de midler, man skulle spare. Ergo – så behøver man jo ikke at spare dem. En smart mekanisme, som pludselig trak 2 millioner ton klimagasser ud af regnskabet. Det gjorde noget uventet 70 procent-målsætningen for 2030 helt realistisk. 

Regeringen har ikke lagt op til brede folkelige debatter om det kommende delmål. Det vil ellers forekomme nærliggende, hvis der også skal fokus på danskernes velstand. Men skal der ikke. Det er alt for kompliceret i en politiske proces, hvor mange partier har indskrevet i partiprogrammet, at klimatiltag ikke må koste noget – men at vi tværtimod stadig skal vækste. Vores livsstil har tilsyneladende intet med klimaforandringerne at gøre.

Dynamikken i vækstsamfundet må efter det politiske flertals mening ikke røres og er fuldstændig upåvirket af, om den globale temperatur stiger med halvanden, to eller tre grader, eller om Golfstrømmen svækkes. 

Kan vores levevis og forbrug fortsætte som hidtil? Hvilke konsekvenser skal vi imødese? Vil oprustning malke statskassen? 

Kort sagt: Hvordan skal en revideret klimalov se ud?

Foredrag ved John Nordbo, CARE.