Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Sandt for dyden følger jeg normalt ikke med, når de kongelige er ude at rejse til for eksempel Madrid eller på egentlige statsbesøg. Men ingen regel uden undtagelser.
Allerede inden Kong Frederik under sit besøg i Grønland bakkede op om grønlændernes ret til selvbestemmelse og dermed implicit lagde luft til præsident Trumps trusler om annektering af Grønland, havde Frederik i Asien sendt et vigtigt signal, der potentielt kan ses som et dansk bidrag til verdensfreden:
Under sit nylige besøg i Japan tog Kong Frederik sig tid til at markere 80-året for de atombomber, der i august 1945 blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.
Tildelingen af Nobels fredspris til Nihon Hidankyo er samtidig et vink med en vognstang og en klar opfordring – også til den danske regering – om at ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Ledsaget af Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui, lagde kongen en krans ved mindesmærket i byen og besøgte museet, der dokumenterer de forfærdelige konsekvenser af atombomberne, der blev kastet af amerikanske bombefly over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Hundredtusindvis af mennesker mistede livet.
Besøget og kransenedlægningen i Hiroshima er et flot og vigtigt signal, som man må håbe bliver yderligere fulgt op af en aktiv dansk indsats for en atomvåbenfri verden.
Besøget skete få måneder efter, at Nihon Hidankyo, en del af den japanske græsrodsbevægelse af atombombeoverlevende fra Hiroshima og Nagasaki – også kaldet Hibakusha – 10. december på Menneskerettighedsdagen i Oslo modtog Nobels fredspris for deres indsats for en atomvåbenfri verden og for at vidne om, hvorfor atomvåben aldrig må bruges igen.
Med pristildelingen til Nihon Hidankyo understregede Nobelkomiteen, at det fortsat er vigtigt at have fokus på atomvåben, ikke mindst i lyset af truslerne fra Rusland og Israel om brug af atomvåben i Ukraine og Gaza.
Tildelingen af Nobels fredspris til Nihon Hidankyo er samtidig et vink med en vognstang og en klar opfordring – også til den danske regering – om at ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben, som siden dens ikrafttræden i januar 2021 er en del af folkeretten. Foreløbig har 73 af FN’s medlemslande ratificeret, mens 94 har underskrevet traktaten.
Man må håbe, at kransen fra Kong Frederik vil blive fulgt op af et flertal i Folketinget, der i disse dage behandler et beslutningsforslag om dansk tilslutning til FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Danmark er som bekendt medlem af FN’s Sikkerhedsråd 2025-26, og en dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben vil ikke alene være en vigtig opbakning til folkeretten, men tillige en flot dansk støtte til Nobelkomiteens tildeling af fredsprisen til Nihon Hidankyo.
Regeringens opslutning til forbuddet mod atomvåben vil samtidig være en flot fredsskabende og global ansvarlig udmøntning af Kong Frederiks valgsprog: “Forbundne, forpligtet for Kongeriget Danmark”.
Debatindlægget blev stærkt forkortet 4. maj 2025 bragt som læserbrev i Politiken.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.