anmeldelse
Danmark øger sin produktion af olie og gas
Den danske produktion af olie og gas fra Nordsøen steg markant i 2024, oplyser statens undergrundsselskab Nordsøfonden i en pressemeddelelse.
I marts 2024 blev produktionen fra Danmarks største gasfelt, Tyra-feltet, genoptaget. Samtidig blev den vestlige del af oliefeltet Solsort sat i drift.
Det førte til, at Nordsøfondens produktion af olie sidste år steg med seks procent til 4,1 millioner tønder olie, mens gasproduktionen steg med hele 25 procent til 2,5 millioner MWh. Stigningen forventes at fortsætte i 2025.
– Den danske Nordsø-produktion af olie og gas bidrager til at mindske Danmarks og EU’s energiafhængighed. Derfor er det også meget positivt, at vi med fortsat og stabil olie- og gasproduktion fra Tyra og Solsort forventer, at den samlede produktion i 2025 fordobles i forhold til 2024, udtaler bestyrelsesformand for Nordsøfonden Christian Frigast.
Han fremhæver, at CO2-udledningen fra udvindingen er mindre nu end tidligere, og at Danmarks olie- og gasproduktion er mere energieffektiv og har et mindre CO2-aftryk end i for eksempel Mellemøsten, Afrika eller USA.
Også private selskaber arbejder med at hive mere olie og gas ud af den danske undergrund. I april 2024 fik den britiske kemigigant Ineos tilladelse til at udvinde olie og gas fra Hejre-feltet omkring 300 kilometer fra den jyske vestkyst.
– Danmark brander sig selv som grønt foregangsland, men tillader, at der hives endnu flere fossile ressourcer op af den danske undergrund. Det synes jeg ikke hænger sammen, og beslutningen er under al kritik, udtalte direktøren for miljøorganisationen Plastic Change, Louise Lerche-Gredal, dengang til DR.
I september sidste år kom en undersøgelse fra Kammeradvokaten, der afslørede, at den danske stat i 34 år har handlet i strid med centrale miljøregler, når den har givet private selskaber lov til at udvinde olie og gas i den danske undergrund.
– Der er tale om en stor fejl, fordi man ikke tager hensyn til havmiljøet og derfor potentielt ender med at forstyrre noget, som kan være beskyttet. Når der er så mange installationer samme sted, kan det have store konsekvenser for naturen, sagde Kenneth Løvenskjold Andreasen, ekstern lektor i klima- og energiret på Syddansk Universitet, dengang til Altinget.
Borgerforslag mod arbejdskriminalitet
De nuværende regler, love og myndigheder er slet ikke gearede til at klare den organiserede kriminalitet, som hærger de danske byggepladser, mener 3F-afdelingen BJMF.
Fagforeningen støtter derfor aktivt et borgerforslag, som dels vil afsætte flere penge til bekæmpelsen, skærpe den eksisterende lovgivning og tilføje nye punkter.
Forslagsstiller er Claus Westergreen, formand for BJMF.
– De horrible afsløringer, vi har set i DR- og TV2-udsendelserne “Den sorte svane”, “Underdanmark” og “På statens regning”, og som over årene er dokumenteret senest af Aalborg Universitet om migrantarbejdernes arbejdsforhold, kalder på en øget myndighedskontrol, siger Claus Westergreen.
Forslaget betyder blandt andet, at Folketinget skal afsætte yderligere 100 millioner kroner årligt til en permanent landsdækkende myndighedsindsats. Derudover skal arbejdsmiljøloven give mulighed for at straffe efter samme bestemmelser og principper som personfarlig vold, og der skal oprettes et offentligt tilgængeligt register over arbejdskriminelle.
Forslaget lægger også op til, at det skal være muligt at udelukke virksomheder og personer, der begår arbejdskriminalitet, fra alt offentligt udbud for bestandigt.
Det kræver 50.000 underskrifter inden 2. november 2025, hvis Folketinget skal behandle forslaget. Du kan skrive under her.
Københavnske chauffører får besked på at køre videre i ulovlige busser
Danmarks største privatejede busselskab Umove, der står for de københavnske buslinjer 19 og 23, har i en lang række tilfælde presset chauffører til at køre videre i busser, der er ulovlige.
Chaufførerne fortæller om fejl på alt fra motor til dæk, bremser, døre, rejsekortautomater, partikelfiltre og infoskærme. Et meget almindeligt problem er horn, der ikke virker.
Chaufførerne har længe uden held forsøgt at råbe Umoves ledelse op om problemerne. I desperation valgte de derfor i slutningen af april at gå til TV2 Kosmopol med sagen om de uforsvarligt nedslidte busser.
– Det undrer mig, hvis jeg møder ind og får en bus, hvor der ikke lyser minimum en gul advarselslampe. For vi har ikke nogen busser, der er fejlfri. Det har vi simpelthen ikke, siger en af chaufførerne, der ønsker at være anonym af frygt for at blive fyret.
En anden chauffør fortæller, at han var nødt til at lave en katastrofeopbremsning, da en bil kørte ud foran ham, og han ikke kunne dytte, fordi hornet ikke virkede. Det er ellers lovpligtigt for både busser og biler at have et fungerende horn. Da chaufføren krævede at få en anden bus, fik han følgende svar fra buscentralen:
– Ej kom nu, nu må du stoppe! Der er ikke noget krav om, at der skal være et horn i en bus. Nu må du lige tage dig sammen!
Umove erklærer over for TV2 Kosmopol, at de ikke kan genkende de forhold, chaufførerne beskriver.
– Sikkerhed har høj prioritet, og vi har både processer og kontroller, der sikrer, at vores busser lever op til vores standarder, vores kunders forventninger og vores aftaler, skriver Umoves regionschef Mads Hultén Degel i en mail.
Firmaet afviser at stille op til interview eller forholde sig til den omfattende dokumentation for de mange fejl og mangler.
Blandt 25-29-årige er 30.000 hverken i job eller uddannelse
Der er stort politisk fokus på de omkring 43.000 unge mellem 15 og 24 år, som står uden job og uddannelse.
Samme opmærksomhed er der ikke på de lidt ældre unge mellem 25 og 29 år. Men også her er problemet stort. Knap 30.000 i denne gruppe er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse, viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Antallet har været stort set uændret siden 2018.
Samlet set er det altså 73.000 unge under 30 år, der står uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Af de knap 30.000 mellem 25 og 29 år har tre fjerdedel ikke anden uddannelse end grundskolen. Den sidste fjerdedel har en gymnasial uddannelse.
Gruppen er i langt højere grad end andre unge ramt af psykiske lidelser, handicap, misbrug, sociale problemer eller andre udfordringer.
I gruppen, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, har mere end halvdelen af kvinderne for eksempel en moderat psykisk diagnose, og hver femte kvinde har en svær psykisk lidelse.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger, at det er vigtigt, at de 30.000 unge ikke bliver glemt, men får tilbudt målrettede indsatser.
Færre plejehjemspladser til flere ældre
Det seneste år er antallet af ældre borgere over 80 år steget med 19.462. samtidig er antallet af plejehjemspladser på landsplan faldet med 201 fra sidste år til i år. Byggerierne af plejeboliger er tilsyneladende gået i stå.
– Da det gik op for os, at plejehjemsdækningen er faldet i 91 ud af 98 kommuner, var vi ved at tabe øjne, næse og mund. Gennem så mange år har vi vidst, hvad den demografiske udvikling bød på, og jeg mener, at man har sovet i timen hos kommunerne og på Christiansborg, siger Nina Bruun, seniorkonsulent hos Ældre Sagen, til Kristeligt Dagblad.
Ældre Sagen vurderer, at der er behov for 14.000 ekstra pladser i 2030, hvis man vil opretholde dækningsgraden fra 2024.
Pres for at ophæve forbud mod atomkraft
I 1985 besluttede Folketinget, at der ikke skal være atomkraft på dansk jord. Siden har forbuddet været gældende. Men nu presser en række af Folketingets partier og andre på for at åbne muligheden for atomkraft.
Liberal Alliance har længe argumenteret for at fjerne forbuddet og undersøge, hvorvidt atomkraft vil være fornuftigt i Danmark. Partiet ønsker en såkaldt Niels Bohr-kommission, der skal klarlægge teknologiens potentiale i Danmark.
I sidste uge meldte både Moderaterne og Venstre, at de også ønsker at åbne for atomkraft. Og nu ser det ud til, at Socialdemokratiet er ved at ændre holdning til atomkraft.
– Vi skal se på atomkraft med åbne øjne. Det er bedre, at vi har atomkraft i Europa, end at vi er afhængige af russisk gas, sagde statsminister Mette Frederiksen ifølge TV2 tirsdag efter en udvidet spørgetime i folketingssalen. Hun understregede dog samtidig, at Danmark først og fremmest bør satse på vedvarende energi.
Forhandlinger om næste års kommunale økonomi er startet
I denne uge startede regeringen forhandlinger med landets kommuner og regioner om økonomiaftalerne for 2026.
Kommunernes Landsforening kræver et løft af velfærden. Det sker på baggrund af klare krav fra landets hårdt pressede kommuner. Finansminister Nicolai Wammen erklærer, at regeringen vil prioritere velfærden, men han påpeger samtidig, at Danmark skal bruge mange penge til oprustning, og at pengene jo ikke kan bruges to gange.
Ifølge NB Økonomi vil finansministeren ikke love at videreføre det særlige finansieringstilskud på 1,8 milliarder kroner målrettet de fattigste kommuner. Samtidig står regeringen fast på, at kommunerne skal fortsætte mange års nedskæringer på administrative udgifter. Kommunernes Landsforening advarer om, at det kan gå ud over den kommende implementering af de store reformer på ældre-, beskæftigelses- og sundhedsområdet.
Kommunernes regnskaber for sidste år er blevet offentliggjort for nylig. De viser, at kommunerne i 2024 brugte hele 2,5 milliarder kroner mindre end budgetteret på serviceudgifter. Det sker, samtidig med at velfærden er nødlidende i mange kommuner.
Syv ud af ti kommuner har brugt færre penge på service, end de havde budgetteret med. Det kan der være flere grunde til, forklarer Kurt Houlberg, forsker i kommunaløkonomi hos VIVE.
– Nogle kommuner har brugt under budget, fordi de ikke har pengene, og andre fordi de udviser en forsigtig økonomisk adfærd for ikke at risikere at blive straffet for at have brugt for mange penge, siger han og tilføjer, at det er et lignende mønster, man har set tidligere år, siger han til DKNyt.
Kurt Houlberg peger også på, at frygten for øget inflation kan spille ind.
– I 2022 steg inflationen rigtig meget, og derfor steg kommunernes udgifter rigtig meget og pressede deres økonomi. Det er så omvendt i 2024, hvor priserne er steget mindre end forventet.
På daginstitutionsområdet er det samlede regnskab 0,8 procent under budget, på kultur- og fritidsområdet er det 0,7 procent, på sundhedsområdet 0,9 procent, og på administration er der brugt 1,2 procent mindre end det budgetterede.
Hvis kommunerne overskrider den økonomiske ramme for serviceudgifter, som regeringen har fastsat, bliver de straffet økonomisk.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
