Kommunisterne under besættelsen
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Når bølgerne skal gå højt inde på Christiansborg for enhver tid siddende regering, så er det, når der skal laves en reform og/eller man ønsker at lave en reform. I disse situationer mener man, “at nu kommer der til at ske store forandringer for hele Danmark, for alle danskere, for velfærdsstaten”. Der er ikke grænser for, hvordan “vi” omtales.
Udtryk som Kongeriget eller Rigsfællesskabet bliver dog ikke benyttet i de situationer. Men de to ord er dog i 2025 kommet lidt mere på mode, blandt andet i forbindelse med at Trump gerne vil overtage Danmarks annektering af Grønland, og Kongeriget er blevet en del af den politiske dagsorden for dansk og europæisk oprustning. Dette i forbindelse med både nytårstalen og det nylige politiske topmøde i Paris inkluderende besøg til den franske våbenindustri sammen med danske ministre og europæiske folkevalgte.
Demokratiet, freden, vores sociale og historiske frihed er en proces, som de politiske partier ikke magter og virksomhederne slet ikke, men lige nu fordi de har magten, må de presses 24/7.
Reformer i Danmark bliver defineret som økonomiske reformer, ikke som demokratiske reformer. Og når de præsenteres, så bliver der slynget om sig med milliarder her og milliarder der, og ordet “løft” benyttes flittigt, suppleret med “det vil gavne velfærden”, “mindske bureaukratiet” og ikke mindst “give mere frihed til den enkelte”.
Ministrene er i pænt tøj, og bag dem står de ansvarlige ordførere fra de partier, der er med på idéen om det brede flertal. En opstilling som til et konfirmationsfoto.
Det er blah blah blah og bøvsesnak, for sådan har vi hørt det år efter år efter år og selv med det, som skulle have været Danmarks frelsende engle (Mette, Lars og Jakob, som blev til Troels), så sejler de demokratiske og menneskelige tilstande i Danmark. Og nu er vi endda på vej ind i en krigsøkonomi, fordi det sindssyge fra Det Hvide Hus endnu engang skal påduttes den vestlige verdens befolkning og andre uden for zonen.
Med hensyn til reformer så er Folketinget/Christiansborg den eneste skattebetalte institution, som aldrig er på dagsordenen, når der tales om og ønskes reformer. Ikke fordi vi borgere ikke ønsker det, for millioner i Danmark er ikke tilfredse med “tingenes tilstand” derinde på Borgen.
Problemet er, at de etablerede partier ikke ønsker forandringer, for så ved de godt, hvad klokken er slået. De gange, der sker forandringer på Borgen, så foregår det uden borgernes deltagelse og indflydelse. Det gælder især lønforhold. Hvorfor er vores folkevalgte ikke en del af den danske model og trepartsforhandlingerne?
Demokratisk umyndiggørelse
Danmark og dermed også Rigsfællesskabet er defineret som et repræsentativt demokrati, hvor partier med deres politiske kandidater stiller op til mere end tre forskellige typer valg, og hvor borgere, der er fyldt 18 år, kan stemme på dem. Desværre er der allerede her udemokratiske tilstande, da ikke alle får lov til at deltage.
For eksempel kan grønlændere bosiddende i den del af Rigsfællesskabet, der hedder Danmark, ikke stemme, når der er valg til Landstinget. I Danmark kan nogle medborgere kun stemme til kommunalvalg, men ikke til folketingsvalg. I princippet er disse uligheder ikke anderledes, end da kvinder og andre borgere ikke kunne stemme.
Det vil sige, den demokratiske umyndiggørelse har nu i mere end 100 år ikke ændret sig, og det er stadigvæk den demokratiske institution Folketinget, der har lovgivet, at det skal være sådan. Så når de mest magtfulde partier og deres politikere argumenterer for, hvor vigtigt det er, at vi alle stemmer, og det nærmest er en pligt, så taler de ikke om virkeligheden, for bag ordene har de allerede udelukket mere end 500.000 medborgere fra at have indflydelse på demokratiets udvikling.
Nogle vil måske tænke, at vi kun har tre institutioner, hvor der skal vælges politikere til. Sådan er det blevet, fordi valg i Grønland og Færøerne aldrig nævnes på lige fod med valg i Danmark. Hvilket også er en demokratisk skævhed og misforståelse.
Danmark, jævnfør grundloven, defineres på følgende måde under kapitel 1: § 3. Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
Med udgangspunkt i Folketinget, som er den øverste demokratiske institution i Danmark, hvor 179 folkevalgte er repræsentative for et samlet Danmark, Færøerne og Grønland. Disse 179 har valgt og er blevet valgt til at udforme samtlige Danmarks love uanset problemstilling.
Som backup findes der et antal ministerier med ansatte, som ikke er folkevalgte, men som har til opgave at hjælpe med at udforme lovene, så de overholder grundloven, internationale rettigheder og love, som Danmark demokratisk har forpligtet sig til at udvikle til gavn for alle uden undtagelse.
Men også her dukker der udemokratiske tilstande op, for inde på Christiansborg er det besluttet via “bemyndigelseslovgivning” at overflytte den samlede pakke af lovgivning og beslutninger til embedsansatte i ministerierne eller styrelser. Det gælder for eksempel de fossile problemstillinger, som er overladt til Energistyrelsen.
Hvis man spurgte Mette Frederiksen, Lars Aagaard eller en anden minister, så ville de sikkert argumentere med, at de har tillid til Energistyrelsen. Problemet er bare, at handlingen ikke er i overensstemmelse med grundloven, for her defineres det entydigt, at det er Folketinget og de folkevalgte, der udfærdiger og beslutter lovene.
Der står intet nævnt om, at styrelser eller ministerier har beslutningsmagt. Det vil sige, Folketinget har vedtaget deres egne regler, som om grundloven og dermed danskernes demokratiske liv ikke eksisterer.
Et andet eksempel på mørklægning i det lovgivende arbejde er, når folkevalgte primært arbejder ud fra særinteresser formet af lobbyismen. Dette ses tydeligt i forhold til oprustning, sikkerhed og krig. Her er det ikonet NATO, der refereres til.
For eksempel vil ingen i SVM-regeringen forklare, hvordan oprustningen skal finansieres, fordi man afventer NATO’s nye styrkemål. Det vil sige en ikke-demokratisk institution, der har til formål at føre krige og købe stort og dyrt ind fra våbenindustrien, er vigtigere end os demokratiske mennesker.
Alt, der vedrører fredsbevægelser, fredsforskere, konfliktløsning, FN, ICAN og så videre, høres der ikke på, eller de er sat på pause. Og selv om vi har hørt, hvor vigtigt det er for Danmark, at der foregår frivilligt demokratisk arbejde, så bliver det desværre irrelevant for flertallet af vores folkevalgte, når det bliver for kritisk mod deres magt og særinteresser.
I andre sammenhænge, hvor lobbyismen var tydelig, var under finanskrisen, hvor diverse banker fik reddet deres konkurser med hjælp af skattebetalte bankpakker.
Vi kender til masser af andre eksempler både i forhold til medicinalindustrien, de folkevalgtes særregler i forhold til løn, pensioner, ferie, orlov, sygdomme og ikke mindst, når de skifter deres folkevalgte mandat ud med netop arbejde som lobbyist. Vi kender ingen folkevalgte, som vælger sit mandat fra, fordi et job som sosu-assistent var mere attraktivt.
En række essentielle eksempler
Vores Folketing er ikke længere demokratisk troværdigt i forhold til menneskelivet og menneskers liv. Dette kan sammenfattes med nogle få, men essentielle eksempler:
1. Der gives fuld støtte til et apartheidstyre og besættelsesmagt, som udfører et brutalt folkemord. Dette inkluderer blandt andet transport af våbenprodukter, der benyttes til nedslagtningen af uskyldige mennesker. Og dermed lever Danmark ikke op til folkeretten.
2. Tavshed i forhold til USA’s krænkelser mod andre lande siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Det gælder blandt andet brugen af atombomber, flystyrtet på Grønland med radioaktivt materiale, Vietnamkrigen, diverse interventioner og støtte til diktaturer i Syd- og Mellemamerika samt andre ulovlige krige.
3. Krænkelser mod det grønlandske folk og manglende mod til at give de nødvendige undskyldninger. Den nuværende regering er også hyklerisk over for Trumps brutalitet, men hans adfærd er ikke anderledes i forhold til det, Danmark har været tavse om i årtier som allieret. Desuden har Danmark “annekteret” Grønland for længe siden, så Mettes ord i Grønland var endnu engang historieløse og hykleriske.
4. Danmark står ikke på mål for FN’s menneskerettigheder. Det er blot at læse hver eneste artikel og sammenligne med “tingenes tilstand”.
5. Amerikanske baser på dansk jord som blandt andet indebærer suverænitetsafgivelse og en manglende folkeafstemning jævnfør grundloven. Jeg ved, at SVM-regeringen og deres tilhængere mener noget andet. Men de glemmer så i stedet at tage højde for den folkelige opinion. Hvilket så også bliver endnu et eksempel med udemokratisk adfærd.
6. § 56 Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.
Kommentar fra Folketingets hjemmeside: Grundloven fastslår, at medlemmerne af Folketinget er uafhængige. De kan frit stemme efter deres overbevisning. De har ikke pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger. De behøver heller ikke at opfylde de løfter, de for eksempel har givet vælgerne i en valgkamp.
Et folketingsmedlem har også ret til at skifte mening og parti. Hun eller han kan melde sig ud af sit parti og blive løsgænger. Hvis man først er blevet valgt til Folketinget, kan man ikke miste sit mandat før næste folketingsvalg, medmindre man da gør noget ulovligt, så man er uværdig til at sidde i Folketinget. Det står der mere om i §§ 30 og 33.
Omvendt forhindrer § 56 ikke, at et folketingsmedlem indordner sig under partidisciplinen. Og den vej vælger langt de fleste.
Umiddelbart kan det lyde meget godt. Men hvad der ofte glemmes er, at denne værdi jo også gælder for os borgere. Hvilket betyder, at det også er demokratisk at stemme blankt eller undlade at stemme, for lige nu er det gjort legitimt at udelukke medborgere fra at stemme. I kommentaren er der en uhyrlighed i forhold til demokratiet, nemlig at det er helt legitimt at løbe langt væk fra løfter og i bund og grund være ligeglad med os vælgere/borgere.
7. At fred defineres under paroler for oprustning, overvågning, krigsførelse og NATO.
8. Tusindvis af andre især indenrigspolitiske udemokratiske eksempler, blandt andet inden for sundhed, økonomi, klima, natur og forurening.
Gider ikke stemme på økonomiske særinteresser
Tænk, at den demokratiske tilstand er blevet til en magtkamp mellem nogle få magtfuldkomne personer fra de politiske partier og os almindelige kreative, empatiske, flittige og kærlige borgere. Det er jo absurd og har været det alt for længe.
Når partierne med deres faldende medlemstal siger til os, at vi skal stemme, fordi det er en demokratisk pligt, så er det modtaget og forstået. Men for at det skal give mening, da vi jo ikke er nikkedukker, så bør det også være en demokratisk pligt, at partierne opstiller demokratiske kandidater, som vil udføre visionært demokratisk arbejde funderet i visionære partipolitiske ideologier, der tager udgangspunkt i menneskers liv, håb og ønsker for fremtiden.
For vi gider ikke længere at stemme på økonomiske særinteresser, for det er jo sådan, tingenes tilstand bliver efter ethvert afsluttet valg.
Det er en illusion at tro, at vi har et demokrati, når vi kun har nogle få betingelser for at udvikle det. Partierne kunne have været redskabet til at skabe dette, og sammen kunne vi have udviklet demokratiet, friheden, freden og menneskerettighederne, men i stedet er det endt i skandaler, absurditeter, krige, ulykker og grådighed. Blandt andet fordi særinteresserne og dermed lobbyismen, som er noget af det mest udemokratiske, er til stede på denne planet.
Og apropos økonomi og dette uanset om der tales nationaløkonomi eller global økonomi: Den eneste sande og demokratiske økonomi, der findes, er vores arbejdsindsats som lønmodtagere og selvstændige. Dette værdisættes aldrig, for når tossehovederne taler økonomi, så går det under parolerne “profit”, “investeringer” og “afkast”.
Vi ved, hvor pengene kommer fra til disse egoistiske og grådige formål, og det skal vi tage alvorligt, for det er ikke kun i Kina, Etiopien, Indien og Bangladesh, mennesker udnyttes. Vi bør vide det lige om lidt, når vi endnu engang skal betale for magtens agenda om krig og oprustning. Det er ikke befolkningerne rundt om i verden, der er gået på gaden for at kræve dette.
Demokratiet, freden, vores sociale og historiske frihed er en proces, som de politiske partier ikke magter og virksomhederne slet ikke, men lige nu fordi de har magten, må de presses 24/7. Os som individer uanset hvem vi er, hvor vi er født, er vi et redskab til forandring og til at skabe en verden, der for hver dag kan blive mere og mere menneskelig.
Hvis jeg havde siddet over for en DR-journalist, så ville denne have sagt noget lignende: “Ja ja, det lyder meget godt alt det der, men hvordan vil du gøre det” …
Jeg ville sige følgende til journalisten, selv om der kunne siges meget: “Lad os, både dig og mig, være med til at give håbet om fred, medmenneskelighed og det respektfulde liv tilbage til menneskeheden, ved at vi starter eller fortsætter i vores egne nære omgivelser, det vil sige også her på DR”.
Fremtiden handler både om kommende generationer, men det haster mindst lige så meget om nu og her.
Tak og fortsat god kamp!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
