MAD & KULTUR
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Danmark står på tærsklen til en af de mest alvorlige udenrigs- og forsvarspolitiske beslutninger i nyere tid. En aftale med USA, der giver amerikanske styrker adgang til at operere fra tre danske baser i op mod 10 år, er på vej til at blive gennemført – på trods af stor offentlig skepsis. En frisk måling viser, at næsten halvdelen af danskerne er imod. Alligevel fortsætter det politiske flertal ufortrødent.
En retsstat i dobbeltstandardens tjeneste
Danmark har gennem sin støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC) markeret sig som et land, der insisterer på retsopgør mod krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Men nu står vi med en aftale, der giver adgang til vores territorium for styrker fra netop det land, som i årtier har nægtet at lade sig underlægge den samme retsorden.
Vi må kræve, at vores politikere tør stå fast, når det virkelig gælder.
USA har ikke blot undladt at tilslutte sig ICC – landet har aktivt modarbejdet den. Den såkaldte “Hague Invasion Act” og andre love beskytter amerikanske soldater mod at kunne udleveres til internationale domstole. Dette gør det praktisk talt umuligt for Danmark at kræve ansvar, hvis amerikanske tropper begår ulovligheder på dansk jord.
Black ops og krigsforbrydelser – og vi ser den anden vej
Vi bør heller ikke være naive. USA har en lang historie med hemmelige militæroperationer, såkaldte “black ops”, som opererer uden for folkerettens grænser. Fra ulovlige droneangreb til torturprogrammer og fængslinger uden rettergang – ICC har gentagne gange vurderet, at der findes grundlag for at undersøge amerikanske handlinger i krigszoner som Afghanistan og Irak.
Så hvad sker der, hvis amerikanske styrker – opererende fra dansk jord – udfører lignende operationer i fremtiden? Vil Danmark kræve, at de stilles til ansvar? Vil vi kræve gennemsigtighed? Eller vil vi acceptere, at vi i praksis har givet immunitet?
Svaret ser desværre ud til at være det sidste.
Kan vi retsforfølge USA? Næppe
Ifølge tidligere aftaler mellem USA og andre NATO-lande er det standard, at amerikanske styrker ikke kan retsforfølges i værtslandet uden USA’s samtykke. Det vil sige, at hvis danske borgere eller institutioner bliver ramt af ulovligheder begået af amerikanske styrker, er der stor sandsynlighed for, at vi ikke har juridiske midler til at kræve oprejsning.
Det er svært at se, hvordan dette harmonerer med vores egne værdier som retsstat. Eller med vores medlemskab af ICC.
Vores danske værdier sat på spil
Danmark må vælge: Skal vi være en retsstat i praksis – eller kun i teorien? Hvis vi siger ja til en aftale, der giver en udenlandsk magt mulighed for at operere på dansk jord uden retsligt ansvar, underminerer vi ikke blot vores egen suverænitet – men også vores moralske autoritet i det internationale samfund.
Vi må insistere på, at ingen er hævet over loven – heller ikke vores allierede. Og vi må kræve, at vores politikere tør stå fast, når det virkelig gælder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
