Den tid er for længst forbi, hvor Danmark tjener som model for en succesfuld velfærdsstat for resten af verden. Det er nu kommet dertil, at Indien og Filippinerne skal redde den danske velfærd.
Desperat behov for sundhedspersonale
Danmarks velfærdssystem trues af den demografiske udfordring, som betyder, at færre unge søger at uddanne sig til at arbejde med omsorg og trivsel af ældre, børn og de helt unge.
I 2030 vil være behov for 40.000 flere sundhedspersoner. Man har ikke undersøgt, i hvilken udstrækning dansk uddannet personale kunne bidrage til en hel eller delvis løsning af problemet.
De gamle partier, inklusive afhopperne, nærer begrundet frygt for at miste deres levebrød, hvis en halv million borgere blev givet stemmeret.
I Ugeskrift for Læger kunne man læse, at det ikke er “… anstændigt at lave en ordning, hvor tusindvis af sundhedsprofessionelle udsigtsløst lokkes til Danmark med håb om at kunne få arbejde, fordi koordinationen mellem dem, der hverver, og dem, der udstikker reglerne, og dem, som skal betale de nødvendige udgifter, er ikke-eksisterende. Det sætter de udenlandske ansøgere i store menneskelige og økonomiske problemer, og mange risikerer med stor sandsynlighed at spilde mange år af deres liv, deres opsparede penge og så videre på denne udsigtsløse ordning, inden de må forlade Danmark med uforrettet sag”.
Det er på denne baggrund, at flere repræsentanter inden for sundhedssystemet stiller forslag om, at man forsøger at identificere lokale løsninger – også fordi sådanne løsninger vil tilfredsstille sproglige og kulturelle forudsætninger.
Stemmeaftalen førte til vedtagelse om ændring af udlændingeloven den 1. juli 2024 vedrørende ophold af sundhedspersoner indvandret fra tredjelande. I begyndelsen af år 2025 har loven dog ikke ført til væsentlige ændringer i personalesammensætningen i sundhedssektoren, skønt 1000 SOSU-hjælpere (SSH) blev føjet til positivlisten.
Argumenter
Hovedargumentet i mit indlæg understreger, at det helt afgørende for, om den demografiske udfordring til velfærdssamfundet skal lykkes, vil afhænge af en bevidstgørelse af de værdisæt, som styrer et flertal af danskernes holdning til ’de fremmede iblandt os’. Samtidig argumenterer indlægget for, at borgernes trivsel og sikkerhed ikke kan garanteres, medens en betydelig personalegruppe, som bidrager til denne trivsel, selv lever under utrygge forhold. Med bedre muligheder for rekruttering til sygeplejerskerne fra SOSU-personalet behøver Danmark ikke at udsætte Indien og Filippinerne for belastninger af sundhedssystemerne.
I begge lande er der mindre end én læge for hver 1000 personer, fire gange mindre end i Danmark, og halvt så mange sundhedsassistenter som i Danmark. Det er således velbegrundet, når forpersonen for Dansk Sygeplejeråd omtaler regeringens beslutning som uetisk.
Hjerterum i stedet for kontrol og regler
Der er stadigvæk langt til virkeliggørelse af statsministerens nytårstale i 2022, da hun sagde: “Jeg tror ikke på, at vi kan spare os til bedre velfærd. Når der kommer flere børn og ældre, så skal pengene følge med. Og det gør de nu. Det gør de under den her regering”. I dag er parolen: Køb, køb, køb – ikke velfærd, men våben, så Danmark vil være klar til at modtage fjenden, når den kommer.
Behovet for indvandrernes bidrag til løsning af velfærdssamfundets udfordringer berørte statsministeren i den samme tale, da hun talte om “et velfærdssamfund, hvor der er mere hjerterum end kontrol. Mere sund fornuft end regulering”.
Velfærdsgarantien for Danmarks ældre og andre udsatte borgere bør finde sted med en regelbundet styring af indvandrere, mener statsministeren. Statsministeren har dog intet at bekymre sig om fra indvandrernes side, eftersom disse borgere har så godt som ingen retsmæssige og demokratiske midler til rådighed, hvormed de kan øve indflydelse på deres egen velfærd og trivsel.
Videreuddannelse blokeres for SSA’er
På grund af kravene til opnåelse af permanent opholdstilladelse er det en yderst kompliceret sag for kvalificerede SSA’ere af udenlandsk herkomst at videreuddanne sig.
Vil man prioritere sikkerhed omkring sit ophold i Danmark for sig selv og sin familie, eller vil man fortsætte mod en sygeplejerskeuddannelse?
For at opnå permanent ophold kræves det, at man i mindst tre år og seks måneder har været i fuld beskæftigelse. Derfor udsætter et flertal af SOSU’er al videreuddannelse til engang, efter at der er etableret trygge forhold omkring deres ophold.
FOA har gjort opmærksom på disse urimelige forhold og plæderet for, at tid anvendt på relevant uddannelse bør erstatte det tidsmæssige krav om fast arbejde. Regeringen har sat emnet på pause. Og hvorfor har den mon det, når velfærdssamfundet kun kan opretholdes ved en udvidelse af sundhedspersonalet?
Udlændingelovens kulturracistiske elementer
Svaret herpå skal søges i de værdier, som et flertal af danskerne deler med hinanden. Disse værdier er kulturracistiske og bestemmer vores holdninger og den adfærd, som kommer til udtryk i lovgivningen. Racistisk adfærd er ulovlig og afvises af de fleste danskere. Men grønlændere og indvandrere føler den regelmæssigt i deres hverdag.
Desværre er vores politikere ikke hævet over etnocentriske barrierer, som blokerer for en smidig og tilfredsstillende løsning af personalemanglen i sundhedssektoren. Koblingen mellem terror, islamisme og det multikulturelle samfund er sammensmeltet i den politiske tankegang, på en sådan måde at politiske beslutninger tages på et emotionelt grundlag, når det drejer sig om indvandrere.
Det er på denne baggrund, man skal forstå stemmeaftalen, som reelt er en meddelelse til danskerne om, at man fra politisk hold vil gøre alt for, at velfærdssamfundet bevares, også selv om det betyder tilsidesættelse af trivsel og tryghed hos 15 procent af Danmarks borgere af udenlandsk herkomst, som fortsat må acceptere en tilværelse som andenklassesborgere.
Danskerne og de andre
Politikere, som engagerer sig i udlændingesager, risikerer at miste stemmer og folkelig opbakning. Et flertal af danskerne accepterer udsagnet: “Indvandring udgør en alvorlig trussel mod den danske kultur”. Derfor klæber politikerne sig til et værdisæt, som understreger og fremmer danskheden.
Derfor undgår man at tage stilling til, om SSA’ere af udenlandsk herkomst har mulighed for at udvikle deres professionelle kompetence til gavn for samfundet ved at gå videre med en uddannelse som sygeplejerske.
Kulturracistiske værdier har forhindret stemmeaftalens arbejdsgruppe i at undersøge, i hvilken udstrækning SSA’er kan bidrage med løsning til den demografiske udfordring.
Løsning af velfærdssamfundets demografiske udfordring er umulig uden et total opgør med den etnocentriske kulturracisme, som udgør en eksistentiel bestanddel af værdigrundlaget for det danske samfund.
Fra politisk hold overser man, at tusindvis af udlændinge opholder sig i Danmark, fordi de betragter det som deres hjem. Det er bekymrende for det danske demokrati, at cirka 430.000 voksne udlændinge, som i gennemsnit har opholdt sig i Danmark i over 10 år, endnu ikke har dansk statsborgerskab.
De gamle partier, inklusive afhopperne, nærer begrundet frygt for at miste deres levebrød, hvis en halv million borgere blev givet stemmeret. Der er ikke langt igen, før Danmark ude omkring i verden vil være bedre kendt for dets xenofobi end for Den lille Havfrue.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.