USA’s told og jagten på profitten
Reaktionen på Trumps told viser skrøbeligheden på det finansielle marked, men tolden kan give bedre forhold for de fattige i USA, hvis de har styrken.Trumps planer om at lægge told på varer fra stort set alle lande, der har overskud i samhandlen med USA, har skabt store udsving på de finansielle markeder.
Pressen i Danmark har fokuseret på de store udsving på aktiemarkedet, som om det er der, virkeligheden bliver materialiseret.
Den har fremturet med mantraet om, at vi alle vil tabe, hvis den globale handel bliver begrænset af told ved USA’s grænse, som kan være starten på en mulig handelskrig.
Men er det en rigtig konstatering?
Globaliseringen har mange tabere
Det er yderst tvivlsomt, og det afhænger i hvert fald af den politik og den interne fordeling mellem samfundsgrupperne, der følger efter.
Svaret på det modsatte spørgsmål – har vi alle været vindere af globaliseringen verden over – er i hvert fald et rungende nej.
FN’s organisation for handel og udvikling, UNCTAD, har flere gange dokumenteret, hvordan de store monopoler udnytter deres magt på markedet til i stigende grad at tilegne sig en stadig større andel af overskuddet fra produktionen på verdensplan.
Det sker på bekostning af de ansatte og producenterne i udviklingslandene.
Tøjproduktionen er et ganske godt eksempel på dette.
Store mængder af det tøj, du køber i Danmark, bliver produceret i det sydlige Asien. Det sker under ekstremt dårlige arbejdsforhold i Asien, mens store koncerner i Danmark, som står for produktudvikling, udnytter deres magt på det danske marked til at sælge dyrt i Danmark. De køber billigt i udviklingslandene og sælger dyrt i Danmark og realiserer dermed store profitter.
Det samme sker også indenfor det højteknologiske område. Produktionen af Apple’s iPhone i Kina er også sket under kummerlige arbejdsforhold. Apple, der står for udviklingen og kontakten med kunderne, har til gengæld høstet nogle af verdens største overskud.
Om du har haft gavn af den globale handel afhænger af, hvor du finder dig i det verdensomspændende hierarki.
Den liberale drøm om, at verdenshandlen blot afspejler, at hvert land producerer det, den er bedst til, hvilket får det hele til at gå op i højere enhed, er og bliver en illusion, der lukker øjnene for de globale monopoler og deres magt.
Tesen bliver fremført af folk, der enten befinder sig tæt på dem, der har magten på verdensmarkedet, eller er påvirket af deres tankegang.
Effekten af tolden afhænger af styrkeforholdene i USA
Officielt vil Trump indføre told for at fremme industriel produktion i USA, så USA igen kan blive en stor produktionsnation.
Den kovending af USA’s samfund afspejler drømmen hos mange af Trumps vælgere. Men forandringen kan selvfølgelig ikke ske fra den ene dag til den anden og kræver mere end blot at opkræve told ved grænsen.
Det kræver uddannelse af arbejdere og genopbygningen af en national infrastruktur med underleverandører. Hvem, der bliver vindere og tabere i den udvikling, afhænger i høj grad af, hvor godt den nationale arbejderklasse er organiseret.
Det ved rækken af milliardærer, der støtter Trump, også godt. De er alle kendt for at bekæmpe de ansattes forsøg på at danne fagforeninger på de arbejdspladser, som Trumps støtter kontrollerer.
Et andet væsentligt spørgsmål er, hvad pengene fra tolden bliver brugt til. Er det skattelettelser til de rige, som Trump har annonceret, er det blot andre rige, der får gavn af tolden.
Hvis arbejderklassen kan tilkæmpe sig nogle kollektive goder, der kan løfte levestandarden for de fattige i USA, som der findes mange af, kan tolden være en løftestang for et fremskridt i levestandarden.
Nu er USA jo ikke det eneste land, som har indført told for at beskytte dele af sit hjemmemarked.
EU opkræver også told på landbrugsvarer fra udviklingslandene for at beskytte landbruget i EU-landene mod konkurrence fra lande med lavere levestandard end i EU.
Spørger man den kinesiske kunstige intelligens Deep Seek, svarer den, at EU for eksempel pålægger told på oksekød, der svinger mellem 12 og 84 procent fra lande i Sydamerika, som EU ikke har en handelsaftale med!
Finansmarkedet er oppustet og skrøbeligt
Hvorfor reagerer verdens børser så kraftigt på Trumps planer om told?
For det første er aktierne linket mellem de virksomheder, som generer de store overskud, og den finansielle sektor, der fordeler profitten.
For det andet er de daglige kurser prissat ud fra relativt små mængder af de enkelte aktier. Det er for eksempel kun en halv procent af Novo Nordisk aktien, som normalt bliver handlet om dagen, og det er på baggrund af den handel, at hele virksomheden værdisættes.
Set i forhold til en samlede mængde aktier skal der relativt få ændringer i udbud og efterspørgsel efter aktien, før det giver sig udslag i kursen på aktien.
For det tredje er aktiehandlen kun toppen af det finansielle system, hvor de mange investorer forsøger at maksimere deres afkast samtidig med, at de forsøger at mindske risikoen via de afledte produkter – derivater – der er på det finansielle marked.
Investorer låner typisk penge med kort løbetid til lavere rente og investerer i papirer med højere rente med en længere løbetid, hvor de forsøger at stille med sikkerhed for lånet i andre værdipapirer eller afledte produkter.
Den internationale Bank organisation, BIC, vurderede, at der i 2022 blev handlet værdipapirer for 5.000 milliarder dollar om dagen. Til sammenligning var værdien af den samlede produktion i USA det år 28.000 milliarder dollar.
Når der sker ændringer i verden, der påvirker økonomien, betyder det også, at der sker ændringer i vurderingen af den sikkerhed, som investorerne troede de havde. Derfor bliver flere tvunget til at sælge værdipapirer for at kunne betale deres forpligtelser.
Reaktionen på aktiemarkedet og pressens dækning afspejler, at flere fokuserer på tilegnelsen af værdierne i samfundet end på dem – de ansatte, der skaber værdierne i produktionen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.