Prisoverrækkelse
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Indien har længe prædiket for verden, at vi ikke lever i en æra af krig. Det er tid til fred, har indiske diplomater og landets premierminister, Narendra Modi, længe argumenteret for i internationale fora. Det skaber et godt indtryk, når et land, der forbindes med Buddha og Mahavira, foreslår fred som en central diplomatisk prioritet.
Men hvordan harmonerer det med det faktum, at Indien var den næststørste våbenimportør i verden i perioden 2020-2024? Den største våbenimportør var Ukraine, som modtog våben fra 35 forskellige lande, men Indien lå ikke langt bagud. Når man samtidig tager i betragtning, at landet nu også selv producerer våben, er der en uoverensstemmelse mellem Indiens diplomatiske holdning og virkeligheden.
Tiden for tomme ord er forbi.
Det virkelige spørgsmål er: Hvorfor er Indien ikke mægler, eller hvorfor bliver Indiens stemme ikke hørt i internationale fora? I forsøget på at tilfredsstille alle, skuffer Indien så sine egentlige allierede?
USA og Europa er på randen af en skilsmisse, og den transatlantiske alliance er ved at kollapse. USA kræver konstant, at Danmark tillader annekteringen af Grønland, og Grønland fik et meget omtalt besøg af USA’s vicepræsident, J.D. Vance, som sammen med sin kone Usha Vance besøgte Grønland. Som forventet var hans budskab til Danmark og omverdenen: “Danmark gør ikke nok for at beskytte Grønland”.
Efter hans besøg på militærbasen i Grønland gentog Donald Trump til alles overraskelse, at USA måske bliver nødt til at tage Grønland med militær magt – men at det muligvis ikke bliver nødvendigt. Næsten ugentligt hører vi fra Trump, at han ønsker at overtage Grønland for verdensfredens skyld.
Danmark har lagt alle sine æg i den amerikanske kurv og har nu sendt alt sit militære isenkram til Ukraine. De ekstremt dyre F-35-kampfly har en software, som amerikanerne kan deaktivere, hvis de ønsker det. Kan Danmark forsvare sig selv i en sådan situation?
USA ønsker, at Europa skal stoppe sin aggression og sit had mod Rusland. Men europæerne ser, i hvert fald for øjeblikket, ud til at trodse alle Donald Trumps krav til kontinentet.
Efterhånden er der næsten ingen enighed om hverken Ukraine eller Grønland mellem USA og Europa. Spørgsmålet er: Vil NATO og andre EU-lande komme Danmark til undsætning, hvis USA gør alvor af sine trusler?
Trump ydmygede Zelenskij foran et globalt publikum, men straks derefter begyndte de europæiske ledere at påstå, at de sagtens kunne erstatte USA’s bidrag til krigen, og de satte gang i en øgning af forsvarsbudgetterne.
Indien kan ikke længere blive ved med at sidde på hegnet – landet må tage stilling nu! Hvad kan Indien gøre for at kæmpe for fred i verden?
Den russiske udenrigsminister, Sergey Lavrov, har fortalt indiske medier, at den russiske præsident Vladimir Putin vil besøge Indien i år, og begge parter foretager de nødvendige forberedelser til det kommende besøg. Der bør snart komme nogle klarere udmeldinger.
Vil Indien støtte USA og Donald Trumps vision om en ny global verdensorden? Vil de vise solidaritet med Rusland og ikke bare passivt købe olie og gas? Eller vil Indien støtte Europa? Indien kan ikke blive ved med at spille på begge heste.
Ved at arrangere konferencer, hvor europæerne kan irettesætte russiske diplomater i Indien, risikerer man snart at gøre Rusland, som er en mangeårig allieret, skuffet og vred.
Indien har uden tvivl haft store fordele af de billige olie- og gasleverancer fra Rusland. Men snart vil Donald Trump og Vladimir Putin sandsynligvis indgå en aftale, der normaliserer forholdet mellem de to nationer, og måske bliver sanktionerne ophævet. Europæerne vil forlange, at andre lande vælger side. Ligeledes vil Trump kræve, at Indien ikke længere kan forholde sig neutral.
Så tiden for tomme ord er forbi. Indien bliver nødt til at tage en klar stilling og fortælle verden, hvor landet egentlig står i forhold til den igangværende krig i Ukraine. De kan ikke længere gå uden om emnet, men må forklare det i enkle termer:
Hvad kan Indien rent faktisk gøre? Kan landet sende en fredsbevarende styrke? Hvor ligger Indiens geopolitiske interesser? Står Indien sammen med USA og Rusland? I øvrigt er det slet ikke i Indiens interesse, at der startes endnu en krig i Mellemøsten. Derfor burde Indien også turde kritisere Israel, men det tør de heller ikke.
Indien var klog nok til ikke at lægge alle sine æg i én kurv, en fejl som Danmark begik, men man må nu træde frem og gøre det klart for verden, at en yderligere eskalering i Ukraine er unødvendig, og at Indien – om nødvendigt – vil stille fredsbevarende styrker til rådighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
