VVS'ere nedlægger arbejdet
Israel eskalerer sine angreb i Syrien. Samtidigt udvider Israel også sin ulovlige besættelse i det syriske Golan. Og Israel øger sit såkaldt humanitære diplomatiske pres på diverse minoriteter i Syrien med fokus på druserne. Israels øgede aktivitet er et eksplicit svar på Tyrkiets aktiviteter i Syrien.
I tre artikler behandler Arbejderen den seneste geopolitiske udvikling i Mellemøsten med fokus på Syrien, Tyrkiet og Israel. Dette er den tredje i rækken. Israel reagerer på de tyrkiske fremskridt – Tyrkiet har lavet aftaler om militære baser i Syrien og har fået en kurdisk milits til at nedlægge våbnene – ved at forsøge at spille på andre syriske minoriteter. Samt ved at bombe og besætte i Syrien.
Læs også
Udland
Efter aftale med kurdere i Syrien
Tyrkiet slår hårdt ned på oppositionen med anklager om at støtte kurdisk selvstændighed
Denne artikel kommer, netop som den israelske premierminister Netanyahu skal besøge den amerikanske præsident Trump. Tænketanken Foundation for Defense of Democracies, der ligger i USA og har tætte forbindelser til Israel, skriver, at Netanyahu håber at få Trumps hjælp til at lave sikkerhedszoner mellem Tyrkiet og Israel i Syrien, blandt de andre ting på dagsordenen.
Israel og det drusiske samfund
I midten af marts måned, den 16. og 17. marts, besøgte en delegation fra det drusiske mindretal i Syrien Israel samt dele af det israelsk besatte Golan. Golan er primært befolket af drusere og har været ulovligt besat af Israel siden 1967. Besøget i Israel er det første besøg fra syriske drusere siden 1973.
Op til besøget har Israel flere gange forsøgt at række ud til den drusiske minoritet i Syrien, siden de tyrkisk-støttede militser HTS og SNA tog magten i landet i december. Tilbage i midten af december foranstaltede den israelske besættelsesmagt deres første møde med udvalgte drusere fra de dele af Golan, som Israel endnu ikke har besat.
Siden har israelske medier flere gange gentaget en fortælling om, at drusere i byen Hader i Golan har bedt Israel om beskyttelse. Men lydoptagelsen bragt i de israelske medier viser blot, at en enkeltperson nævner, at man kan bede Israel om beskyttelse. Forslaget blev ikke vedtaget, og der har aldrig været en henvendelse.
Men debatten i den drusiske by i Syrien kommer ud fra en frygt om, at HTS og SNA, først og fremmest de mange uafhængige militser og væbnede grupper, der udgør de to bevægelser, vil fortsætte deres sekteriske vold fra tiden i den syriske krig. I starten af marts angreb flere militser under HTS, der begge førhen var i Al Nusra og Al Qaeda, det alawitiske mindretal og dræbte tusinder.
Israel besætter mere og mere
Israel var ikke mange dage om at rykke ind i dele af den demilitariserede zone ved Golan, som blev oprettet af FN i 1974, efter at HTS og de andre militser overtog magten i Damaskus i starten af december 2024. Israelske styrker har jævnligt rykket ind og ud af zonen og har også løbende angrebet ind i Syrien fra zonen samt besat områder i Syrien uden for zonen.
Israel arbejder endvidere med det drusiske mindretal på andre måder end besøgene fra de religiøse ledere. Den 24. februar oprettede en del af druserne i det sydlige Syrien – i området tæt ved Golan – et militært råd omkring byen Suweida. Umiddelbart derefter hang ukendte personer et israelsk flag op i byen, og israelske militærfolk havde fortalt, at det var, fordi militærrådet bad om beskyttelse under Israel.
En af lederne af det militære råd i Suweida, Abu Ras, har udtrykt støtte til Israel og fremhævet Netanyahus kommentarer i israelske medier om, at Israel vil beskytte druserne i Syrien ved at sætte hæren ind i deres land. Men som det fremgår i en artikel i mediet New Arab, har det militære råd kun opbakning fra en mindre del af de militære grupper i området og har ikke støtte af de drusiske religiøse ledere i byen.
Militærrådet samler 62 af de 160 lokale væbnede grupper i området. Disse grupper var før organiseret under det syriske militær og oprettet under krigen i Syrien, men de syriske officerer og styrker trak sig fra området, da Assads styre blev væltet den 8. december sidste år.
Israel vender sig imod Tyrkiet
Israel gennemfører løbende angreb i Syrien. Israelsk militær er siden februar i mindst 70 tilfælde gået ind over grænsen og har bombet mere end 30 gange fra luften. Israel erklærer, at de bomber våbenlagre, der er efterladt af Assads styrker, for at undgå at de falder i hænderne på Israels fjender. Syriens midlertidige forsvarsminister fordømmer ifølge britiske BBC de israelske angreb.
De israelske angreb på Syrien samt israelernes forsøg på ouverturer mod druserne er eksplicit rettet mod Tyrkiets indflydelse på de nye magthavere i Damaskus. Fredag den 4. april gennemførte Israel et større bombeangreb i Syrien. Målet var den syriske base T4 i Palmyra. En base som Tyrkiet har indgået aftale med styret i Damaskus om at overtage.
Her udtalte en talsperson fra den israelske regering i den israelske avis Times of Israel, at Israel ikke søger konflikt med Tyrkiet. Samtidigt understregede han, at de ikke ønsker, at Tyrkiet slår sig ned tæt ved deres grænser. Dagen før advarede den israelske forsvarsminister Daniel Katz styret i Damaskus om, at de vil betale en dyr pris for at lade kræfter, der er truende over for Israel, komme ind i landet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
