Flere steder blev det modtaget med et skuldertræk, da PostNord meddelte, at selskabet dropper uddeling af breve og samtidig fyrer 2.200 ansatte. Heraf håber man at kunne placere 700 i andre stillinger.
Det er vel udviklingen, sukkede mange.
Men udviklingen – eller rettere afviklingen – er ikke kommet af sig selv.
EU besluttede i 2002, at medlemslandene skulle liberalisere deres postvæsen.
Nu ser vi den foreløbige kulmination, der blev hjulpet på vej af Folketingets postlov fra sidste år. Den fjernede forpligtelsen til at omdele breve i hele landet.
Likvideringen af postbudene i Danmark kom ikke ud af det blå. Det er et historien om et bebudet mord.
Indtil videre er post- og pakkeomdelingen blevet dårligere, dyrere og mere klimabelastende af den omfattende liberalisering. Samtidig er pakke- og budbranchen blevet et wild west for elendige arbejdsforhold.
1.500 mennesker uden jobs gør ikke indtryk på de politikere, der står bag. Det var en del af planen.
Brevomdelingen i Danmark bliver nu reelt overflyttet til et privat monopol, firmaet Dao, der er berygtet for dårlige arbejdsvilkår og underbetaling. Bude, der lokkes til Danmark på falske forudsætninger, overvåges, kommer til skade og er i øvrigt tvunget til at skide i grøften. Det var her 400 års kongelig dansk postomdeling endte!
Dao har som sagt ingen forpligtelse til at dele breve ud i de dele af landet, hvor det ikke kan betale sig, så det vil forsvinde. Samtidig har selskabet som privat monopol uanede muligheder for at hæve priserne, som man lyster for udsending af breve.
Det vil ramme de dårligst uddannede i yderområderne – igen – for brevene når ikke ud til de lavt befolkede områder, og tvungen digitalisering bliver den eneste udvej.
Dao’s ejere – de største dagblads-koncerner i landet – var meget aktive i optakten til postloven, og den lobby-indsats lønner sig nu.
PostNord bliver ved med at uddele pakker, men her har markedsgørelsen tvunget selskabet ud i den samme løndumping som mange af de andre firmaer: Man udliciterer pakke-omdeling og ruter til mindre bud- og transportfirmaer, der kører uden overenskomst eller reel kontrol af forholdene. Det er et ræs mod bunden, som ikke har nogen vindere.
De seneste års kriser med corona, energi-knaphed og krig har gjort det klart for nogle politikere, at det er bedst at have demokratisk kontrol over sin egen kritiske infrastruktur i et land som Danmark. Men de glemte, at det selvfølgelig også gælder postområdet, der nu bliver skrottet og lagt i markedets hænder, hvor tvivlsomme private firmaer er klar til at trække profit ud af området.
Likvideringen af postbudene i Danmark kom ikke ud af det blå. Det er et historien om et bebudet mord.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
