Klimamål i krigstid
Klimaloven fra 2020 skal revideres. Det skal ske allerede primo 2025 – hvilket betyder før sommerferien. Den nye lov skal indeholde en realistisk køreplan, der bringer landet frem mod den overordnede vision om CO2-neutralitet i 2045, samt at vi fra 2050 skal optage 10 procent mere CO2, end vi udleder. Klimarådet vurderer, at vi i dag er i stand til at skabe 90 procent reduktion med de kendte teknologier. Det lyder jo godt – så det er bare med at komme i gang.
De tre overordnede knaster betegnes lidt smart som bil, boliger og bøffer – altså transport, opvarmning og landbrug. Ingen af disse områder har reduceret deres energiforbrug nævneværdigt de seneste 25 år, og i samme periode har danskerne kunnet lægge flere varer i indkøbsvognen.
Det skyldes teknologiske løsninger med energieffektivisering og en vis grad af vedvarende energiproduktion – og at man samtidig betegner biobrændsel som CO2-neutralt.
Dertil kommer, at en ændret beregningsmodel for CO2-udledning fra lavbundsjorde noget uventet har trukket ekstra ton klimagasser ud af regnskabet, hvad der har gjort 70 procent-målsætningen realistisk.
Klimarådet anbefaler derfor, at vi skærper indsatsen frem mod de næste delmål i 2035.
Regeringen har ikke lagt op til, at der nu skal føres brede folkelige debatter om, hvordan disse delmål bliver indfriet – heller ikke, at der skal gives en orientering om, hvilke udfordringer der må imødeses – eller hvorfor. Befolkningen er på standby og skal kun afvente, at man finder nye teknologiske fix, som sikrer, at vi kan komme frem til de nye delmål uden forandringer i levevis og forbrug.
Men der er noget, der ikke stemmer. Det er indlysende, at vi også skal medregne de klimagasser, som udledes i udlandet fra de varer, vi forbruger herhjemme. Altså tekstiler, biler og elektronik – for blot at nævne nogle. Samtidig er det ikke rimeligt at betegne flis og træpiller som neutrale energikilder.
Og i mellemtiden har verden ændret sig. En nådesløs krig har skabt fokus på den militære oprustning. Regeringens udspil er: Køb, køb, køb!
Derfor kanaliseres enorme ressourcer over i en hastigt ekspanderende våbenindustri. Den er fuldstændig uberørt af, om den globale temperatur stiger med halvanden, to eller tre grader – eller om Golfstrømmen svækkes. Her er begrebet “planetære grænser” kun en hysterisk teori fremsat af virkelighedsfornægtende mennesker.
Kan vores levevis og forbrug fortsætte som hidtil? Hvilke konsekvenser skal vi imødese? Vil oprustning malke statskassen?
Kort sagt: Hvordan skal en revideret klimalov se ud?
Oplæg: John Nordbo, CARE.
