Cut Ties With Genocide
I forbindelse med en aktivismelejren “Cut Ties With Genocide”, har en stor gruppe aktivister blokeret indgangen til Mærsks hovedkontor i København. De kræver, at Mærsk stopper deres transport af våben til Israel, som bliver brugt i det igangværende folkemord i Palæstina.
Flere hundrede aktivister har deltaget i aktionen, og på trods af et massivt politiopbud har det ikke været muligt for ordensmagten at bryde blokaden i mange timer.
En af aktivisterne, som deltager i blokaden, hedder Gustav Hertz Holm. Han fortæller til Arbejderen, at blokaden skal ses som et led i den internationale kampagne mod Mærsks våbentransporter ved navn “Mask Off Mærsk”.
– Mærsk har været genstand for demoer over hele verden, blandt andet har de fået forbud mod at lægge til kaj alle steder i Spanien, hvis de har våben i lasten. Den slags handling vil vi også gerne se i Danmark, samt et totalt våbenembargo mod Israel, siger han.
I dag har vi vist, at vi kan samle virkelig mange mennesker til at kæmpe for de her krav, så forhåbentligt er det her startskuddet til endnu flere aktioner i fremtiden.
Gustav Hertz Holm, aktivist
Det er heller ikke første gang, at Mærsk bliver ramt af blokade fra palæstinaaktivister. I løbet af 2024 blokerede aktivister hovedkvarteret adskillige gange, hvor flere også er blevet anholdt i forbindelse med politiets rydninger af blokaderne.
“Cut Ties With Genocide” lejren begyndte fredag den 21. februar og løber til og med den 26., hvor der vil være en lang række oplæg, aktioner og generel aktivisme i solidaritet med Palæstina.
Masser af solidaritet
For Gustav Hertz Holm har det, at lejren har kørt over weekenden, været en stor faktor i, at mobiliseringen er lykkedes så godt. Fordi de mange aktivister allerede har været samlet, så er gruppen af folk i blokaden større, end den har været til de tidligere blokader.
– Det har været så vildt at mærke al solidariteten omkring aktionen. Det kan vi også se i forhold til, at det ikke har lykkedes politiet at fjerne os fra indgangene. Fordi vi er så mange, så kan vi nemmere stå imod det, når de forsøger, siger han.
Politiet stod ellers klar til at tage imod aktivisterne, før de selv overhovedet ankom. På trods af det valgte aktivisterne at gennemføre aktionen. Med sig havde politiet også hunde, men i følge Arbejderens oplysninger, er ingen blevet bidt i forbindelse med blokaden.
– Det var selvfølgelig lidt uventet, at politiet allerede stod klar. Dog gjorde det ikke noget, fordi vi var så mange. Der var så stor opbakning til blokaden, at vi simpelthen var nødt til at gennemføre den, siger Gustav Hertz Holm.
Videoer bragt af DR viser, hvordan politiet senere hen benyttede store mængder vold mod aktivisterne. Blandt andet peberspray, tåregas og slag med knipler blev benyttet for at rydde blokaden.
Aktivister fra hele verden
Som nævnt før, så er Mærsk også blevet mødt af demonstrationer mod deres våbentransporter andre steder i verden. Udover Spanien har der også været demonstrationer i Marokko og USA, hvor aktivister har krævet, at de stopper med at sejle våben til Israel.
Til selve lejren har der også været tilmeldt næsten 1000 aktivister fra hele Europa, hvor mange af dem også er gået med i dagens blokade.
– Vi har folk fra blandt andet Belgien, Spanien, Norge og Sverige, som deltager i dag. Det er bare fedt at mærke, at der er så mange, som bakker op om vores budskab, og at de kommer fra flere forskellige steder i verden, siger Gustav Hertz Holm.
I forhold til hvad der skal ske fremadrettet, så fortæller han, at kampagnen selvfølgelig fortsætter, indtil deres krav er opfyldt: At Mærsk stopper al våbentransport til Israel, at Mærsk afslutter alle kontrakter med, og investeringer i, virksomheder, som understøtter krig og folkemord, og at Danmark indfører et fuldstændigt våbenembargo.
– Jeg håber selvfølgelig, at vores blokade i dag kan lede os tættere på de mål. Dog ved jeg også, at det bliver svært. Men i dag har vi vist, at vi kan samle virkelig mange mennesker til at kæmpe for de her krav, så forhåbentligt er det her startskuddet til endnu flere aktioner i fremtiden, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
