Topdiplomat på fredskonference: Amerikanske baser i Danmark vil ikke blive brugt
Manden bag Danmarks seneste sikkerhedspolitiske analyse modsiger nu regeringens hovedargument for at oprette amerikanske baser.
Manden bag regeringens seneste sikkerhedspolitiske analyse, Michael Zilmer-Johns satte på en fredskonference i fredags et stort spørgsmålstegn ved, om de amerikanske baser i Danmark overhovedet vil blive brugt.
FOTO: Henning Husum
FOTO: Henning Husum
Manden bag regeringens seneste sikkerhedspolitiske analyse, Michael Zilmer-Johns satte på en fredskonference i fredags et stort spørgsmålstegn ved, om de amerikanske baser i Danmark overhovedet vil blive brugt.
Skal man tro regeringen, så er sikkerhed og afskrækkelse den primære årsag til, at vi skal tillade amerikanske baser på dansk grund.
På den allerførste side i aftalen, der giver grønt lys til at oprette amerikanske baser, bliver det slået fast, at “… de amerikanske styrkers tilstedeværelse bidrager til at styrke sikkerheden og stabiliteten i Danmark og regionen”.
Men nu sætter manden bag regeringens seneste sikkerhedspolitiske analyse, Michael Zilmer-Johns, et stort spørgsmålstegn ved, om de amerikanske baser overhovedet vil blive brugt.
– Jeg tror ikke, at aftalen er så vigtig. Amerikanerne er på vej væk. De vil ikke til Karup. De vil hjem. Derfor tror jeg ikke, at aftalen rigtig vil blive brugt, vurderer Michael Zilmer-Johns, der har arbejdet som diplomat i mere end 40 år – blandt andet som ambassadør i USA og dansk NATO-ambassadør.
USA har sikret sig adgang til at etablere 17 baser i Sverige, 15 i Finland og 12 i Norge. Det er udtryk for, at hvis USA en dag vil hjælpe Europa militært, så er det ikke Danmark, der er interessant, påpeger topdiplomaten:
– Sverige og Finland er plastret til med baser – for det er de to lande, der er interessante, hvis USA vil hjælpe Europa.
Zilmer er ikke hvem som helst. Som formand for Regeringens SIkkerhedspolitiske Analysegruppe stod han i spidsen for at udarbejde regeringens sikkerhedspolitiske analyse “Dansk Sikkerhed og Forsvar frem mod 2035“, der dannede grundlag for det nyeste forsvarsforlig.
Ordene faldt på en konference om de amerikanske baser i fredags, som Fredsinitiativet havde arrangeret. Fredskonferencen trak fulde huse, og op mod 100 deltagere.
Den globale magtbalance er tippet
Planerne om at oprette amerikanske baser i Danmark kommer samtidig med at USA’s økonomiske magt – og dermed også militære magt – er på retur, påpeger Michael Zilmer-Johns.
– Vi er midt i en helt ny verdensorden. Den globale magtbalance er tippet. Det er ikke kun på grund af Trump. Den her udvikling har været på vej længe. USA er stadig den største økonomi i verden. Men hvis man justerer for købekraft, så tegner der sig et helt andet billede.
– Så er det pludselig Kina, der er den største økonomi og Indien er den næststørste økonomi. Og så kommer USA på en tredjeplads. Og Storbritannien og Frankrig er slet ikke på top-ti længere. Det betyder selvfølgelig utrolig meget for, hvordan magten fordeles i verden, konstaterer han.
Et udtryk for den nye økonomiske verdensorden er det såkaldte Briks-samarbejde.
Jeg tror ikke, at aftalen er så vigtig. Amerikanerne er på vej væk. De vil ikke til Karup. De vil hjem. Derfor tror jeg ikke, at aftalen rigtig vil blive brugt.
Michael Zilmer-Johns, hovedmanden bag regeringens sikkerhedspolitiske analyse
I 2024 blev der afholdt et stort møde i Briks-samarbejdet. Her blev Indonesien – der har 278 millioner indbyggere og har dermed verdens fjerdestørste befolkning – optaget.
Briks-samarbejdet er opkaldt efter de oprindelige lande Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
Og i januar sidste år kom Egypten, Etiopien, De Forenede Arabiske Emirater og Iran med i samarbejdet.
– Briks-landene er ikke enige om alt. Men de er enige om, at de ikke ønsker den etablerede økonomiske verdensorden – med Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, osv. – der er skabt i vestens billede. Og de har fremlagt en række interessante forslag til, hvordan de vil gøre op med det, forklarer Michael Zilmer-Johns.
– Det har ingen i Vesten reageret på. Man har ikke rigtig hørt efter, hvad der sker i Briks. Men Briks-landene repræsenterer en langt større del af verdensøkonomien end G7 gør i dag – og Briks-landene kommer til at udgøre en endnu større del af verdensøkonomien i fremtiden.
Fremtidens verdensorden er “flydende”
Han forudser en “flydende” verdensorden, hvor stormagterne og resten af verdens lande vil alliere sig på kryds og tværs.
– Der vil ikke længere være faste alliancer. Der vil ikke komme en ny kold krig mellem “de gode” under ledelse af USA og “de onde” under ledelse af Kina og Rusland. Det bliver meget mere komplekst og bevægeligt, forudser Michael Zilmer-Johns.
Som eksempel nævner han NATO-landet og EU-kandidaten Tyrkiet, der også har ansøgt om at blive medlem af Briks-samarbejdet.
– Den regelbaserede verdensorden er brast sammen endnu hurtigere end vi troede. Det blev accellereret af Trump. Han gav det, der var tilbage af den regelbaserede verdensorden, det sidste spark, da han meldte ud, at nu er USA i samme kategori som Kina og Rusland ift. små lande og territorial udvidelse – hvad enten det er i Panama, Canada eller Grønland. Vi kigger altså ind i et helt nyt verdensbillede.
Han vurderer, at forholdet mellem Kina og USA bliver den sikkerhedspolitiske akse i fremtiden.
– Selvom det var Harris, der var blevet valgt som præsident, så ville amerikanerne forlade Europa. For USA er ikke bange for Rusland, de er bange for Kina.
Foto: Henning Husum
I øjeblikket findes der to hovedstrømninger, der tegner USA’s forhold til Kina.
– Det bliver spændende at se, hvor USA ligger sig ift. Kina.
Den ene strømning i USA’s Kina-politik udgøres især af en af Trumps chefideologer, Elbridge Colby, der er blevet nomineret til posten som statssekretær for USA’s forsvarspolitik.
– Elbridge Colby mener, at USA skal trække sig fra Europa – og til gengæld bruge alle ressourcer på at opruste mod Kina og konfrontere Kina helt oppe ved Det Sydkinesiske Hav og styrke forbindelserne til Thailand. Altså benhård konfrontation.
Overfor ham står Dan Caldwell, der repræsenterer en helt anden linje.
– Han siger: “Vi er ligeglade med hvad der sker i det fjerne østen. Vi skal kun fokusere på USA’s sikkerhed. Derfor er vi interesserede i Grønland, Panama-kanalen, Mexico og Canada. Men hvad der sker med Phillippinerne, Korea og Japan. Det er ligemeget. Det gider vi ikke røre ved”. Det har stor selvfølgelig stor betydning for hvordan USA-Kina forholdet udvikler sig, hvilken linje der vinder.
Danmark skal arbejde for fred i Ukraine og række hånden ud til Kina
Danmark er ved at finde sine ben i den nye verdensorden.
Michael Zilmer-Johns opfordrer til, at Danmark spiller en mere aktiv rolle ift. sikre en langtidsholdbar fred i Ukraine – og så skal vi række hånden ud til Kina.
– Jeg har foreslået, at Ukraine spiller ud med en folkeafstemning om grænseområdet. Jeg blev lagt på hjul og stejle. Der er brug for, at dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver andet end at poste penge i Ukraine og sige, at de skal have grænserne tilbage. De får de jo ikke. Hvorfor ikke hjælpe Ukraine med at få en bedre løsning end et diktat, pointerer Michael Zilmer-Johns.
– Og ift. Kina skal vi ikke lægge os til højre for USA – sådan som nogle danske politikere gør. Vi skal have en afbalanceret politik overfor Kina. Kineserne rækker hånden frem. De vil gerne have et konstruktivt forhold til Europa. Lad os dog tage den hånd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Boligaktionen/ GO globaloffice Politics
Ny sikkerhedspolitik!
Vi siger bare; Fredsbevægelsen og regeringens ambitioner for freden er ikke samstemmende og baseret på hinanden vidt forskellige analyser. Vi i Fredsbevægelsen har helt andre målsætninger og skal have amerikanerne ud af Norden og Europa og så vil vi have et helt nyt system erstatter det nuværende etablissement i Danmark, så vel som selve EU i Europa.
Det skal være slut med regeringen, Nato og med EU i fremtiden.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
