Analyse
Hjem Kære Hjem er en nærværende film der, uden store fiksfakserier, tegner et billede af det ekstreme tidspres, som hjemmehjælpere arbejder under i dag, hvor der ingen tid er til at møde de ældre. Den handler om den absurde situation, vi egentlig befinder os i, når det handler om medmenneskelighed og medmenneskelighed mellem generationerne i vores samfund.
Og filmen er på sønderjysk, længe leve dialekten! Filmen foregår i Tønder og hovedrollen spilles af Jette Søndergaard, som fanger os med sin utrolig vellykkede og nærværende portrættering af Trine.
Efter filmen er Jette Søndergaard og filmens instruktør Frelle Petersen tilstede til en af de mange filmdiskussioner, som gør Berlinale festivalen til mere end det, bare at gå i biografen. De fortæller, at de to har haft et nært samarbejde over år, hvor de har udviklet Jette Søndergåds rolle og manuskriptet til filmen sammen.
De medvirkende hjemmehjælpere, er alle hjemmehjælpere, der havde lyst til at medvirke i filmen. Frelle Petersen fik også lov til at arbejde som hjemmehjælper en tid, imens filmens manuskript blev skabt. De medvirkende ældre mennesker, der i filmen får hjemmehjælp, meldte sig gennem en annonce, og alle de ikke-professionelle medvirkende, giver filmen stor troværdighed
Frelle Petersen siger til diskussionen efter filmen: “Vi ville vise i filmen, at ensomhed ikke kun rammer ældre mennesker, men også helt unge så som hjemmehjælper Trine”
Hjem Kære Hjem er en film, der på en god måde lægger op til diskussion om, hvordan samfundet behandler sine ældre, og om hvordan vi takler ensomhed.
I Berlin deltog filmen i klassen Panorama, og den blev rigtig godt modtaget af publikum.
En anden mere ”feel good” film om at blive ældre, denne gang med et ældre menneske i hovedrollen, er den brasilianske konkurrencefilm O último azul (den blå sti red.) af Gabriel Mascaro. En film, der med en stor portion sort humor tegner et portræt af kvinden Tereza, spillet af Denise Weinberg, der ikke vil i ”ældrelejr”.
Vi er Brasilien, hvor fremtidsscenariet er, at alle mennesker over 70 skal anbringes i ældrelejre, men hovedpersonen Tereza flygter fra den skæbne, der er tiltænkt de ældre, på alle mulige og umulige måder.
En crazy roadmovie eller snarere river-movie. som tager os med op ad Amazonas, hvor vi både oplever gambling med fisk som indsats og obskure trip med sneglegift. En plädoyer for det selvbestemt liv som ældre, meget underholdende, men ikke med blivende indtryk.
Festivalen fortsætter med skarp sol og frostvejr. Det er skønt at bevæge sig ind i biografen og se film.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
