Klokken 18 dansk tid den 20. januar blev Donald Trump indsat som USA’s 47. præsident. Traditionen tro holdt den nye præsident en såkaldt indsættelsestale, som skulle lægge linjen for de næste fire år.
Og den linje byder både på aggressiv protektionisme, og et forsøg på at bevare USA-imperiets magt i verden. Præsidenten talte om straftold på andre lande, generobring af Panama-kanalen og udvidelse af USA’s grænser.
Trump ser altså stort på den internationale orden, på den virkelighed, hvor verden ikke længere kun styres af USA. Han vil have imperiet tilbage i centrum, koste hvad det vil. Særligt i områderne omkring USA.
Han har tidligere udtalt, at udover Panama-kanalen, så skal Grønland og Canada også under USA’s kontrol. Trump vil altså have en moderne udgave af Monroe-doktrinen, hvor USA enerådigt skal have magt over hele den vestlige halvkugle.
Trump har tidligere nægtet at afvise brugen af militærmagt for at opnå sine mål i Grønland, der virker altså ikke til at være en grænse for, hvad præsidenten har tænkt sig at gøre for at sikre USA’s magt.
– USA skal igen være en nation i vækst, som udvider dets grænser og tager vores flag ud i nye lysende horisonter, lød det fra præsidenten.
De næste fire år med Trump ser altså ud til at blive en periode, hvor USA vil redde sin egen status som verdens eneste supermagt. Det tegner dårligt for enhver, som ønsker fred og stabilitet på kloden.
Trump har også tidligere nægtet at afvise brugen af militærmagt for at opnå sine mål i Grønland, der virker altså ikke til at være en grænse for, hvad præsidenten har tænkt sig at gøre for at sikre USA’s magt.
Han taler til en stærk nationalisme i landet igennem talen, da han blandt andet refererer til, hvordan USA vandt “det vilde vesten” og byggede den bedste nation på jorden. Vel og mærke uden at nævne folkemordet på de indfødte, der skete i den forbindelse.
Han beskrev også den 20. januar 2025 som USA’s befrielsesdag.
Det er en lignende retorik, som diverse fascister historisk set har benyttet. Det at italesætte længslen efter en mytisk fortid, hvor nationen var stærk, udpege en fjende, i Trumps tilfælde demokrater og indvandrere, og påstå, at man kun kan blive stærk igen ved at bekæmpe den fjende.
Hvordan han faktisk vil udmønte talens mange løfter vides ikke endnu, det må fremtiden vise. Men det er en form for retorik, som unægteligt vil sætte USA i konflikt med store dele af verden, som ikke vil indordne sig under imperiets magt.
Udover talen, underskrev Trump også en række dekreter i løbet af dagen i går. De spænder vidt og påvirker en lang række områder. Blandt andet klima, hvor han har trukket USA ud af Paris-aftalen, som skulle sikre, at klodens temperatur ikke steg med mere end to grader.
Derudover har han fjernet de sanktioner mod israelske bosættere, som præsident Biden indførte sidste år, trukket USA ud af verdenssundhedsorganisationen samt placeret Cuba tilbage på listen over stater, som sponsorerer terrorisme.
Alle de her dekreter understreger endnu engang, at Trump vil gøre USA til sin egen spiller i verden, som ikke skal bøje sig for diverse internationale traktater. Han ser verden som et sted, hvor den eneste vej til at opnå noget, er igennem hård magt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér