Mandag den 20. januar mistede Danmark et menneske, der gennem hele sit liv har kæmpet for social retfærdighed. Socialrådgiver Hanne Reintoft døde 90 år gammel.
“Hanne Reintofts liv var præget af et hjertevarmt engagement og stædig dedikation i forsvaret for udsatte og sårbare mennesker i Danmark – og for kvinders liv, vilkår og rettigheder i det moderne samfund”, skriver familien i en pressemeddelelse.
Hanne Reintoft blev uddannet som socialrådgiver i 1957. Under sin uddannelse kom hun i praktik på det, der dengang blev kaldt åndssvageanstalten Ebberødgaard, hvor beboerne lå bundet på 50-sengssale under umenneskelige forhold. I stedet for at løbe skrigende væk besluttede hun sig for at tage kampen op for at få forbedret forholdene.
Solidaritet med de mest udsatte og ønsket om at ændre deres forhold var drivkraften for Hanne Reintofts sociale indsats gennem mange årtier, dels på forskellige arbejdspladser, som initiativtager til den nye Mødrehjælp i 1983, som brevkasseredaktør, foredragsholder og forfatter til en lang række socialpolitiske bøger.
Solidaritet med de mest udsatte og ønsket om at ændre deres forhold var drivkraften for Hanne Reintofts sociale indsats gennem mange årtier.
I perioden fra 1959 til 1982 var Hanne Reintoft også partipolitisk aktiv. Hun var medlem af Folketinget som SF’er fra 1966-67, som VS’er fra 1967-68 og havde derefter en periode som løsgænger, inden hun blev medlem af DKP, som hun repræsenterede i Folketinget fra 1970-71 og igen fra 1973-76.
Som medlem af Folketinget skrev og fremsætte Hanne Reintoft blandt andet de første lovforslag om fri abort, inden det blev vedtaget i 1973. Hun var på samme vis en indædt modstander af den tjenestemandsreform i 1969, som placerede kvindefagene i de dårligste lønrammer, og som stadig er et aktuelt problem.
Hanne Reintoft meldte sig ud af DKP i 1982.
“Men jeg opfatter stadig mig selv som kommunist og tror på socialismen. Det er den eneste mulighed, hvis ikke kloden skal gå nedenom og hjem”, sagde Hanne Reintoft i et interview i Arbejderen i 2004.
Mange husker Hanne Reintoft som redaktør for DR’s sociale brevkasse “Hvad er min ret, og hvad er min pligt”, hvor hun igennem 28 år gav lytterne gode råd og hjælp.
Hanne Reintoft var en indædt modstander af liberaliseringen af det danske samfund, som betyder, at det kollektive, universelle, skattefinansierede velfærdssystem er blevet nedbrudt gennem de sidste mange årtier. Hun kritiserede både socialdemokratiske og åbent borgerlige regeringer for at underminere folkepensionen og nedbryde det sociale sikkerhedsnet.
For mange socialrådgivere og andre, der brænder for velfærden, var Hanne Reintoft et stort forbillede.
“Hun var min generation af socialrådgiveres store faglige ledestjerne. Jeg havde fornøjelsen af at spise frokost med hende i hendes store hus fyldt med bøger en gang om året i en årrække, hvor vi blandt andet vendte rigets tilstand på det vigtige socialområde. Hun gjorde umiskendeligt klart, at hun hverken brød sig om udviklingen eller om at blive gammel og affældig”, skriver for eksempel tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post på Facebook efter nyheden om Hanne Reintofts død.
De seneste år trak Hanne Reintoft sig tilbage fra den offentlige debat. Men så sent som i maj 2017 udtalte hun sig til Arbejderen og sagde blandt andet:
“Velfærdsstaten er der stadig, men er under kraftig nedbrydning og vil meget snart være helt væk, hvis ikke vi sætter os til modværge.”
I sin pensionisttilværelse skrev Hanne Reintoft en perlerække af historiske romaner, der alle er præget af grundigt forarbejde, dyb menneskekundskab og fin indlevelse. Interessen for historie havde hun haft lige siden sin ungdom, men det var først som pensionist, at der blev rigtig tid til at dyrke den. Hun forklarede selv, at det var vigtigt at fortælle historien, fordi “samfundet er så forrygende historieløst”.
Hanne Reintoft har i årenes løb modtaget en lang række priser, blandt andre Cavlingprisen, Årets Æreshåndværker, Modersmålsselskabets Pris, LO-Prisen, Jeppe Aakjær-prisen (Aakjærprisen) og Dansk Kvindesamfunds Mathildepris.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.