Kronik
Den 1. december, samme dag som regeringen offentliggjorde sine ghettolister i Boligministeriet – tog beboerne i de almene “ghettoområder” få hundrede meter derfra ordet, og fortalte om konsekvenserne af ghettolovgivningen på en konference på Christiansborg.
Lisbeth blev tvangsflyttet fra hendes elskede seniorbofællesskab
En af dem, der er blevet smidt ud af hendes hjem i Mjølnerparken er Lisbeth Saugmann, der er pensionist.
Hun nåede at bo Mjølnerparkens seniorbofællesskab “Midgården” i 12 år, før hun blev smidt ud.
Seniorbofællesskabet tog blandt andet initiativ til julefester for børnene og organiserede eksamensfest for de mange unge i Mjølnerparken, der hvert år tog en uddannelse.
Læs også
Da hun et par dage før nytår 2023 blev opsagt af sin lejlighed i Mjølnerparken, græd hun.
Mjølnerparken var nemlig hendes hjem, og det trygge sted hun skulle blive gammel.
– Som om det ikke er nok at blive fordrevet, tvunget ud af sit hjem og miste naboer og fællesskab. Så må mange mennesker også opleve at deres hjem og hele boligblokke blive smadret til grus, sådan som det sket i Gjellerupparken, Vollsmose og andre stedet i landet. Tænk at man smadrer gode boliger i foragt for de mennesker, der bor der, lyder det fra Lisbeth Saugmann fra talerstolen i Fællessalen på Christiansborg.
Lige som mange andre beboere i Mjølnerparken er hun nu blevet placeret i en dyrere lejlighed et andet sted i København.
– Jeg har som folkepensionist mindst 1000 kroner mindre om måneden, selvom jeg nu får mere i boligydelse. Ingen af de tvangsflyttede beboere fra Mjølnerparken, jeg har talt med, har undgået at skulle betale mere i husleje. Og deres nye lejligheder er heller ikke så godt indrettet, som den de forlod. Men som de tog imod, fordi det var vigtigt for dem at blive i området nær Mjølnerparken af hensyn til deres børns skolegang og vennekreds.
Hun er ked af, at være blevet tvangsflyttet til et helt andet sted.
– Jeg har mistet den tryghed, jeg havde i Mjølnerparken. Jeg oplevede, at det var et godt sted at være gammel i. Det er ikke let, hverken for børn eller gamle mennesker, at skulle flytte fra kendte og trygge omgivelser og med længere afstand til venner og bekendte.
Professor: “Kræv erstatning for ghettolovens skader”
Professor i planlægning og byudvikling på Roskilde Universitet, John Andersen, tegner et helt andet billede af de almene boligområder end de “sorte huller på Danmarkskortet”, som tidligere statsminister Lars Løkke har forsøgt at fremmane.
– Mange almene boligområder – ikke mindst de såkaldte ghettoer – har de sidste årtier været et socialt læringseksperimentarium. Eksempelvis har vi aldrig før set så mange studenterhuer i Mjølnerparken og en markant fremgang i beskæftigelse og uddannelse, konstaterer John Andersen.
Men skiftende regeringers skræmmebillede af de almene boligområder, som særlige steder med masser af kriminalitet, fattigdom, social svigt, osv. – banede vejen for ghettolovgivningen, ghettolister, nedrivninger og salg af gode almene boliger og byggegrunde til private investorer.
– Der blev konstrueret et billede af en indre fjende og en diagnose om at “det går værre og værre” – som “sorte huller”, som staten skulle gribe ind overfor. Boligselskaberne og kommuner blev sat helt ud af spillet. Ghettolovgivningen var samtidig en gratis omgang, og en “smart” måde at svække hele den almene sektor på økonomisk, fordi lejernes kollektive opsparing i Landsbyggefonden skulle betale, forklarer John Andersen.
Han opfordrer beboerne til at fortsætte deres kamp mod ghettolovgivningen.
– Kræv erstatning for den regning som ghettolovgivningen har påført den almene boligsektor. Forsæt det juridiske spor i EU og Danmark og følg det aktivt op med oplysningskampagner og politiske initiativer, lyder opfordringen fra professor John Andersen, der har flere ideer:
– Overvej at lave en hvidbog – eller rettere en sortbog – om de økonomiske. menneskelige og miljø og klimamæssige omkostninger ved ghettolovgivningen. Bliv ved med at kræve at ghettoloven bliver afskaffet, og kræv ressourcer til udvikling af beboerdemokrati og boligsocialt arbejde – herunder at gøre de almene boligområder til foregangsbebyggelser i forhold til klimaløsninger og borgernær velfærd – eksempelvis ift. bekæmpe ensomhed, godt naboskab, ældreomsorg og sundhedsfremme. Eksempelvis kan universiteter, forskere og kunstnere indgå i partnerskaber med de almene boligorgansationer.
Ghettolovens forskelsbehandling slæbt for retten
De almene beboere forsøger faktisk allerede at få rettens ord for, at ghettolovgivningen er ulovlig og skal skrottes.
Det kunne advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja berette om.
Han repræsenterer 12 beboere i Mjølnerparken, der har i 2020 stævnede Indenrigs- og Boligministeriet for at få ghettolovgivningen og den såkaldte udviklingsplan for Mjølnerparken kendt ulovlig, fordi de krænker beboernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet.
Retssagen bliver bakket op af Institut for Menneskerettigheder, FN’s særlige rapportør om racisme og FN’s særlige rapportør om retten til ordentlige boligforhold, som alle er indtrådt i sagen til støtte for beboerne.
Læs også
Advokaten mener, at ghettolovgivningens er i strid med en række konventioner, som Danmark har underskrevet og et EU-direktiv, der forbyder diskrimination, forklarer advokaten.
– Ghettolovens begreb om “ikke-vestlige” indvandrere og deres efterkommer er et stigmatiserende og diskriminerende begreb baseret på de her menneskers hudfarve, religion og kultur og på deres “udanske værdier”, påpeger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.
Mjølnerparken blev i 2018 stemplet som en “hård ghetto”, der skal nedringe andelen af almene familieboliger til 40 procent inden år 2030 – ved at opsige beboerne og sælge 260 til private investorer.
Det afgørende kriterium, for at et alment boligområde kan blive stemplet som en “hård ghetto” (i dag kaldet “omdannelsesområde”, red.), er nemlig, at mere end halvedelen af beboerne har såkaldt “ikke-vestlig” baggrund.
Regeringen forsøger at forsvare sig med, at det ikke handler om beboernes etnicitet – men derimod om, hvor de “ikke-vestlige” beboere er født. Men den forklaring giver advokaten ikke meget for.
– Når politikerne har omtalt beboerne og de almene boligområder har det altid handlet om etnicitet og de “ikke-vestliges” værdier, religion og kultur, påpeger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.
Beboerne og deres advokat – og den danske stat – afventer netop nu en udtalelse fra EU-domstolen om ghettolovgivningens definition af “ikke-vestlige” beboere er ulovlig etnisk forskelsbehandling.
– Ghettolovgivningen er udtryk for, at politikerne regulerer målrettet mod bestemte boligområder. Man konstruerer virkeligheden. Man skruer på nogle bestemte kriterrier, der betyder at man rammer nogle specifikke boligområder med for mange med den forkerte hudfarve, den forkerte religion, den forkerte kultur.
Han undrer sig over, ghettolovens jagt på “ikke-vestlige” almene beboere.
– Det er de økonomiske konjunkturer i samfundet og det boligsociale arbejde i de her boligområder, der får beboerne kommer i arbejde, får en uddannelse, og får øget deres indtægter og får færre domme.
Han afviser, at den positive sociale og økonomiske udvikling i de almene boligområder på ghettolisterne skyldes nedrivninger og salg til private.
– I mange af boligområderne er den positive udvikling selvom beboersammensætningen er uændret – og i flere af boligområderne er der endda kommet flere med en anden hudfarve. Der er altså ikke nogen sammenhæng mellem hvor mange beboere, der er i arbejde, uddannelse, beboernes indtægt og kriminalitet – og så den etniske beboersammensætning, understreger Eddie Omar Rosenberg Khawaja og tilføjer:
-Det handler om nogle helt andre socioøkonomiske tiltag, der skal forbedre de her boligområder. Ghettolovgivningen skaber altså en virkelighed, der ikke eksisterer. Etnicitet har ikke noget at gøre med de udfordringer, man har i de her boligområder.
Eneste politiker i panelet: Fra boliger til alle til forskelsbehandling
Ghettolovgivningen bagmænd – politikerne på Christiansborg – er også invteret. Men ingen af dem har ønsker at stille op.
Enhedslistens Pelle Dragsted er den eneste boligordfører i Folketinget, der har ønsket at deltage i konferencen.
– Forestil jer, at regeringen var gået ud i et parcelhuskvarter i Hvidovre og sat folk ud af deres barndomshjem, hvor de var vokset op… Det vil aldrig ske. Men overfor lejerne kan man sagtens. Ghettoloven er en skamplet. Den står for alt det modsatte af de smukke idealer, som den kooperative almene boligbevægelse blev grundlagt på, påpeger Pelle Dragsted.
Han er dybt bekymret over det systemskifte, som ghettolovgivningen varsler i boligpolitikken – fra at sikre boliger til alle til at forskelsbehandle.
– De almene boligområder er kendetegnet ved, at man har opbygget nogle boligområder løsrevet fra markedskræfterne. Nu sælger ghettoloven ud af vores almene boliger. De bliver overtaget af private investorer med profitinteresser, forklarer Pelle Dragsted, og fortsætter:
– De almene boliger var for alle – uanset baggrund. Og almene boliger var især for almindelige mennesker med lave indkomster, heriblandt især dem, der er ramt af arbejdsløshed og sygdom. Ghettoloven er udtryk for det modsatte: Nemlig forskelsbehandling og udelukkelse af mennesker – ikke bare vha. etnisk sortering – men også alle dem, som de almene boliger blev bygget for: Et af ghettolovens kriterier er, at hvis din løn ikke er høj nok, fordi du måske bliver underbetalt eller er på deltid – så kan du ikke få adgang til en almen bolig, konstarerer Pelle Dragsted.
Han kalder historien om ghettolovgivningen for “historien om et Socialdemokratisk forfald og svigt og et forræderi overfor de værdier, som de almene boliger blev bygget på”.
Pelle Dragsted erkender, at der er sociale udfordringer i de almene boligområder. Men de udfordringer kan løses uden ghettoloven, understreger han:
– Gennem den kommunale anvisning kan man gøre meget anderledes. Man kan bygge flere almene boliger. Og man kan kræve, at kommunerne også får anvisningsret til private udlejningsboliger, opfordrer Pelle Dragsted.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
