Da Nana Othman Nielsen i november blev kontaktet af Mellemfolkeligt Samvirke, om hun ville være med i en kampagne mod racisme i folkeskolen, sagde hun straks ja. Nana fik at vide, at kampagnen er en reaktion på den manglende handlingsplan mod racisme, som regeringen ellers vedtog skulle udarbejdes i 2021.
Nana blev adopteret til Danmark som syv-årig i 1996. Hun er i dag dansk statsborger, men er født i Somalia og har boet i Yemen. Hun har en del erfaringer med racisme i folkeskolen, hvor hun er opvokset på Østerbro. I dag oplever hendes søn også racisme i skolen, fortæller hun Arbejderen.
Men kort tid efter fik hun en mail fra Mellemfolkeligt Samvirke. Arbejderen har læst mailkorrespondancen. Nana fik besked om, at “vi lige må træde på bremsen og ikke lave noget indhold med dig nu”. Årsagen er opslag på sociale medier, hvor hun som aktiv i solidaritetsbevægelsen med Palæstina ofte forklarer sine synspunkter.
Tiden rinder ud
I deres mail til Nana Othman Nielsen forklarer en ansat i Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan organisationen er under pres, “hvor særligt BT beskylder os for antisemitisme og lignende”. I den efterfølgende korrespondance kommer Mellemfolkeligt Samvirke frem til, at det drejer sig om et bestemt opslag på Facebook. Et opslag med en grafik af et israelsk flag med et timeglas, snarere end stjerne.
Artiklen fortsætter …
– Da jeg lagde det op for fem måneder siden, eller hvornår det var, var det ud fra en betragtning, at tiden er inde, nok er nok, nu bliver Israel nødt til at stå til ansvar ifølge international lov og ret, forklarer Nana over for Arbejderen.
Hun uddyber, at opslaget kom, efter at FN’s Internationale Domstol, ICJ, gav en række påbud til Israel i forbindelse med den sydafrikanske sag om folkemord. Hun har siden forsøgt at finde opslaget frem, men det er i mellemtiden slettet af Facebook. Nana har i stedet afleveret et eksemplar af grafikken til Arbejderen.
– Jeg kan slet ikke se, hvorfor solidaritet med Palæstina kan være problematisk i kampen mod racisme i folkeskolen. Racisme er racisme. Man kan ikke kun snakke om én form, men holde mund om den anden. Det handler om solidaritet, undertrykte mennesker støtter hinanden, understreger hun.
Solidaritet er solidaritet
Nana Othman Nielsen er aktiv i den brede solidaritetsbevægelse med Palæstina, der blomstrede op i oktober sidste år. Hun har lavet det meste af sin aktivisme i protestgruppen i Palæstina Solidaritetsnetværk. Hun var en af drivkræfterne bag protestgruppens fredelige blokade mod DR Byen den 11. december sidste år.
– Vi lavede en blokade med det krav at få vores kritik af DR’s dækning ud i DR. Vi opløste blokaden, da politiet gav os et påbud, men fortsatte en demonstration gennem formiddagen. Det førte til, at DR gav os tre løfter: Et interview på P1 samt indslag i nyhedsudsendelsen om aftenen og en optræden i programmet Deadline, forklarer Nana.
DR lykkedes kun med at gennemføre interviewet på P1, mens de andre løfter lader vente på sig. En talsperson fra protestgruppen fik fremført kritik af den systematiske ulige dækning af Israel og Palæstina, som DR fører sammen med andre medier.
En dækning, hvor israelere konsekvent “dræbes”, mens palæstinensere blot “findes døde”, og hvor der altid er navne og historier på israelske ofre, mens palæstinenserne blot nævnes som tal.
Vi vil blot passe på dig
I korrespondancen over mail fremgår det, at talspersoner fra Mellemfolkeligt Samvirke gang på gang understreger, at deres beslutning om ikke at bruge Nana Othman Nielsen i deres kampagne er for at beskytte hende mod angreb fra medierne. Et hensyn hun frabeder sig i korrespondancen.
– Jeg er ligeglad med BT, de kan komme an. Det kan kun motivere mig for at blive ved. Men jeg er splittet i, hvordan jeg føler det. Jeg føler, MS laver selvcensur, maler fanden på væggen, før det er sket. Det rammer den NGO, der skal være med til at varetage mine rettigheder i det her samfund.
– Spørgsmålet er, hvor villig er MS til at lægge låg på sig selv for at undgå medie backlash fra højrefløjen? Hvor går grænsen mellem racisme og solidaritet med Palæstina? Spørger Nana Othman Nielsen.
Jeg har selv oplevet racisme på grund af min hudfarve, min søn oplever det, og folk fra Mellemøsten oplever racisme.
Nana Othman Nielsen
Over for Arbejderen udtaler Maja Gregersen, Head of Campaign, Communication & Policy i Mellemfolkeligt Samvirke, via mail:
– MS ønsker ikke at sætte mere ild i et bål med hadefuld retorik. Vi ved, at vi er genstand for opmærksomhed, og at ethvert ’fejltrin’, uanset hvor lille og om det ikke ser sådan ud i vores øjne, kan puste til en hadsk og polariserende debat, som vi ikke ønsker at udsætte hverken andre mennesker eller sagen for.
Svar på tiltale
Nana Othman Nielsen reagerede i første omgang med en video, som hun lagde op på det sociale medie TikTok. Hun fortæller, at hun efter at være blevet fravalgt mistede lysten til at arbejde med MS igen. For hende er racisme ikke selektivt.
– Jeg vil om nogen gerne have den handlingsplan mod racisme. Jeg har selv oplevet racisme på grund af min hudfarve, min søn oplever det, og folk fra Mellemøsten oplever racisme. MS lavede tidligere på året en rapport om racismen i folkeskolen, og den viser, hvordan arabiske børn, ud over racismen, også oplever at blive kaldt terrorister, uddyber hun.
Hun fortæller, at hun ser en dehumanisering og mangel på empati for mennesker fra Mellemøsten, og at den udvikling er blevet værre siden 11. september 2001. På den lille cafe på Østerbro, hvor Arbejderen møder Nana Othman Nielsen, bedyrer hun som en afsluttende bemærkning, at hun ikke er blevet afskrækket fra hverken solidaritet med Palæstina eller kampen mod racismen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
