Dyrt at sagsøge staten
Debatten om medlemsfordele i overenskomsterne har spredt sig vidt omkring i den danske fagbevægelse. Nogle ser det som nøglen til at stoppe medlemstilbagegangen, andre ser det som at opdele lønmodtagere i A- og B-hold.
Indtil videre har den største støtte til forslaget været at finde i fagforeninger, som primært organiserer arbejdere i den private sektor. Dog har Landsforeningen For Socialpædagoger (LFS), som primært organiserer offentligt ansatte, nu vedtaget, at de også går ind for medlemsgoderne.
Til Arbejderen fortæller Martin Kragballe, formand for almenområdet i LFS, at målet er at sikre en fortsat høj organiseringsgrad på deres område. Derfor mener han, at tiden er til, at man tager en fornyet diskussion om, hvad en fagforening skal være for sine medlemmer.
– Undersøgelser viser, at medlemmers tilknytning til fagforeninger ikke er bundet op på noget historisk eller en fagidentitet, som det måske var engang. Det handler mere om, hvordan det kan betale sig for dem at være medlem, siger han og tilføjer:
– Jeg synes ikke, at vi skal blive et slags forsikringsselskab, som kun er der, når noget går galt. Folk skal kunne se sig selv og fordelene i medlemskabet, hvilket vi bliver nødt til at diskutere, hvordan vi gør.
En principbeslutning
Selvom LFS nu har vedtaget deres støtte til medlemsfordele, så betyder det ikke, at det er et krav til næste omgang af de offentlige overenskomstforhandlinger. Martin Kragballe fortæller, at det indtil videre mest er en principbeslutning, da der stadig er detaljer, som skal udarbejdes.
– På det private område ligger der jo en højesteretsdom, som siger, at man godt må indføre de her særlige goder i overenskomsterne. Der ligger ikke en lignende dom på det offentlige område, derfor skal vi stadig finde ud af, præcist hvordan man ville kunne indføre det på vores område, siger han.
Jeg mener ikke, det handler om, at dem, som betaler, skal have det hele, og dem, som ikke gør, skal have intet, men mere som endnu et værktøj vi kan bruge, når vi er ude og organisere.
Martin Kragballe, områdeformand, LFS
Et modargument, som ofte bliver bragt op imod medlemsfordele, er, at det vil gøre det for dyrt for arbejdsgivere at ansætte organiseret arbejdskraft. Da disse skulle have ekstra goder i deres ansættelse, kan man som arbejdsgiver spare penge ved at ansætte uorganiseret arbejdskraft.
Det argument køber Martin Kragballe ikke. Han fortæller, at han stadig har til gode at se den arbejdsgiver, som i en tid med mangel på arbejdskraft ville undlade at ansætte nogle, fordi de skal have lidt ekstra fordele.
– Hvis det en dag bliver sådan, at en organiseret lønmodtager koster det dobbelte af en uorganiseret, så kan der være noget om snakken. Men sådan er det ikke i dag, så jeg ser det ikke som et argument imod medlemsfordele, understreger han.
Styrk mulighederne for organisering
Den primære grund til, at Martin Kragballe foreslog LFS at støtte op om medlemsfordele, er, at det vil give bedre muligheder for at organisere. Han fortæller, at selvom det offentlige område ikke lider lige så meget af medlemstilbagegang, så kan det stadig mærkes.
– På vores område er det omkring 60 til 70 procent, som er organiseret. Men vi ser arbejdspladser, hvor der ikke er nogen, der er organiseret, eller som ikke har en tillidsrepræsentant, fortæller han.
Han understreger, at hans fagforening stadig kan mærke, at der er medlemstilbagegang. Det ser han også som en svækkelse af den danske model generelt, da den i høj grad beror på høj organisering både blandt arbejdsgivere og lønmodtagere.
– Derfor er mit argument, at vi skal sikre, at folk melder sig ind og forbliver medlemmer. Jeg mener ikke, det handler om, at dem, som betaler, skal have det hele, og dem, som ikke gør, skal have intet, men mere som endnu et værktøj vi kan bruge, når vi er ude og organisere, siger han.
Derfor ser han også mod for eksempel Island, når han skal komme med bud på, hvilke konkrete fordele der kan indføres. På Island betales ens fagforeningsmedlemskab over lønnen, og de har en organiseringsgrad på 90 procent af arbejdsmarkedet.
– Det bliver den næste diskussion. Hvordan sikrer vi, at fordelene bliver nogen, som styrker organiseringen? Det vil jeg gerne være med til at starte en debat om, da det i sidste ende er den vigtigste pointe med medlemsfordele, understreger han.
Læs også
Fagligt
Forsøg på at få flere med
Kampagne vil have medlemsgoder ind i overenskomsterne: “Vi skal stoppe medlemsflugten”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
