Analyse
Efter godt en måneds forhandlinger landede regeringen den 15. november en aftale om en stor og omfattende sundhedsreform. Der er tale om den største forandring af sundhedsvæsenet siden strukturreformen i 2007, hvor landets fem regioner så dagens lys.
Med i aftalen er ud over de tre regeringspartier Danmarksdemokraterne, SF, Konservative og Radikale.
Reformen kommer i en situation, hvor sundhedsvæsenet er under voldsomt pres efter mange års underfinansiering. Der er problemer med stort arbejdspres, konstante nedskæringer, lukning af sengepladser, ansatte, der flygter fra området, ledige stillinger, der ikke kan besættes, og lange ventelister. De ekstra penge, der er bevilget til sundhedsvæsenet de seneste år, er blevet ædt op af stærkt stigende udgifter til medicin og nye behandlingsmetoder.
Regeringen fremlagde sit udspil til en sundhedsreform i starten af oktober og har gennem forhandlingerne insisteret på at fastholde alle hovedelementerne i udspillet. Der er kun kommet mindre ændringer med i den endelige aftale.
Regeringens udspil lagde op til at gennemføre en lægereform for at sikre lægedækning i hele landet inklusiv de yderområder, der i dag lider under stor lægemangel. Der skal blandt andet uddannes flere almenmedicinske læger, og læger i områder med stor sygdomsbelastning skal have færre patienter og mere i løn. Der bliver samtidig stop for nye lægeklinikker i områder med høj lægedækning. Mange af de nye læger skal uddannes i Esbjerg, Aalborg og Køge.
Lægereformen er en del af den politiske aftale om sundhedsreformen. Det samme er indførelsen af pakkeforløb for fem grupper af kronisk syge, styrkelse af det nære sundhedsvæsen, oprettelse af 17 nye sundhedsråd, der får ansvar for både drift af sygehuse og opbygning af det nære sundhedsvæsen, samt sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til en kæmpestor Region Østdanmark. Alt sammen hovedelementer i regeringens udspil.
Nye tiltag i politisk aftale
Aftalepartierne har kun fået mindre indrømmelser i løbet af forhandlingerne.
De borgerlige har fået endnu mere frit valg ind i aftalen. Fremover kan regionerne indføre frit valg mellem offentlige og private tilbud omkring de sundheds- og omsorgspladser, der er beregnet til mennesker, som har brug for en sundhedsfaglig indsats, men ikke behøver indlæggelse.
– Sundhedsreformen indeholder markante konservative aftryk. Vi har kæmpet for flere læger, mere frit valg, kortere ventetider og mindre bureaukrati. Det sikrer vi med aftalen, siger Per Larsen, sundhedsordfører for Konservative.
Modsat glæder SF sig over, at de har fået nogle initiativer i forhold til demens med i aftalen. I regeringens udspil var demens kun nævnt i en enkelt bisætning. Der var ingen initiativer rettet mod forbedringer på demensområdet.
Regeringens nye sundhedsaftale tager overhovedet ikke hånd om den mest markante udvikling, der er sket inden for sundhedsområdet de seneste år – nemlig at antallet af sundhedsforsikringer er eksploderet med ulighed i adgang til sundhed til følge.
Enhedslisten
Alzheimerforeningen rejste kritik af regeringens udspil, fordi demensramte ikke var omfattet af forslaget til kronikerpakker.
Det er de stadig ikke i den nye aftale, men der er til gengæld medtaget en række initiativer til at forbedre forholdene for mennesker med demens. Blandt andet øges kapaciteten, så der kan sikres en hurtigere udredning, når der er mistanke om demens.
– Vi ville gerne have haft en kronikerpakke, men må også både anerkende og glæde os over, at den nye sundhedsreform har lagt et solidt spor, som vi forventer vil give demenspatienter bedre forløb og ensartede behandlingstilbud i fremtiden. Det er en vigtig sejr, som vi vil glæde os over, siger Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen.
SF fremhæver flere forbedringer i aftalen.
– Vi har sikret penge til at sænke ventelister på demensområdet og i børne- og ungepsykiatrien. Vi har sikret flere indsatser på gigtområdet og fået fremrykket kronikerpakken her. For i SF er vi optaget af forbedringer af det nære sundhedsvæsen og har i forhandlingerne haft blikket stift rettet mod det sundhedspolitiske indhold, siger Kirsten Normann Andersen, SF’s sundhedsordfører.
Aftalen afsætter som noget nyt 150 millioner kroner til den voldsomt nødlidende børne- og ungdomspsykiatri.
Et andet nyt tiltag i aftalen er, at kronikerpakken for patienter med lænde- og rygsmerter rykkes frem, så den træder i kraft i 2027 samtidig med indførelsen af pakkeforløb for patienter med KOL.
De øvrige kronikerpakker er for diabetespatienter, som bliver indført i 2028, hjertesygdomme i 2029 og såkaldt kompleks multisygdom i 2031.
Kronikerpakkerne vil i lighed med kræftpakkerne sikre en pakke af sundhedsindsatser samlet i en individualiseret behandlingsplan til den enkelte syge.
Rykker ikke på social ulighed i sundhed
Regeringens udspil er fra flere sider blevet kritiseret for ikke at tage fat om den voksende sociale ulighed i sundhed. Kritikken er blandt andet kommet fra Morten Sodemann, der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet.
– Der er en enorm social ulighed i kvaliteten af den behandling, vi får i sundhedsvæsenet. Men politikerne vil ikke erkende, at det er sådan, det er. Det vil statsministeren heller ikke. Hun vil hellere tale om geografisk ulighed end om social ulighed, udtalte Morten Sodemann i et interview i Arbejderen den 23. oktober.
– Vi ved, at jo mere patienten ligner lægen, jo bedre behandling får vedkommende. Patienter med ingen eller kortere uddannelser er generelt set længere tid om at få en diagnose, det varer længere tid, før de får den rigtige behandling, de får oftere discountbehandling, de bliver ikke fulgt op på i samme grad og ikke inkluderet og lyttet til i samme grad som mere veluddannede, de bliver ikke så ofte tilbudt alternativ behandling og har mindre udbytte af genoptræning. Der er forskelsbehandling i hele spektret, tilføjede han.
Kritikken har ført til, at social ulighed nu er nævnt et enkelt sted i aftalen om sundhedsreformen, mens det overhovedet ikke blev nævnt i regeringens udspil. I aftalen står der nu, at den kommende folkesundhedslov, som regeringen vil fremlægge lovforslag til i 2026, blandt andet skal have fokus på social ulighed i sundhed.
En øget indsats mod social ulighed i sundhed var blandt de forslag, Enhedslisten havde med til forhandlingerne om sundhedsreformen.
“Vi havde ønsket om at være med i aftalen for at trække den i en mindre skæv retning og sætte højere ambitioner for at nedbringe både geografisk, men også social ulighed i sundhed… Vi frygter, at der vil ske det samme, som der er sket med de seneste 20 års reformer på sundhed – nemlig større ulighed og voksende forskel i levealder på dem med flest ressourcer og dem med færrest”, skriver Enhedslisten i en pressemeddelelse.
Ikke et ord om sundhedsforsikringer
Enhedslisten kritiserer i øvrigt, at der ikke er tilstrækkeligt med penge i aftalen til at sikre, at kronikerpakkerne ikke fører til mere ulighed i sundhed. Partiet advarer også om, at der hives ressourcer ud af de hårdt pressede hospitaler, lang tid før det nære sundhedsvæsen, der blandt andet omfatter praktiserende læger og behandling i eget hjem, er tilstrækkeligt udbygget.
Endelig retter Enhedslisten en skarp kritik af, at sundhedsaftalen helt undlader at tage stilling til “den mest markante udvikling, der er sket inden for sundhedsområdet de seneste år – nemlig at antallet af sundhedsforsikringer er eksploderet med ulighed i adgang til sundhed til følge.”
Enhedslisten blev smidt ud af forhandlingerne af regeringen. Det samme gjorde Alternativet, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Fra de sundhedsansattes faglige organisationer er der generelt set ros til reformen. Det gælder både FOA, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen. De understreger samtidig betydningen af, at de ansatte bliver inddraget i de store omvæltninger, der skal ske i de kommende år, og at der sikres gode arbejdsforhold.
Størst usikkerhed om fremtiden for de ansatte er i den kommende storregion Østdanmark. Her kan de ansatte se frem mod flere år i uvished om, hvad sammenlægningen konkret kommer til at betyde for dem. Sammenlægningen af de to regioner sker fra 1. januar 2027, mens 2026 kommer til at fungere som et overgangsår.
Det kommer til at tage en årrække at gennemføre hele reformen. Regeringen vil løbende fremlægge lovforslag omkring de forskellige dele af reformen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
