Nogle kommuners forvaltninger er utilfredsstillende ringe i sager, hvor borgere risikerer at blive udsat for afgørelser, der griber dybt ind i deres liv. Her handler det om saglig forvaltning og undersøgelsesprincippet.
Forvaltningen må ikke bygge sine afgørelser på falske antagelser og ideer. Jo dybere et indgreb er, des bedre skal alle præmisserne være nøje undersøgt. Den borger, der risikerer at få sit barn fjernet fra fødslen, skal kunne rette alvorlige fejlgæt i forvaltningen.
Hvad ved en tilfældig dansk sagsbehandler i Thisted om kvindens opvækst i en bygd på Diskoøen? Jeg ville gætte på ingenting.
Sådan er det i den grelle og ret omtalte sag fra Thisted, hvor en eller anden medarbejder har “vurderet”, at den vordende mor skulle have været vokset op i et alkoholiseret hjem, præget af vold i dagligdagen. Det står der i hendes sag. Det er en del af afgørelsen. Hun har bedt om at få oplysningen berigtiget. Hun oplyser, at hendes forældre kun drak alkohol ved tre-fire fester om året. Ellers var der slet ikke alkohol i hjemmet. Hun oplyser også, at hun én gang i hele sin barndom har fået en lussing, hvilket hendes far efterfølgende undskyldte.
Således informeret kunne Thisted Kommune have rettet ind. Men Thisted Kommunes hjemmebryggede “vurdering” må have været nødvendig for at kunne gennemføre den planlagte tvangsfjernelse fra fødestuen. Kommunens forvaltningschef svarede, at moderens oplysning bare var en ligegyldig mening. Han har sin ekspertmening, hun har en anden, og hun er jo ikke ekspert i noget.
Forvaltningen er ved lov tildelt kompetence til at træffe afgørelser og i den sammenhæng “vurdere” sagens faktiske omstændigheder. Forvaltningen har i sådan et tilfælde en helt ubetinget pligt til at skrive og vurdere på basis af sande præmisser. Derfor burde den droppe sagen og ændre præmissen. For hvad ved en tilfældig dansk sagsbehandler i Thisted om kvindens opvækst i en bygd på Diskoøen? Jeg ville gætte på ingenting. Men kommunen kunne jo ellers vælge at foretage en dybere undersøgelse: Sende en person på en uges rejse til Illullisat og spørge sig for, ligesom den kunne have spurgt sig for hos slægtninge her i landet. Men at fastholde et fordomsfuldt gæt holder ikke.
Men kommunen afviste bare. Kommunen har pligt til at oplyse sagen. Og der er vist også ansat nogle, der besmykker sig med ekspertrolle som “børnesagkyndige”. Men de ved jo ikke noget om forholdene for 30 år siden i en bygd ved Disko? Princippet hedder “undersøgelsesprincippet”. Forvaltningen har pligt til at undersøge dette spørgsmål. Rigtige eksperter er udstyret med (selv)kritisk sans, også kaldet dømmekraft. Men i dette tilfælde er der flere oplagte fejl. Thisted Kommunes familieforvaltning er ikke den eneste skamplet på Danmarkskortet. Den lever ikke op til helt nødvendige juridiske grundprincipper.
Det vigtigste princip er, at individet skal beskyttes mod myndighedernes vilkårlige magtudøvelse. Det overholder Thisteds familieforvaltning ikke.
Arbejderen har henvendt sig til Thisted Kommune for at få en kommentar. Direktør for Børne- og Familieforvaltningen i Thisted Kommune, Lars Sloth, ønsker at knytte følgende kommentar til brevet:
“På grund af tavshedspligten så kan vi ikke kommentere på en konkret sag, men vi vil gerne understrege, at beslutninger om tvangsfjernelse af børn altid træffes af et Børn- og Ungeudvalg, som inkluderer eksterne medlemmer og en dommer. Der er altid bevilliget advokatbistand, og der er mulighed for at klage til Ankestyrelsen i forhold til de sager, der træffes afgørelse i.
Kommunen sikrer, at alle sager overholder både lovgivning og fundamentale retsprincipper. Alle anbringelser sker på baggrund af et omfattende undersøgelsesarbejde for at sikre barnets bedste.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
